Masser af virksomheder rykker nu i skyen: Her er fire vigtige cloud-tendenser

Rigtige mange virksomheder og organisationer tager cloud computing til sig i øjeblikket - men der er stor forskel på, hvordan og hvor meget, der satses på cloud.

Artikel top billede

Det kan godt være, at vi i øjeblikket generelt er vidne til et markant cloud-boom, hvor et stigende antal virksomheder og organisationer tager det berømte ryk ud i skyen.

Cloud computing kommer dog til udtryk på vidt forskellige måder i forskellige virksomheder og brancher.

Bag de markante vækstrater på cloud-markedet gemmer sig også et mere nuanceret billede, hvor der er stor forskel på, hvor mange it-opgaver, virksomhederne rent faktisk vælger at rykke ud i en cloud-løsning - og hvordan fordelingen mellem public, private og hybrid clouds ser ud.

Det forklarer rådgivningsfirmaet McKinsey i en ny analyse baseret på interviews med CIO'er, CTO'er og andre i it-ledere i over 50 store organisationer og virksomheder i Europa og Nordamerika.

"Resultaterne indikerer, at mens stort set alle respondenterne fortsætter med at udvikle sofistikerede cloud-programmer, så er der klart afstand imellem dem, der fører an (som har migreret over 50 procent af deres workloads) og dem, der halter bagefter (som har rykke under fem procent)," skriver McKinsey.

Læs også: Cloud-markedet boomer: Slut med overvejelser for og imod cloud - nu sker det store ryk ud i skyen

Virksomhederne i undersøgelsen kommer primært fra finans-, forsikrings- og sundhedssektoren, der blandt andet er er kendetegnet ved mange regulatoriske og sikkerhedsmæssige krav og regler. 

Alle respondenterne har gjort sig en del erfaringer med cloud-løsninger, og derfor har deres erfaringer også en vis værdi for andre, der er i gang med cloud-overvejelser og -projekter.

McKinsey har ud fra it-ledernes tilbagemeldinger i undersøgelsen identificeret de ting, der adskiller de to grupper af cloud-brugere.

"Kort fortalt giver dem, der fører an, mere opmærksomhed til de organisatoriske kompetencer, der faciliteter udbredelsen af cloud end til specifikke cloud-teknologier," lyder det.

Fire vigtige cloud-tendenser

Ifølge McKinsey er der især fire tendenser, der er kendtegnende ved de dygtigste og mest fremadskuende virksomheder på cloud-området

1. De har brugt betydelige ressourcer og meget tid på at bygge komplekse private cloud-platforme.

Da der er tale om virksomheder fra brancher med høje sikkerheds- og data-krav, har de også afsat betydelige ressourcer til at udvikle cloud-baserede platforme i et private cloud-setup.

Ifølge McKinsey meddeler virksomhederne i undersøgelsen, at dette fortsat er en topprioritet, og at der vil blive investeret yderligere på området i de kommende år.

2. Mens nogle virksomheder fremstår som meget cloud-kyndige, fortsætter andre med mere at se cloud som eksperimenterende projekter.

McKinsey fortæller blandt andet, at halvdelen af respondenterne i undersøgelsen ikke har flyttet mere end fem procent af deres x86-workloads til et cloud-setup, om det så er private eller public.

De virksomheder, der er længst fremme, er nu oppe på over 50 procent, der er flyttet til skyen.

3. Dem, der fører an, ser allerede nu betydelige fordele.

De mest cloud-modne virksomheder oplever blandt andet gevinster som hurtigere time to market, hurtigere applikationsudvikling og større fleksibilitet.

4. Der har været en markant ændring i åbenheden over for public cloud.

McKinsey kan i forhold til tidligere undersøgelser på området også se, at der er sket en markant ændring i forhold til, hvor åbne virksomhederne er over for at tage public cloud-løsninger i brug.

"Andelen af virksomheder, der ser sig selv flytte hele workloads (af forskellige typer) til en public infrastructure-as-a-service (IaaS)-model eller platform-as-a-service (PaaS)-model er steget med 15 til 20 procent sammenlignet med resultaterne fra tidligere år."

Cloud-marekdet boomer

Resultaterne fra Mckinseys nye undersøgelse stemmer fint overens med en anden rapport, som Gartner for nylig udgav.

Den konkluderede, at markedet for public cloud services vil vokse med 17,2 procent her i 2016 til en samlet omsætning på over 208 milliarder dollars, altså over 1,3 billioner danske kroner.

Væksten sker i høj grad inden for infrastructure as a service (IaaS), hvor omsætningen vil vokse med hele 48,8 procent her i 2016.

Software as a service (SaaS) stiger fortsat også i popularitet, og dette cloud-område vil vokse med 21,7 procent i 2016.

De høje vækstrater skyldes ifølge Gartner i høj grad, at mange virksomheder står med et behov for at modernisere it-miljøet. Læs mere om det her.

Du kan læse hele McKinsey-analysen [url=her.

Læs også:

Cloud-markedet boomer: Slut med overvejelser for og imod cloud - nu sker det store ryk ud i skyen

It-folk tvivler ikke længere på sikkerheden ved cloud: Nu kan cloud ligefrem forbedre sikkerheden

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Politiets Efterretningstjeneste

    AI/ML udvikler i PET

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Teamledere til PETs indhentningsafdeling

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Netværksarkitekt med kundeflair

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect