"Når jeg holder foredrag plejer jeg at have en pose M&Ms med til de tilhørere, som kan bevise at deres branche ikke bliver ramt af ny teknologi. Jeg har indtil videre fået lov til at beholde posen."

Interview: Er du ikke i gang med Internet of Things endnu kan du komme meget meget langt for et par tusinde kroner - hvis du har risikovilligheden. Interview med Jon Bille, CEO i Bluefragments.

Artikel top billede

Det er 11 år siden, at begrebet Internet of Things første gang optrådte på Computerworld i en analyse som Innovation Lab udarbejdede for Computerworld.

Den artikel fra 8. september 2006 kan du læse her: Disse 10 teknologier skal Danmark leve af

Her var teknologien en af de højest prioriterede blandt de 10 bud, der skulle sikre den fremtidige danske vækst og velstand.

11 år efter er Internet of Things stadig med på listerne over de mest spændende teknologier, men alligevel jagter teknologien, som et aldrende rockband, stadig det det store gennembrud.

Men gennembruddet er lige på trapperne. I hvert fald hvis du spørger Jon Bille, CEO og partner hos Bluefragments, som siden etableringen i 2010 har arbejdet med data, Internet of Things og forretnings-apps.

Ifølge Jon Bille handler det ikke længere om teknikkens begrænsninger, men om forståelsen af de muligheder, som teknologien kan skabe for forretningen.   

"På Island har vi udstyret politiet med apps og tablets. Samtidig har de sensorer ved vejene, som kan vise om der er den farlige 'sorte is' på vejene. Resultatet er, at kan dirigere nærmeste politibil hen til området for at advare bilisterne.", forklarer Jon Bille og fremhæver hvordan samfundet ved at forebygge ulykker kan spare millioner i forsikringer og hospitalsindlæggelse.

Knap 20 procent

Hos Bluefragments udgør Internet of Things og de afledte data-projekter i dag knapt 20 procent af forretningen.

Men, som Jon Bille understreger, så handler det i første omgang ikke om at stirre sig blind på teknologiomkostningerne.

"Du kan komme meget meget langt for et par tusinde kroner hvis man har risikovilligheden", forklarer Bille og fremhæver blandt andet den danske virksomhed Sensorist, der har lokaler 50 meter nede af gangen fra Bluefragments mødelokale.

Sensorist har blandt andet leveret sensorer til Bluefragments samarbejde med Vallensbæk Kommune, som i dag aktivt overvåger indeklimaet i en række folkeskoleklasser i et forsøg på at forbedre indeklimaet.

Du kommer ikke i gang uden fejl og risikovillighed

Netop projektet er i Vallensbæk er for Jon Bille, et godt eksempel at man ikke lader konservatisme og overdreven forsigtighed stå i vejen for gevinsterne ved ny teknologi:

"Ofte handler manglende teknologi-adaption om at bestyrelsen vil i gang, men de vil i gang uden fejl og det kan man ikke. Man må lære undervejs og det gælder både teknologien og forretningsmodellen.", forklarer Bille og fremhæver at Vallensbæk iværksatte målingerne for at få mere viden på området.

Derfor er den nysgerrige og undersøgende tilgang, ifølge Bille, den rette når du skal i gang med Internet of Things i organisationen, men også at du overvejer konsekvenserne af din nye viden:  

"Men det bliver jo lidt kildent, for nogle gange viser de jo ting som ikke er så spændende for firmaet. Går du i gang med at måle på indeklima, så kan de få tusinde til sensorer hurtigt blive til millioner hvis det viser sig, at indeklimaet ikke er i orden."

Start med dashboard og hv-spørgsmål

Af den grund handler rådgivningen om Internet of Things for Jon Bille om, at stille de rigtige spørgsmål fra starten:

"Jeg spørger især om hvilke beslutninger som skal træffes. Det er alle de klassiske hv-spørgsmål som vi stiller når vi på et projekt samler folk fra forskellige afdelinger for at finde de fælles ønsker."

Samtidig spiller visualisering og organisationens allerede eksisterende data en stor rolle tidligt i processen:

"Vi starter næsten altid med at prøve at drømme et dashboard op - og derefter ser vi hvad data, som vi kan skaffe. Hvad kan vi få uden de store kampe? Måske skal der sensorer på, men erfaringen er at der ofte er data til rådighed et eller andet sted. Når først data er tilgængelig så er det, at vi kan begynde at arbejde med teknologier som machine learning og blive klogere på dem", forklarer Jon Bille og peger på de poplære hackatons, som en effektiv måde at drive udviklingen internt:

"Vi laver både hackatons og bygger prototyper. Det har vi simpelthen forædlet til at være en del af selve den måde vi arbejder på. Oftest kommer kunderne til os med en ide som de vil se om virker. Der kan en hackaton accelerer ideen og levere svar i løbet af kort tid", forklarer Jon Bille og fremhæver fordelene ved, gennem hackatons, tidligt at involvere stakeholders og ledelsen i ideudviklingen.

Involvering er afgørende for succes

Netop den involvering er ifølge Jon Bille afgørende. For mens gennembruddet for Internet of Things så småt er ved at ske, så kommer det til at ske gennem hårdt vedvarende arbejde snarere og ikke som en pludselig lotto-gevinst.

At arbejde med sensorer, data og skiftende forretning er derfor, ifølge Jon Bille, også en kærkommen lejlighed til at få gjort op med årelange produktcyklusser:

"Jeg håber at det næste som der sker, efter hackatons, er at folk erkender at teknologien kommer til at buldre afsted og at du ikke an styre alt. I stedet skal du arbejde agilt og erkende at der skal bygges om løbende, med korte releasecycles der ikke overstiger tre eller seks måneder.", understreger han og forklarer at Bluefragments i foråret 2017 netop flyttede ind i Univate-kontorfællesskabet på Københavns Universitet, for at sikre at de selv hele tiden arbejde i et hastigt udviklende miljø.

For selvom gennembruddet for Internet of Things pt. sker i et overskueligt tempo, så er Jon Bille ikke i tvivl om, at konsekvenserne vil ramme de fleste organisationer:

"Når jeg holder foredrag plejer jeg at have en pose M&Ms med til de tilhørere, som kan bevise at deres branche ikke bliver ramt af ny teknologi. Jeg har indtil videre fået lov til at beholde posen.", slutter han.

Læs også: Her udvikler Atea innovative løsninger: "Vi har været nødt til afskedige folk, fordi de hang fast i deres erfaring og antagelser fra fortiden"

Læs også mere om erfaringerne fra Vallensbæk i interviewet her.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos