Hvornår bliver du disrupted og løbet over ende af aggressive digitale rivaler? Disse tre indikatorer kan give dig svaret

ComputerViews: Tre enkle indikatorer kan vise, om din branche og virksomhed er i risiko for at blive løbet over ende af en aggressiv, digital 'disrupter' i den nærmeste fremtid.

Artikel top billede

ComputerViews: De fleste virksomheder (og afdelinger) risikerer i dag at blive disrupted og løbet over ende af konkurrenter, der kan tænke nyt og innovativt og udnytte digitale processer til at nytænke forretningen.

Netop evnen til at udnytte netop digitaliseringen til at nytænke processer, sigtelinier, kundebehandling og meget andet på disruptive måder er desuden en af hovedmotorerne under den store digitale transformation, som erhvervslivet for tiden gennemgår.

Den kan du læse mere om her: Kunderne får aldrig nok: Den digitale transformation vil fortsætte i al evighed

Hvem kommer først?

Udviklingen er - som altid - båret frem af en stræben efter at blive bedst og først med at udnytte de nyeste effektiviserings-muligheder (for de bedste) samt (for de andre) en stræben efter i det mindste ikke at blive kørt helt agterud og tromlet ned af de andre.

Det betyder med andre ord, at alle er nødt til at forholde sig til det stigende pres for at udvikle sig og indrette sig efter de nye digitale muligheder.

Men ikke alle er lige meget i risikozonen for at blive kørt over.

De to store spørgsmål i denne sammenhæng er:

- Vil min industri blive ramt af de digitale, disruptive bølger?

- Hvis ja, hvornår vil det ske?

Det kan et nærmere kig på blot tre forhold i din virksomheds hverdag faktisk afsløre, mener Annet Aris fra det franske business-universitet Insead, som i foråret i et blog-indlæg kastede nærmere lys over dette.

Annet Aris mener, at det for de fleste industrier i dag er muligt at kigge på tydelige 'predictive' tegn, der indikerer, at der er digitale bølger på vej.

Er det tilfældet, er det afgørende, at man som virksomhed rykker, da det er givet, at i hvert fald nogle af konkurrenterne gør det.

Her er Annet Aris tre fingerpeg, som du kan bruge til at vurdere, om din branche er i risikozonen.

Er branchen præget af ubrugt kapacitet og meget spild?

En grundlæggende ting i enhver effektiviserings-bølge (som den vi ser nu) er, at al kapacitet skal udnyttes. Udnyttelsen af ledig kapacitet er det, som man kalder for 'lavthængende frugt,' som det er meget nemt at få øje på.

Er en branche præget af eksempelvis lave belægningsprocenter på hoteller, mange tomme ture for lastbiler, busser eller hyrevogne, meget ledig kapacitet i containere og lignende, er der høj sandsynlighed for, at der snart vil dukke disruptive spillere op, der vil udnytte de oplagte muligheder for at effektivisere.

Det gælder også, hvis et område er præget af bureaukrati og omstændelige og tidskrævende processer. Eller af stort spild i form af mange affaldsprodukter.

Er alle nødvendige informationer tilgængelige for kunderne?

Er produkter, markedet og vilkårene i markedet helt transparente og tilgængelige for alle kunderne?

Eller tjener branchen (og din virksomhed eller afdelinger i din virksomhed) penge helt eller delvist på uigennemsigtighed?

Det kan for eksempel være ved at sælge komplekse og kompliceret bundlede produkter med et for kunderne uoverskueligt antal valgmuligheder.

Eller ved at sælge produkter, som det er vanskeligt eller besværligt for kunderne at komme ud af.

Eller ved at sælge produkter, der er opbygget på en måde, så det er svært for kunderne at finde gode alternativer til priser, der er tilstrækkeligt lave til, at et skifte kan betale sig hjem igen.

Annet Arin peger som eksempler selv på forsikrings-produkter. Og mobil-abonnementer. Og forskellige former for investerings-produkter.

Er du i en branche eller en virksomhed eller en afdeling, der er præget af denne type komplicerede og uigennemsigtige produkter, bør du være på vagt: Inden du får set dig om, kan der være spillere i markedet med enkle, transparente og overskuelige produkter.

Og dem har kunderne det med at foretrække.

Er der 'kunstige spændetrøjer' eller fuld fleksibilitet?

Er der fleksible vilkår for kunderne? Eller er branchen eller dine produkter præget af faste tilbud og rammer, som kunderne er tvunget til at vælge?

Annet Arin kalder det for 'kunstige spændetrøjer.'

Hun peger som eksempel på flere brancher, der er ved eller er blevet disruptet, fordi de har holdt fast i, at deres produkter tilbydes ud fra rammer, der er defineret ud fra det mest praktiske for leverandørens processer.

Det er for eksempel faste afgangstider (busser, fly, tog) og faste udsendelsestidspunkter (radio og tv), faste tv-pakker med masser af overflødige kanaler.

Også store standard-kontrakter ('bare skriv under her og her') fremfor tilpassede produkter hører under denne kategori.

Tydelige 'kunstige spændetrøjer' i en branche eller en virksomhed kan være en tydelig indikator på, at der er god plads til, at aggressive digitale spillere kan komme ind og tilbyde bedre produkter.

Og så er der det med værdikæden

Annet Aris peger desuden på, at nærheden til kunderne også spiller en afgørende rolle: Jo tættere du er på slut-kunden, jo mere sårbar er du.

Det skyldes, at en forbruger er meget hurtig til at afgøre, hvad der passer ham bedst, mens indkøbsprocesser i b2b-sammenhæng bliver påvirket af en række andre ting, eksempelvis forskellige dagsordener, indgroede vaner og processer, modstand mod forandringer i organisationen og lignende.

Også brancher, der er præget af stærk politisk regulering - medicinal-industri, finans-verdenen - vil være beskyttet mod rå disruption i længere tid end ikke regulerede brancher, skriver Anett Arin.

Har du andre bud på indikatorer, der kan være tegn på, at der er plads til en aggressiv, digital spiller? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Seks stærke råd: Det kan du lære af Danmarks bedste it-chefer

Microsofts nye virkelighed: Når den store digitale transformation rammer dig med høj fart

Her er verdens mest innovative it-virksomheder - som også kan tænke i forretningsmodeller

Disse job er mest i risikozonen: Vil næsten helt sikkert blive erstattet af it-systemer inden for de kommende år

Er der en computer-skat på vej? Vi får snart brug for at beskatte al brug af it-systemer

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job