Frustreret dansk it-virksomhed tvunget til at famle i blinde: "Hverken vi eller vores kunder ved, hvad persondataforordningen kommer til at betyde"

Med bare et år til den nye persondataforordning fra EU træder i kraft, er det stadig uklart, hvad lovgivningen kommer til at betyde for danske virksomheder. "Vi kan ikke komme i gang med at tilpasse vores systemer," lyder det fra en frustreret software-leverandør.

Artikel top billede

"Det ligger en betragtelig udviklingsopgave foran os, men der er meget væsentlige dele, vi ikke kan komme videre med, før vi ved, hvordan loven kommer til at se ud herhjemme."

Jens Find er CEO og ejer i Unik Systemdesign, der leverer software til advokatfirmaer og bolig-udlejere.

Uniks kunder bruger virksomhedens software til alle aspekter af boligadministration, og derfor indeholder systemerne data om enkeltpersoners husleje, samlevere og en række andre personhenførbare bopæls-relaterede oplysninger.

Selvom Jens Find og Unik ikke er ansvarlige for, hvordan kunderne bruger softwaren, er CEO'en alligevel dybt frustreret over den manglende information om, hvad persondataforordningen kommer til at betyde for håndteringen af de data.

"Vi er branche-leverandør, så vi skal naturligvis kunne levere et produkt, der er i overensstemmelse med loven," siger han.

Han tilføjer, at virksomheden for tiden famler sig frem med de oplysninger, der er tilgængelige.

"Vi forsøger at indsamle så meget information som muligt for at forstå, hvordan dette her kommer til at påvirke vores produkter. Men selve udviklingen er vi ikke klar til endnu."

Dyrt og potentielt spild af tid

Justitsministeret meldte for nylig ud, at den længe ventede vejledning i persondataforordningen til de danske virksomheder bliver forsinket og alligevel ikke udkommer i årets første kvartal.

Desuden kommer den til at fylde endnu mere end de planlagte 1.000 sider. 

Det kan du læse mere om her: Længe ventet dansk kæmpevejledning om EU-persondataforordning bliver forsinket - kommer først til maj

Derfor må man hos Unik forberede sig så godt som muligt på at handle hurtigt, når vejledningen kommer. 

"Det er irriterende ikke at have mere konkret information. Det er jo nøglearbejdere, der skal lave dette her, og deres arbejdskraft går fra andre opgaver," siger Jens Find og påpeger, at det arbejde, man laver nu, kan vise sig at være spildt, afhængig af, hvordan den danske implementering af persondataforordningen kommer til at se ud.

"Det er en uholdbar situation at bruge de ressourcer på noget, der kan ændre sig igen."

For nylig kunne Computerworld fortælle, at BEC på grund af det samme problem bruger flere hundrede millioner kroner på compliance-projecter, der måske er forgæves, når den endelige lov kommer.

Det kan du læse mere om her: Bølge af nye love tvinger BEC til at bruge flere hundrede millioner kroner på compliance: "Det suger udviklingskræfter væk fra vores innovative udvikling"

Ifølge Jens Find har man ikke overblik over, hvad persondatafordningen koster Unik Systemdesign.

Satser på at blive klar. Men...

Problemerne hos Unik Systemdesign bunder i, at virksomhedens kunder endnu ikke ved, hvordan de kan og må indsamle og forvalte data om deres kunder.

Unik leverer software til både store udlejningsselskaber og helt små private udlejere.

De er muligvis stillet meget forskelligt, men da de forskellige kundetyper endnu ikke ved, hvordan deres behov til uniks systemer kommer til at ændre sig, kan Jens Find og co. ikke gå i gang med at tilpasse deres produkter.

"En håndværker med 15 lejere i en opgang, bruger måske mest vores system som alternativ til et excel-ark. Hvordan skal han forholde sig til persondataforordningen? Og hvordan skal et stort boligselskab forholde sig? Der er forhåbentlig forskel på kravene til dem, men vi ved det ikke," siger Jens Find og tilføjer, at man ikke er 100 procent sikker på at blive klar til 25. maj 2018, når persondataforordningen træder i kraft:

"Jeg forventer da, at vi bliver klar. Men det kommer an på, hvad der ender med at stå i den lovgivning, og hvornår den bliver vedtaget."

Læs også: 

Danske virksomheder er voldsomt langt bagude med GDPR - det kan blive en bekostelig affære

Længe ventet dansk kæmpevejledning om EU-persondataforordning bliver forsinket - kommer først til maj

Ny persondataforordning fra EU er en gylden forretningsmulighed: Milliarder på spil for it-branchen

SAP: EU's kommende persondata-forordning kan blive meget skadelig

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,