Dansk Supermarked vil samle alle e-butikker på egen markedsplads - men Coolshop har allerede en markedsplads: "Dansk Supermarked burde overveje at bruge Coolshop som markedsplads i stedet"

Dansk Supermarked har omdannet webshoppen Wupti.com til en markedsplads. Det er fremtiden for dansk e-handel, mener Cooshop, der selv lancerede en lignende markedsplads for lang tid siden.

Artikel top billede

Dansk Supermarked vil omdanne webshoppen Wupti til en markedsplads, hvor danske e-handlere kan sælge deres produkter.

Initiativet skal ruste Dansk Supermarked til kampen mod Amazon, der sidder på en stadig større del af den danske e-handel, selv om den amerikanske e-handels-kæmpe endnu ikke er officielt til stede på det danske marked

Hos den nordjyske webshop Coolshop introducerede man imidlertid allerede et markedsplads-koncept for halvandet år siden.

"Dansk Supermarkeds initiativ er sådan set old news. Jeg ved godt, at I journalister måske ikke er klar over det, men vi gik i luften med vores markedsplads for halvandet år siden. Det var en beslutning, som vi tog for snart fire år siden, og siden da har vi investeret millioner af kroner i det. Det har været vores dyreste it-projekt nogensinde," siger Jacob Risgaard, marketingschef og medstifter af Coolshop, til Computerworld.

Dansk Supermarked har proklameret, at det er ambitionen at Wupti.com skal samle den danske e-handels-branche til kampen mod Amazon. 

Coolshop vil ikke udelukke, at virksomheden på et tidspunkt vil eksperminentere med at sælge produkter via Wupti.com. 

"Men omvendt burde Dansk Supermarked måske også overveje at bruge Coolshop som markedsplads istedet," lyder det fra Jacob Risgaard.  

Læs også: Morgen-brief: De vigtigste it-nyheder onsdag morgen - Dansk Supermarked vil på Wupti samle alle webbutikker til fælles kamp mod Amazon

Fremtiden for dansk e-handel

Coolshop-stifteren forklarer, at han ikke er i tvivl om at markedsplads-modellen er fremtiden for dansk e-handel.

"Der vil altid være plads til små specialiserede e-shops, men jeg er ikke tvivl om at markedsplads-modellen er fremtiden for butikker som vores, der er en slags digitale stormagasiner ," siger han.

Fordelen ved markedsplads.modellen er, at der bliver skabt en effekt, hvor et større udbud af sælgere er med til sænke prisen.

Det tiltrækker flere kunder og gør markedspladsen mere attraktiv. Og det tiltrækker endnu flere sælgere.

Samtidig kan markedspladsen være en god mulighed for butikker, der ikke har ressourcer til selv at opbygge en e-handelsforretning og stå for markedsføringen.

Hos Coolshop går man desuden målrettet efter at rekruttere udenlandske e-handels-butikker, som gerne vil sælge til danske kunder, men eksempelvis ikke er interesseret i at investere i etableringen af en dansk-sproget hjemmeside

"Det er også en god mulighed for danske forbrugere, der ofte kan spare meget på at handle i Tyskland, men som ikke er fortrolige med at handle på tyske hjemmesider. I øjeblikket har vi også en del engelske sælgere, der på grund af pundets kursudvikling ser en god forretning i at sælge til danskerne," siger han.

Læs også: Dansk Supermarked: Sådan skal kundedata og nye koncepter hjælpe os i kampen mod Amazon

Skal stå for halvdelen af omsætningen

Markedspladsen er den del af Amazons e-handelsforretning, der i disse år skaber den største omsætningsvækst.

Jacob Risgaard forklarer, at Coolshop har ambitioner om, at markedspladsen i fremtiden skal stå for en betydelig del af omsætningen.

"Vores mål er, at markedspladsen i løbet af de kommende år skal stå for halvdelen af vores omsætning. Vi er der ikke helt endnu, men vi er godt på vej," forklarer han.

Forretningsmodellen for virksomheder som Coolshop, Wupti og Amazon er, at de til gengæld for at stille platformen til rådighed tager en procentdel af salgsprisen.

Ifølge Jacob Risgaard tager markedspladser typisk et sted mellem 5 og 15 procent af salgsprisen, mens Coolshop dog også tilbyder en abonnementmodel, hvor sælgerne kan betale et fastbeløb om måneden mod til gengæld blot at aflevere het ned til procent af salgsprisen.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Danoffice IT

IT-supporter

Københavnsområdet

Csis Security Group A/S

Product Marketing Manager

Uspecificeret arbejdssted

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supportere til Flyvestation Skalstrup

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S