Danske it-startups rykker ofte til udlandet for at skaffe kapital: Pensionskasserne må på banen, så vi kan holde på arbejdspladserne

Klumme: Hvis Danmark skal løfte og videreudvikle danske tech-virksomheder, må vi skabe en folkelig dansk investeringskultur - blandt andet ved bedre mulighed for at investere i vækstvirksomheder gennem vores pension.

Artikel top billede

Tilstrækkelig adgang til kapital er en udfordring i Danmark, når man skal videreudvikle sin virksomhed og vokse.

Faktisk oplever mere end hver femte it-virksomhed i dag, at mangel på kapital er en væsentlig barriere for deres vækst og dermed også for deres mulighed for at skabe arbejdspladser i Danmark.

For mange af de største danske it-succeser var løsningen at flytte hele eller dele af deres virksomhed til udlandet for at sikre den fremtidige vækst. 

Og det lykkedes i høj grad for dem.

Ser man på de 50 mest værdifulde danske it-succeser i dag, har de nu en samlet værdiansættelse på over 220 milliarder kroner, og de beskæftiger over 29.000 medarbejdere rundt om i verden.

Du kan læse mere over disse 50 mest værdifulde selskaber her: Gratis magasin: De 50 største danske it-succeser - med en samlet værdi på mere end 220 milliarder kroner

Men kun 20 procent af dem har fået kapital fra danske ventureselskaber under deres væksteventyr.

Blot 0,1 procent af værdiskabelsen er gået til danske pensionsselskaber til glæde for danske pensionsopsparere.

Brug pensionsmidlerne i danske vækstvirksomheder

Danskerne indbetaler årligt mere end 100 milliarder kroner til pensionskasserne, hvoraf langt størstedelen i dag placeres i obligationer og aktier i store internationale virksomheder. 

Samlet set ligger pensionskassernes investeringer på omkring 4.000 milliarder kroner, hvoraf to til fire milliarder kroner går til investeringer i nye interessante techvirksomheder.

De danske pensionsmidler bliver med andre ord ikke brugt til at muliggøre vækst i de små- og mellemstore danske virksomheder, der ellers havde potentiale til at skaffe arbejdspladser og indtægt til det danske samfund.

Det skal vi have ændret, og pensionsselskaberne bør fremover bruge 1 procent af de årlige indbetalinger til at støtte det danske vækstlag.

Småpenge i forhold til pensionsselskabernes store pengekasser, men penge der kan betyde forskellen på liv og død for rigtigt mange danske iværksættere.

Opret en fælles kapitalfond

Incitamentet til, at pensionskasserne skal investere i tech-vækstvirksomheder, har hidtil manglet.

Pensionskassernes forretning handler nemlig først og fremmest om at skaffe det mest stabile og størst mulige afkast for færrest mulige omkostninger. 

De danske tech virksomheder har historisk ikke været betragtet som godt investeringspotentiale, da der typisk skal gå en periode, før det bliver klart, om virksomheden giver et fornuftigt afkast.

Men som Computerworlds gennemgang af de 50 mest værdifulde danske it-succeser viser, repræsenterer techvirksomhederne et afkast, der rent faktisk overgår andre investeringer. Så hvorfor ikke investere? 

Naturligvis er der en usikkerhed forbundet med at investere i de små og mellemstore tech-vækstvirksomheder. En usikkerhed, der skal imødegås ved at investere med en langt større spredning end for de traditionelle obligationer og aktier. 

Kan eller har pensionsselskaberne ikke selv lyst til at håndtere ventureinvesteringerne, kan man hjælpe dem ved at skabe en nem mulighed for at investere. 

Det kan ske ved at etablere en "fund for funds"-model, hvor pensionsselskaberne investerer i en fond, som spreder midlerne blandt en række mindre fonde, der har kompetencen til at undersøge markedet samt håndtere administrationen af midlerne. 

En sådan konstruktion kan sikre, at risikoen bliver spredt tilstrækkeligt meget samtidig med, at danskernes opsparede pensionspenge vil få et stabilt højt afkast.

Der er masser af gode erfaringer med netop det setup. Tænk blot på Dansk Vækstkapital.

Lad os få en folkelig investeringskultur

Pensionsselskaber, der aktivt investerer danskernes penge i små og mellemstore danske virksomheder, vil være med til at styrke en folkelig investeringskultur, så langt flere danskere bliver bevidste om de mange stærke vækstvirksomheder, der rent faktisk findes i landet.

Vi skal ikke langt væk fra Danmarks grænser for at se, at netop muligheden for at kunne investere i nationale selskaber, er en gevinst.

I Sverige, hvor man siden 1978 har haft mulighed for at oprette en investerings-sparekonto, har 1,8 millioner svenskere i dag en sådan konto, og den samlede værdi af disse fonde er i dag på over 450 milliarder svenske kroner. 

Hvis vi gennem pensionsselskaberne kan være med til at sikre den nødvendige kapital, når de danske succeser vil vokse, er vi også med til at sikre flere danske arbejdspladser, et bedre pensionsafkast til os selv samt et økosystem, hvor vi som samfund får mere glæde af virksomhedernes værdiskabelse.

Det handler om at skabe en folkelig investeringskultur, og her er de mange milliarder kroner, som pensionsselskaberne sidder inde med, en vigtig brik. Så lad os få dem ud og arbejde for fremtidens it-succeser.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job