ComputerViews: Computerworld holdt i den forgangne uge et oplæg til en af de mange konferencer om 'Industri 4.0,' som for tiden bliver afholdt - i dette tilfælde arrangeret af Europa-Kommissionen og Dansk Erhverv med deltagelse af en række 'policy-makers, ' embedsfolk, politikere og andre.
'Industri 4.0' er (måske lidt kryptisk) betegnelsen for den fundamentale transformation, som virksomheder, organisationer og samfund gennemgår i disse år, hvor processer, arbejdsgange og lignende i meget stor stil ændres og reformuleres efter digitale principper.
Computerworld har skrevet om den digitale transformation i flere år, men udviklingen og dens konsekvenser er for alvor kommet på den politiske dagsorden, efter 'Industri 4.0' var et af hovedemnerne på det årlige topmøde i Davos i Schweiz i foråret.
Ligeså afgørende som indførelsen af motoren (og det siger ikke så lidt)
Helt kort: Den nuværende industrielle transformation er den blot fjerde af slagsen, siden industrisamfundet tog sin begyndelse.
De helt store fundamentale udviklings-spring er tidligere (ret forenklet) kommet med:
1) Indførelsen af (damp)-motorer som en stærkt produktivititets-fremmende afløser til heste-kræfter.
2) Indførelsen af masseproduktion som stærkt produktivitets-fremmende afløser for håndbyggede produkter.
3) Indførelsen af elektronik og computere som produktivitets-fremmende afløsere for eksempelvis hovedregnende bogholdere og tykke regnskabsbøger.
og nu er vi altså ved nummer fire, som er:
4) Indførelsen af sammenhængende, intelligente og selv-lærende it-systemer som afløser for mandskab i en lang række funktioner.
Alt tyder i dag på, at konsekvenserne af den digitale transformation for arbejdsmarkeder, produktion og politisk landskab vil blive helt på højde med konsekvenserne af de tidligere transformationer.
Det vil sige, at de virksomheder, der af den ene eller den anden grund ikke formår at komme med på bølgen og udnytte de enorme muligheder for effektivisering, produktivitetsforbedring og optimering af blandt andet kundeforhold, i løbet af ganske få år risikerer at gå til grunde og blive løbet over ende af konkurrenterne, som forstår at udnytte de nye fordele.
Hvad med skatten?
I sommer fortalte den danske professor Carsten Sørensen om, at den digitale transformation faktisk udfordrer hele den middeklasse, som alle lande i Vesten er afhængig af.
For med digitaliseringen vil mange af de klassiske middelklasse-job blive udfordret af computere og it-systemer.
Det kan du læse mere om her: Se årets bedste foredrag om it: Derfor er de digitale tjenester (måske) ikke så fantastiske alligevel.
Der er selvsagt forskellige holdninger til fremtidsudsigterne: Er de bekymrende (som Computerworld-skribent Dorte Toft mener: Robotter og kunstig intelligens kan meget snart overtage halvdelen af alle job - hvornår forholder vi os til det?) ?
Eller er de opløftende (som JobIndex-direktør Kaare Danielsen mener: Derfor vil robotter og computere ikke føre til massearbejdsløshed - men til gode tider)?
Uanset hvad går vi en fremtid i møde, hvor mange af de job, som vi kender, vil blive automatiserede.
Optimisterne taler om så store produktivitetsforbedringer, at det kan blive en mulighed at indføre borgerløn, fordi vi ikke behøver arbejde længere: Det skal maskinerne jo gøre for os.
Det lyder jo besnærende. Men det kræver, at vi finder en løsning på det mest grundlæggende problem i denne vision: Skat.
For med automatiseringen skal arbejdet jo ikke længere udføres af mennesker, som i dag får løn for deres arbejde, som de dernæst betaler skat af.
Det gør en maskine som bekendt ikke. Og det betyder med andre ord, at mange lande reelt står til anseelige indtægts-nedgange i takt med, at automatiseringen for alvor tager fart, og mennesker bliver erstattet med it-systemer.
Læs også: Ingen grund til panik, sortsyn eller borgerløn: Digitaliseringen vil skabe masser af nye danske job
Og hvad skal så betale borgerlønnen?
Indkomstskat er i dag Danmarks største enkeltstående indtægtskilde.
I 2015 betalte vi tilsammen ifølge Danmarks Statistik 603.796.982.000 kroner i skat - altså knap 604 milliarder kroner.
Disse penge bliver som bekendt brugt til at finansiere velfærdssamfundets ydelser: Uddannelser, veje, sygehuse, pleje og så videre. Og (måske) i en fremtid også borgerløn.
Som altid er det en politisk prioriteringssag at fordele pengene, som trods skattetryk og store tal aldrig helt rækker alligevel.
Hvad med virksomhederne
Et eksempel: Vi kan allerede i dag se konturerne af fremtidens transportsektor. Det meste af bil-industrien konkurrerer på livet løs på at udvikle selvkørende biler, som via machine learning, AI og så videre selv skal kunne navigere rundt i trafikken.
Vi har for længst set de første selvkørende lastbiler, som ganske vist er eksperimentielle endnu, men som er på vej.
Læs om det her: Sådan er det at køre gennem Danmark i en selvkørende lastbil.
Og herhjemme er Aalborg Kommune ved at indføre de første selvkørende busser, som du kan læse mere om her: Dansk Kommune på vej med selvkørende bus: Kan blive den første i Danmark.
Det er næppe for meget at konkludere, at det kun er et spørgsmål om tid, inden store dele af transport-sektoren bliver oversvømmet af selvkørende køretøjer: Lastbiler, toge, rutebiler, taxaer og så videre.
Og hvert eneste køretøj, der begynder at køre selv, vil fratage flere (skattebetalende) chauffører deres (skattepligtige) job.
Det er godt for vognmanden, for han slipper for at betale dyre lønninger og kan proppe gevinsten ned i sin lomme og investere den i gode og fremadrettede tiltag.
Men for staten, kommunen og andre instanser, der finansieres af skat, er det ikke godt.
Medmindre vi finder en løsning, der kan opveje for de tabte indtægter.
Selskabsskatten? Njarh
Selskabsskatten kan være mulighed, men er det næppe.
I hvert fald har vi i de senere år set, at flere af de store, multinationale it-selskaber - der på mange måder driver den digitale udvikling fremad - åbentlyst spekulerer i metoder til at undgå at betale skat.
Microsoft, Google og Apple er blandt de virksomheder, der har flest penge placeret i skattely.
Det kan du læse mere om her: Bør vi egentlig ikke droppe alle indkøb af Apples produkter, indtil Apple betaler sin enorme skatteregning?
Tør vi overlade det til disse selskaber at være grundlag for fremtidens nødvendige indtægter til stat og kommuner? Altså selskaber, der dygtigt navigerer i global kontekst, mens skattelovgivninger i sagens natur aldrig er globale og heller aldrig bliver det?
Som du kan læse mere om her: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma
En anden mulighed er at udvikle en form for skat på it-systemer, der udfører arbejde.
En skat herpå ville gøre, at også det offentlige får del i den produktivitetsforbedring, som vi alle mener, at vores samfund står over for.
Og det er afgørende for blandt andet uddannelsen af fremtidens it-folk, pasningen af vores gamle og så videre.
Som det har været tilfældet med de tidligere industrielle transformationer, rækker implikationerne ved også denne transformation dybt. Det gør det nødvendigt, at også lovgivning - herunder skattelovgivningen - indrettes efter de nye vilkår og den nye virkelighed.
Som enhver CIO ved, såkræver det, at man ikke blot 'sætter strøm' til nuværende systemer og processer: Det hele skal tænkes nyt og fra grunden og indrettes efter de nye vilkår.
Skal it-systemerne beskattes efter indtjening? Indkøbspris? Genereret omsætning? Eller andre parametre?
Det må vi snart tage nogle beslutninger om.
Hvem tager initiativet?
Skal it-systemer beskattes? Og i givet fald: Hvordan. Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også:
Kunderne får aldrig nok: Den digitale transformation vil fortsætte i al evighed
Overblik: Microsofts kæmpesatsning på intelligente systemer: Her er de tre pejlemærker
Microsofts nye virkelighed: Når den store digitale transformation rammer dig med høj fart
Alle taler om digital transformation: Her er tre ting der skal til for at få succes