Facebook og Apple bygger gigantiske datacentre i Danmark: Nu er der ledige stillinger, som du kan søge

Facebook og Apple er i fuld gang med at opføre kæmpe-datacentre på dansk grund. Her er de aktuelle jobopslag til datacentrene ved Odense og Viborg.

Artikel top billede

Sådan kommer Facebooks datacenter ved Odense til at se ud.

Der er blevet talt om hundredvis, måske sågar tusindvis af nye stillinger, i forbindelse med de to gigantiske datacentre, Apple og Facebook bygger ved henholdsvis Viborg og Odense.

"Datacentret i Odense vil understøtte tusindvis af nye job i byggebranchen, over 100 drifts-job og generere flere hundrede millioner af danske kroner i nye investeringer i Danmark," lød det eksempelvis fra Facebook, da selskabet annoncerede planerne om datacentret på Fyn:

Her er Facebooks planer i Danmark - sådan bliver giga-datacentret

Det samlede antal aktuelle jobopslag, de to it-giganter har slået op til de to datacentre, ligger dog et godt stykke fra det niveau.

Facebook og Apple har i øjeblikket samlet set 11 ledige datacenter-stillinger i Danmark.

Flere stillinger vil naturligvis komme til senere, men lige nu og her er datacenterprojekterne altså ikke den store job-fest, hvis man skal tage udgangspunkt i selskabernes jobopslag.

Computerworld har set nærmere på stillingerne hos Facebook og Apple.

Lad os bare slå det fast med det samme, at du ikke har meget at komme efter, hvis du ikke er klar til at skrive din ansøgning på engelsk.

Derudover er der dog naturligvis også alle de tekniske og uddannelsesmæssige krav, man skal kunne leve op til, ligesom flere af stillingerne er for folk med mange års erfaring.

Her er Facebooks stillinger

Facebook har otte konkrete stillinger slået op i forbindelse med datacentret på Fyn.

Det drejer sig blandt andet om en 'site manager' til det nye datacenter.

"Facebook is seeking a Data Center Site Manager to establish, lead and scale our new Data Center in Odense, Denmark."

Om hovedopgaven for den kommende site manager skriver Facebook:

"Establishing and managing a Data Center Operations Team responsible for the installation, maintenance and operation of our server fleet in Odense."

Galleri: Sådan kommer Facebooks datacenter i Odense til at se ud

Facebook har dog også flere stillinger, der ikke er målrettet ledere. Eksempelvis søger Facebook en 'field engineer':

"The Data Center Connectivity (DCC) Field Engineer has Vendor management responsibility for delivering and maintaining new builds and retrofits for all low voltage and fiber optic cabling and support infrastructure."

"The Field Engineer is the DCC point of contact for our Vendor, and to other stakeholders at the data center. This position is full-time, located at our Odense, Denmark data center."

De otte stillinger, Facebook har slået op, bærer disse titler:

Data Center Connectivity Field Engineer.
Data Center Connectivity Site Lead.
Data Center Operations Lead (Capacity).
Data Center Operations Lead (Sustaining).
Data Center Site Manager.
Facility Operations Manager.
Network Engineer, Deployment and Support.
Site Logistics Lead.

Her er Apples stillinger

Hos Apple finder man i øjeblikket tre konkrete jobopslag i forbindelse med datacentret ved Viborg:

Data Center Operations Planner.
Data Center Chief Engineer.
Data Centre Site Operations Manager.

Galleri: Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg

Vi har tidligere skrevet om stillingen som Data Centre Site Operations Manager, der har været slået op siden februar 2016. Læs om det her.

De to andre Apple-stillinger er dog begge slået op i april måned i år.

Om stillingen som Data Center Chief Engineer kan man blandt andet læse, at man skal have over 10 års erfaring. Det drejer sig konkret om: 

"...infrastructure experience with a focus on Data Center Facilities operations."

Og Apple kræver samtidig: 

"A very good understanding of electrical and mechanical systems in use in the Data Center environment including substations, transformers, generators, switchgear, UPS systems, ATS & ASTS units, PDU/RPP units, chillers, cooling towers, CRAC/CRAH units."

Her søges der masser af it-folk i Danmark

Selvom der er skrevet og talt meget om Facebooks og Apples danske datacentre, er det altså ikke ligefrem fordi, det vælter ud med jobopslag til danske stillinger fra de to amerikanske it-giganter.

Flere stillinger vil ganske givet blive slået op løbende, men her i maj måned 2017 er vi i hvert fald et godt stykke fra at kunne tale om, de to amerikanske it-giganter skaber hundredvis eller ligefrem tusindvis af stillinger på dansk jord.

Mens Facebook og Apple samlet har 11 opslag til Odense og Viborg lige nu, så skal det holdes op imod, at eksempelvis en pæredansk virksomhed som BEC for nylig har meldt ud, at der oprettes 90 nye stillinger i Danmark:

Dansk it-firma masseansætter: Skal bruge 90 nye medarbejdere med disse it-profiler

En stribe andre it-virksomheder masseansætter også nye medarbejdere i Danmark i øjeblikket. Det får du overblikket over her: 

Bølge af masseansættelser hos danske it-firmaer: Har brug for disse it-folk netop nu

Læs mere om de danske datacentre her:

Galleri: Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg

Her er Facebooks planer i Danmark - sådan bliver giga-datacentret

Kristian Brøns Nielsen er Viborgs Apple-mand: "Næsten uanset hvad Apple har haft brug for i forbindelse med datacenteret, har selskabet bare kunne spørge"

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S