Aktie-eksperter: Trump-effekten er skyld i Apple-aktiens himmelkurs - og den kan blive ved med at stige

Der er gode muligheder for, at Apple-aktien fortsætter med at stige, men chancen for gentagelse af sidste årtis aktie-boom er lig nul, lyder det fra en ekspert.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Tidligere på ugen ramte Apple-aktien det højeste kursniveau i virksomhedens historie.

Men aktien kan meget vel fortsætte sin positive udvikling i de kommende år, lyder det fra Per Hansen, der er investeringsøkonom og aktie-ekspert hos investeringsplatformen Nordnet.

"En aktie-top behøver ikke nødvendigvis blive efterfulgt af en dal. Som jeg plejer at sige: Efter en top kommer der en ny top," siger han til Computerworld.

Læs også: Apples aktiekurs slår alle rekorder: Når højeste niveau nogensinde på forventning om nyt produkt

Investorerne har undervurderet Apple

Aktien toppede i dagene efter, at Apple afleverede sit seneste kvartalsregnskab, der viser en fremgang i iPhone-salget og et generelt resultat, som er en anelse mere positivt end analytikerne på Wall Street havde forventet.

Ifølge Per Hansen er den stigende aktiekurs blandt andet resultatet af, at mange investorer har været lidt for pessimistiske på Apples vegne og derfor har undervurderet virksomhedens styrke i konkurrencen mod eksempelvis Samsung.

Læs også: Apple stopper langvarig tilbagegang - nu sætter iPhone-salget igen rekord

Samtidig er det også kommet frem, at det amerikanske børs-orakel Warren Buffet gennem de seneste måneder i stor stil har opkøbt aktier i Apple.

Men det er langt fra de eneste forklaringer, vurderer han.

Trumps skatteudmelding er godt for aktiekursen

For selvom Apple sammen med andre tech-virksohmeder har været markante i deres kritik af den amerikanske præsident Donald Trump, så vurderer Per Hansen dog, at det netop er meldingerne fra Donald Trumps regering, som har været med til at påvirke Apple-aktien positivt. 

Her har mange investorer en forhåbning om, at Donald Trump vil gøre det lettere for virksomheder at flytte kapital fra oversøiske datterselskaber hjem til USA. 


Eksempelvis er 94 procent af Apples kapitalbeholdning på 1.700 milliarder danske kroner i dag placeret udenfor USA, og Apple vil med de nuværende regler blive ramt af et stort skattesmæk, hvis pengene føres hjem. 

"Donald Trump har luftet tanken om at fjerne repatrieringsskatten, og det kan gøre det muligt for Apple at føre deres kapital hjem til USA, hvor kapitalen blandt andet kan bruges på forskning, virksomhedsopkøb eller på udbetaling af aktie-udbytte og aktieopkøbsprogrammer. Det er nok især det sidstenævnte, som mange investorer håber på," siger han.

Læs også: Tech-virksomheder blæser helt usædvanligt til politisk kamp mod Trump - her er fem grunde til at de råber så højt

Gentagelse af aktie-boom er helt usandsynligt

På trods af at Per Hansen ser gode muligheder for, at Apple-aktien på den lange bane vil fortsætte sin positive udvikling, slår han også fast, at aktionærerne ikke skal forvente en eksplosiv kurs-udvikling i stil med den, som Apple-aktien oplevede efter årtusindeskiftet. 

Investerede du én krone i en Apple-aktie i 2003 vil du ifølge Per Hansen have 100 kroner i dag.

"Sandsynligheden for, at det sker igen er lige præcis 0 procent, og det kan jeg sige med meget stor sikkerhed. Det skyldes ikke, at jeg har et negativt syn på Apple-aktien, men fordi Apple i dag har en markedsværdi på over 700 milliarder dollar, og hvis du 100-dobler det, så kommer du relativt hurtigt frem til, at det svarer til en værdi, der er mange højere end hele verdens samlede bruttonationalprodukt. Det er ganske enkelt ikke realistisk at forestille sig," siger han. 

Køb på rygter, sælg på fakta

Leonhardt Pihl er direktør for Dansk Aktionærforening, og han vurderer ligesom Per Hansen, at væksten i Apple-aktien i høj grad kan tilskrives Trump-administrationens udmeldinger om repatriering af oversøsisk kapital.

Dansk Aktionærforenings har en politik om ikke at give konkrete anbefalinger om enkelte aktier. 

Derfor ønsker Leonhardt Pihl ikke at vurdere, om det i øjeblikket er et godt tidspunkt at gå ind i Apple-aktien. 

"Men vi plejer i bred almindelighed at sige, at du skal købe på rygter og sælge på fakta. Det holder naturligvis ikke altid, men typisk er det sådan, at når et forhold går fra at være et rygte til et faktum, så bliver det også indregnet i kursen, og derfor er der kun en begrænset gevinst at hente," siger Leonhardt Pihl. 

Han forklarer, at det i den konkrete situation derfor må være op til den enkelte aktionær at afgøre, om udmeldingerne fra Trump-administrationen om repatrieringsskatten er at betragte som et rygte, eller om udmeldingerne ved at være så konkrete, at det nærmer sig et faktum.

Læs også: Apples pengetank er federe end nogensinde før - men hvad vil virksomheden bruge pengene på?

Læses lige nu

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Erhvervsakademi Aarhus

    Undervisere til it, digitalisering og AI

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Sektionschef til Datacenter Infrastruktur og Compute i Karup, Aalborg eller København

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job
    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car