Chromebooks storsælger på kriseramt pc-marked - men det danske marked skiller sig ud

Chromebooks er en af de få succeshistorier på det ellers lunkne pc-marked. Det danske marked skiller sig dog noget ud.

Artikel top billede

Googles Chromebooks er for alvor ved at få fat i kunderne - i hvert fald på nogle af de markeder i verden, hvor det giver mening med cloudbaserede klienter, der har begrænset offline-funktionalitet.

Analysefirmaet Gartner forudser, at antallet af solgte Chromebooks på verdensplan vil vokse med 18 procent i år i forhold til 2015.

"Sidste år blev der solgt 6,5 millioner maskiner, så salget i år vil lande på et sted mellem 7,5 millioner og 8 millioner," fortæller Gartner-analytikeren Mikako Kitagawa til Computerworlds internationale nyhedsbureau.

Det er dog stadig kun en meget lille del af verdens totale pc-marked, som Gartner regner med vil udgøre 290 millioner solgte enheder i år.

Men Chromebooks er et af de eneste lyspunkter, når det gælder vækst i det traditionelle pc-salg. De andre lyspunkt er Windowsbaserede 2 i 1-maskiner og gaming-pc'er.

Se de seneste forudsigelser fra Gartner her

90 procent bliver solgt i USA

Langt hovedparten - 90 procent - af Chromebook-maskinerne bliver solgt i USA. Europa er det næststørste marked.

"Til gengæld går det skidt i Sydamerika, Afrika og Asien. Muligheden for internetforbindelse er vigtig i den sammenhæng. Samtidig er det langt fra alle steder, man kan købe en Chromebook. På verdens største pc-marked, Kina, er udbuddet for eksempel begrænset," siger Mikako Kitagawa.

På den anden side er folk i lande som Australien og New Zealand i følge Gartner ved at få øjnene op for, hvordan man bedst udnytter en Chromebooks potentiale.

Har godt fat i de studerende

I USA og Canada er det især studerende, som køber Chromebooks.

"Undervisningsinstitutionerne har den nødvendige trådløse infrastruktur, og så er Chromebooks billige og nemme at vedligeholde," siger Mikako Kitagawa.

Og der er solide vækstmuligheder, hvis Chromebooks for alvor kan få hul på det private marked og det professionelle marked, mener Gartner.

Men Chromebooks er slet ikke i færd med at erstatte Windowsbaserede pc'er, og da slet ikke på det professionelle marked, hvor Windows er den foretrukne platform til at afvikle offline-applikationer.

"Flere virksomheder er dog ved at finde områder, hvor Chromebooks kan bruges. For eksempel som en effektiv laptop nummer to eller som en slags tynd klient til webapplikationer," siger Mikako Kitagawa.

Lavere vækstudsigter i Danmark

I Danmark er der udsigt til en noget lavere vækst end 18 procent i salget af Chromebooks, mener IDC-analytikeren Anders Elbak.

IDC har ikke et konkret bud på væksten i Danmark, men IDC forventer, at Chromebooks markedsandel i Vesteuropa vil vokse fra 1,5 procent i 2015 til 6 procent i 2020.

"Chromebooks har ikke særlig godt fat i uddannelsessektoren i Danmark, så her er der bestemt vækstmuligheder. I Sverige går det bedre på det område," siger Anders Elbak.

I 2014 og 2015 blev der ifølge IDC solgt henholdsvis 29.000 og 32.000 Chromebooks i Danmark.

Det skal sammenlignes med et samlet marked for pc'er på 1.074.000 i 2014 og 872.000 i 2015, hvilket svarer til, at Chromebooks markedsandele var på 2.7 procent og 3.7 procent.

Dog skal man være opmærksom på, at IDC kategoriserer de såkaldte 2in1's som tablets, så for eksempel indgår Microsoft Surface-enheder ikke i ovenstående tal.

Forbrugerne mangler interesse

"Forbrugerne i Danmark har ikke rigtig vist interesse for Chromebooks. Nogle af maskinerne har selv med den lave pris taget i betragtning virket billige, og mange har savnet en touchskærm. Og så mangler der en del apps for at det giver mening for flere private forbrugere," mener Anders Elbak.

Problemet med manglende apps er Google helt klar over, og på den seneste udviklerkonference annoncerede Google, at Chromebooks snart får adgang til Android-apps i Google Play. 

Når det gælder virksomhederne, er Chromebooks endnu ikke et indlysende førstevalg, mener han.

"Det kræver et totalt skift til cloudbaserede applikationer, og hvis virksomheden bruger ERP og lignende systemer, er det svært at skifte," siger Anders Elbak.

Dustin tror på vækst

En af de rigtig store forhandlere i Norden, Dustin, tror også på nordisk vækst for Chromebooks.

"Frem for alt er de meget populære i skolerne. Men i takt med, at alt bliver mere cloudbaseret, er det vores vurdering, at der også vil være øget salg af Chromebooks til virksomheder," lyder det fra Eva Ernfors, kommunikationsansvarlig i Dustin.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København Ø

    Compliance Day 2025

    Få de nyeste indsigter fra eksperter om, hvordan du navigerer i et komplekst compliance-landskab, når vi samler viden om alt fra NIS2, AI Act, CRA, DORA til GDPR og SCHREMS2.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Årets CISO 2025

    Danmarks stærkeste program om cybersikkerhed. Mød finalisterne til Årets CISO 2025, hør aktuelle oplæg og få skarpe indsigter i sikkerhed, systemer og ledelse. Tilmeld dig og bliv opdateret på it-sikkerhed i praksis.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Digitaliseringen skaber muligheder – og sårbarheder. Beredskab er løsningen.

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Steen Nyrup Pedersen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Cyber Security Consultant hos Trifork A/S. Han er uddannet IT-Teknolog og er professionsbachelor i IT-sikkerhed. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job
    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S