Blå skjorter, slips og konservative dyder.
Det er formodentligt nogle af de ting, som mange danskere forbinder med A.P. Møller-Mærsk.
Men i den forgangne uge forsøgte Mærsk i al ubemærkethed at tage livtag med nogle af myterne om virksomheden. Det skete, da selskabet afholdte et såkaldt hackathon.
Det fandt sted i urbane omgivelser på Vesterbro i København i nedlagte fabrikshaller, der i dag tilhører gadesportsorganisation Game. Her dystede knap 60 personer om at udvikle nye innovative løsninger til A.P. Møller-Mærsk.
I gården udenfor vandrede aspirerende gøglere rundt fra den nærliggende kreative gøglerskole AFUK med bind for øjenene i, hvad der øjensynligt var en form for kreativ sanseøvelse.
Vil være bedre til at anvende data
Anneli Bartholdy, innovation portofolio manager hos A.P. Møller-Mærsk, har været med til at arrangere hackathonet.
Hun byder Computerworlds udsendte velkommen iført en blå Mærsk-hættetrøje, der har et påtrykt slips på fronten.
Hun indleder med at forklare, at hackathonet er en del af en målrettet indsats fra A.P. Møller-Mærsk, der skal sikre, at der i fremtiden bliver fremelsket flere kreative ideer i virksomheden.
Helt konkret håber hun på, at Mærsk kan blive inspireret til at finde nye og mere kreative måder at anvende data på.
"I øjeblikket er vi hos Mærsk meget fokuseret på at finde nye måder, der kan hjælpe os med at samarbejde bedre med iværksætter-mijøet. Her er et hackathon et meget simpelt værktøj, som vi kan bruge for at nå det mål," siger hun.
Det virker som om, at der i dag er mange virksomheder, der er begyndt at omfavne iværksætter-miljøet. Hvad tror du årsagen er til det?
"Vi ser, at iværksætter-virksomheder i dag er førende inde for mange teknologi-områder. De er især gode til at afprøve og tilegne sig nye teknologier med en hastighed, som større virksomheder ikke altid er i stand til."
"Det betyder, at vi ved at samarbejde med dem kan få en bedre fornemmelse for hvilke teknologier, der er hype og hvilke teknologier, der har potentiale," siger Anneli Bartholdy.
Hun understreger samtidig, at projekterne til hackathonet skal tjene som inspiration, og at Mærsk ikke forpligter sig til at føre dem ud i livet.
Deltagerne i hackathonet er en broget skare af mennesker. Her er folk fra forskellige afdelinger internt i Mærsk, folk fra iværksætter-miljøet samt folk fra nogle af A.P. Møller-Mærsks partnervirksomheder.
Håkan Franzén tilhører den sidste gruppe.
Han er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo, der gennem de seneste 10 år har leveret avancerede planlægningsløsninger til Mærsk.
Håkan Franzén forklarer, at hackathonet for ham udgør et forum, hvor han sammen med A.P. Møller-Mærsk kan arbejde med nogle af de løse ideer på en mere uformel vis, end det er tilfældet i den dialog, som han normalt har med Mærsk.
"På denne måde får vi kvalificeret vores ide meget tidligere i processen. Vi kan ret hurtigt få svar på, om det er en gode ide eller ej. Dermed risikerer vi ikke at spilde hinandens tid med ideer, der alligevel ikke er holdbare. I stedet kan vi fokusere på de ideer, der giver god mening for Mærsk," fortæller han.
Til hackathonet indgår Håkan Franzén i en gruppe, som arbejder på en ide om at udvikle et planlægnings- og booking-system, der henvender sig til A.P. Møller-Mærsks såkaldte premium-kunder.
"Når de skal booke en container i dag, så foregår det i vid udstrækning stadigvæk gennem manuelle processer. Det vil sige gennem telefon, mail og papirarbejde. I stedet forsøger vi at udvikle et interface, der gør det muligt for kunderne at booke containerne direkte via et fælles system, der er åbent for både premiumkunder og planlæggerne hos Mærsk," siger han.
Lidt forsimplet kan løsningen sammenlignes med det, som mange restauranter og frisører i dag bruger til tidsbestilling.
Håkan Franzéns ide er dog forbeholdt Mærsks absolut største og mest eksklusive kunder.
Ifølge ideen får de mulighed for at følge containerens færd rundt i verdens via internet-of-things-enheder, der løbende oplyser kunden om containerens lokation og eksempelvis også giver oplysninger om varme, luftfugtighed og sågar adgang til et direkte video-signal.
Et andet sted i salen finder vi Adrian Turner, der er it-infrastruktur-arkitekt hos A.P. Møller-Mærsk. På bordet foran ham står en enhed, der er udstyret med en lang række forskellige vejrsensorer.
Adrian Turner indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer som disse. Det drejer sig blandt andet om sensorer, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur.
Ifølge gruppens medlemmer er mange af de hav-vejrudsigter som bliver leveret af eksisterende vejrtjenester ofte kendetegnet ved at være relativt upålidelige.
Planen er derfor, at Mærsk ved at udstyre sin flåde med egne vejrsensorer - i kombinationen med vejrdata fra eksterne vejrtjenester - kan blive forsynet med mere præcise vejroplysninger.
Mærsk bruger eksempelvis vejrdata til at planlægge de mest optimale ruter. Samtidig giver mulighed for, at skibene kan tage de nødvendige forholdsregler, hvis der pludseligt opstår dårligt vejr på ruten.
Adrian Turner fortæller, at de mange vejrdata i den foreløbige prototype bliver overført til en smartphone, der efterfølgende sender dem til Microsoft Azure-cloud, hvor dataerne bliver knust af Cortana og sendt videre til Microsoft Power BI.
Ved et bord bagerst i salen finder vi Christian Schultz. Han er uddannet fysiker, og i dag arbejder han som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.
Til dagligt arbejder han med machine learning-projekter, der skal sikre, at Mærsks skibe hele tiden er positioneret optimalt i forhold til de ruter, der har de mest optimale fragtrater.
Til hackathonet er han del af en gruppe, der både består af folk fra A.P. Møller-Mærsk og folk fra iværksætter-verdenen.
De arbejder med en ide, som Christian Schultz længe har tumlet med. En ide, der er inspireret af rejsebranchen.
"For 10 eller 20 år siden gik folk ned til deres rejsebureau, når de skulle bestille en rejse. I dag bruger alle Momondo. Men hvis du skal have fragtet en container fra a til b, så går du stadigvæk ned til din lokale fragtmand," siger han.
Hans ide er at lave en løsning, som han kalder for en slags "Momondo for cointainer-fragt", og ifølge Christian Schultz er målet at skabe en markedsplads for shippingkapacitet, der skal gøre shipping langt mere simpelt og tilgængelig end tilfældet er i dag.
"Lad os eksempelvis forestille os, at du sidder i Danmark og gerne vil købe en container med ananas. Samtidig sidder der måske en landmand i Brasilien med en en tom container, som han kan fylde med ananas. Formålet med markedspladsen er at skabe kontakt mellem de to parter," siger han.
Christian Schultz forklarer, at løsningen kommer til at bygge på blockchain-teknologien, der formodentligt er mest kendt for at være den underliggende teknologi for den digitale valuta, bitcoin.
"Men blockchain er i bund og grund en stor transaktionsliste. Det kan blandt andet bruges til at fortælle, hvem der har min cointainer lige nu. Samtidig indeholder listen også forskellige oplysninger. I dette tilfælde kan det være toldreporter, juridiske dokumenter og oplysninger om depositummer og forsikringer," siger han.
Indtil videre går løsningen under navnet boxexchange.io, men ifølge Christian Schultz er de i gruppen endnu ikke blevet enige om et navn, der har opbakning fra alle i gruppen.
Læs også:
Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data
