Ny CIO i dansk C20-selskab: Han skal stå i spidsen for it-organisationen i Chr. Hansen

Chr. Hansen har fået ny CIO, efter at forgængeren skiftede til Nilfisk. Mød den nye it-topchef i Chr. Hansen her.

Artikel top billede

Jens Christian Rasmussen er ny CIO i Chr. Hansen. (Foto: Chr. Hansen PR)

Det børsnoterede danske selskab Chr. Hansen har fået ny CIO.

Ny it-topchef i selskabet er Jens Christian Rasmussen, oplyser Chr. Hansen til Computerworld.

Jens Christian Rasmussen overtager CIO-posten i Chr. Hansen, efter at forgængeren, Thomas Okke Frahm, er skiftet til en CIO-stilling i et andet stort dansk selskab, Nilfisk.

Læs om det jobskifte her: Ny CIO i spidsen for Nilfisks globale it-satsning: Her er mine store it-opgaver

Jens Christian Rasmussen er rekrutteret internt i Chr. Hansen, og han er et velkendt ansigt i organisationen, da han har været ansat i Chr. Hansen siden 2007, senest som 'head of office of the CIO.'

Den nye Chr. Hansen-CIO er 44 år gammel og er uddannet cand. merc. jur fra CBS i 2000. Jens Christian Rasmussen har tidligere også været ansat hos Nykredit og DLG.

Omsætter for syv milliarder kroner

Chr. Hansen har eksisteret siden 1874 og har i dag over 2.800 medarbejdere i mere end 30 lande.

Selskabet fremstiller fødevareingredienser og har stor succes med det: Chr. Hansen, der ligger på C20-indekset som en af de mest handlede danske aktier, omsatte i det seneste årsregnskab for omkring syv milliarder kroner.

Thomas Okke Frahm nåede at være fire år og fem måneder hos Chr. Hansen som CIO, mens han begyndte i stillingen som CIO i Nilfisk i starten af maj.

Digitalisering er det afgørende

Thomas Okke Frahm har forklaret til Computerworld, at selvom der er tale om to meget forskellige virksomheder set udefra, er der også fællestræk.

"Nilfisk har identificeret det samme som en lang række af andre danske virksomheder - heriblandt også Chr. Hansen, hvor jeg kommer fra: Når man taler digitalisering, kan man som en moderne virksomhed ikke læne sig tilbage og være follower."

"Digitalisering foregår helt ude i frontlinjen. Det er nogle helt andre 'capabilities', end man har været vant til. Derfor kræver det også nye måder at tænke på og nye måder at lede på," fortalte Thomas Okke Frahm tidliger epå ugen.

Læs mere om det her:

Ny CIO i spidsen for Nilfisks globale it-satsning: Her er mine store it-opgaver - kræver helt nye måder at tænke it på

Chr. Hansen mister sin CIO - har fået en ny dansk it-topstilling

Her er de fem dygtigste it-topchefer i Danmark: Er nomineret til Årets CIO 2017

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Everllence

    Senior Embedded Software Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Semler IT

    Power Platform Specialist til Semler IT

    Københavnsområdet

    Red Barnet

    Software developer til Red Barnets IT-team

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job