Microsoft hastelapper 'crazy bad' sårbarhed: Du skal opdatere dit system med det samme

Googles sikkerhedsfolk har opdaget en 'crazy bad' sårbarhed i Microsofts software. Microsoft udsender hasteopdatering - alle bør opdatere med det samme.

Artikel top billede

Den 6. maj sidst på dagen skrev en sikkerhedsforsker fra Google på Twitter, at han sammen med en kollega havde fundet "the worst Windows remote code exec in recent memory."

"This is crazy bad," lød det videre i den opsigtsvækkende udmelding fra Googles sikkerhedsteam.  

Google-folkene forklarede, at man kan angribe sårbarheden på standard-installationer, at man ikke behøver være på det samme LAN, og at der potentielt kan være tale om en orm, der kan sprede sig.

Herefter har Microsofts folk tilsyneladende haft yderst travlt, for selskabet er nu klar med en hasteopdatering til sårbarheden, CVE-2017-0290.

Findes i Microsofts sikkerhedssoftware

Microsoft meddeler, at der er udsendt en opdatering til Microsoft Malware Protection Engine, hvori sårbarheden har ligget gemt.  

"Denne Microsoft Malware Protection Engine kommer sammen med adskillige af Microsofts antimalware-produkter," oplyser Microsoft.

Sårbarheden eksisterer dermed i en række af Microsofts meget udbredte sikkerhedsløsninger, heriblandt Windows Defender, Security Essentials, Forefront Endpoint Protection og Intune Endpoint Protection.

"Opdateringen adresserer en sårbarhed, der kunne gøre det muligt at fjern-eksekvere kode, hvis Microsofts Malware Protection Engine scanner en særlig fil," forklarer Microsoft.

Det anbefales, at man installerer opdateringen fra Microsoft med det samme.

Sådan tjekker du dit system

Samtidig anbefaler danske CSIS i en orientering, at man dobbelttjekker, at man ikke har et sårbart system:

"Systemadministratorer bør tilsikre, at enterprise antimalware deployment er konfigureret til automatisk at opdatere software inklusiv opdateringer i malware motoren samt vil modtage nye malware definitioner automatisk."

Man kan tjekke om opdateringen er blevet korrekt distribueret ved at kontrollere, at Microsoft Malware Protection Engine kører version 1.1.13704.0 eller nyere.

"Vi er endnu ikke bekendte med at denne svaghed misbruges aktivt, men idet der er tale om en yderst potent sårbarhed med mange potentielle indgange til at kompromittere et sårbart system, er det rimeligt at antage, at det er en overhængende risiko, at det vil forekomme indenfor en kort tidshorisont." 

Microsoft oplyser også, at selskabet endnu ikke har kendskab til, at it-kriminelle har angrebet via denne sårbarhed.

Samtidig takker Microsoft de to sikkerhedseksperter fra Google for at have opdaget sårbarheden - og Google-folkene takker nu også Microsoft for at have reageret så hurtigt. 

Læs også:

Her er de førende antivirus-løsninger og firewalls på markedet - og de nye spillere, der udfordrer dem

Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Populær gratis-software udsender advarsel: Pas på trojaner i vores software

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Everllence

    Senior software developer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporter til Level 3 support på Forsvarets operative C2 systemer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S