CIO i Arla: Sådan henter vi millioner på bundlinjen ved hjælp af algoritmer og dataanalyser

Nomineret til Årets CIO 2017: Torben Fabrin står i spidsen for en it-organisation med 220 medarbejdere, der effektiviserer og digitaliserer mejerikoncernen Arla Foods. Det handler om masser af digitale eksperimenter og agilitet, fortæller han i dette interview.

Artikel top billede

Torben Fabrin har været CIO i Arla siden 2010.

Nomineret til Årets CIO 2017: "Det er et fantastisk sted at arbejde med it."

Sådan beskriver Torben Fabrin jobbet som CIO i Arla, en af Danmarks største virksomheder. Han er en af de fem nominerede til titlen som Årets CIO 2017, der uddeles den 8. juni, og han står i spidsen for en it-organisation med 220 medarbejdere fordelt på flere lande.

Læs også: Her er de fem dygtigste it-topchefer i Danmark: Er nomineret til Årets CIO 2017

Arla, der har rødder helt tilbage til 1882, er i dag fortsat en mejerivirksomhed i klassisk forstand med produktion af alt fra oste til ymer. Samtidig er det dog også en moderne, toptunet digital forretning, der arbejder med alt fra predictive analytics og algoritmer til webshops.

"Arla har en tradition for at udnytte nye teknologiske muligheder, og det er en ambition, som direktionen bakker fuldt op om," forklarer Torben Fabrin.

Han har siden 2010 stået i spidsen for at modernisere og effektivisere Arlas it-miljø og strategierne på området. I de senere år har det især handlet om at lære at arbejde meget mere agilt med it og digitalisering. 

"Det handler om handling frem for langvarig og detaljeret planlægning. Vi skal køre i korte sprints og komme ud over stepperne," siger Arla-CIO'en.

"Til at begynde med var tanken egentlig, at vi skulle øve os på nogle enkelte projekter, men vi indså ret hurtigt, at der var et stort potentiale, så vi besluttede os for at gå hele vejen. I dag kører alle nye it-projekter efter agile principper," siger Torben Fabrin.

Han forklarer, at det også gælder eksempelvis de store ERP-projekter: "På den måde fjerner vi også noget kompleksitet."

Har etableret et digitalt team

Sideløbende med de agile tiltag har Arla også arbejdet med digitalisering. Sidste år gennemførte Torben Fabrin og it-organisationen blandt andet et projekt, der skulle afsøge mulighederne med digitalisering og føre til en digital strategi.

Der er samtidig blevet etableret et særligt digitalt team, der i dag tæller omkring 30 personer. 

"Det team skal eksperimentere med de digitale muligheder og finde frem til de gode idéer eksempelvis ved at tale med vores supply chain eller ved at se på de interne processer."

"Nøgleordet er eksperimenter: Vi tror på, at der er en masse muligheder med de digitale teknologier, men vi må også erkende, at vi begiver os ind på nyt territorium, hvor vi ikke bare kan tage en færdig pakke fra en leverandør. Vi er nødt til at eksperimentere og teste," siger Torben Fabrin til Computerworld.

Læs også: Kun tre ud af Danmarks 10 bedste it-direktører har beholdt deres job

Der er flere forskellige drivere i spil i Arla, når det kommer til de digitale projekter. Fra effektiviseringer og optimeringer til nye forretningsmuligheder. Arla arbejder eksempelvis med webshops til Unika-produkterne, der er de mere eksklusive mejeriprodukter.

"E-commerce er en anden kanal for os end de traditionelle supermarkeder, og det er noget, som der er mere og mere af," forklarer Torben Fabrin til Computerworld.

Data er blevet afgørende i Arla

Digitaliseringen ses dog ikke kun i salget af produkter, men også i hele logistikken og produktudviklingen.

"Det er eksempelvis, at vi kan få automatiseret adgangen til data om, hvordan det går med bestemte produkter på bestemte markeder, og at vi kan se, hvordan det går med de forskellige produktkategorier."

"Ved brug af automatisk dataprocessering har vi fået en bedre indsigt, og samtidig har vi på nogle områder fået effektiviseret tiden til dataindsamlingen fra 30 timer til nogle få minutter."

Læs også: Her er de fem dygtigste it-topchefer i Danmark: Er nomineret til Årets CIO 2017

Et andet område, der er effektiviseret, er den planlægning, der foregår, når landmændene skal levere mælken.

"Vi skal forsøge at forudse, hvor meget mælk, der kommer ind, for mælken skal bruges, mens den er frisk. Jo mere præcist, vi kan planlægge det i forhold til de forskellige typer mælk, jo mere præcist kan vi planlægge vores produktion," lyder det fra Arlas CIO, der var CIO i Deloitte, før han kom til mejerikoncernen.

It-projekter giver millioner på bundlinjen

Ved at anvende algoritmer og regnekraft frem for traditionelle Excel-ark, har Arla øget planlægningsprocenten med et par procentpoint, og det er noget, der giver en særdeles god business case.

"Det skal tælles i millioner af euro på bundlinjen," siger Torben Fabrin.

Endelig er Arla nu også begyndt at overveje mulighederne med at anvende data i forbindelse med selve produktionen af eksempelvis oste.

"Ved at måle tidligere i processen, regner vi med - når vi har data nok - at kunne forudse, hvornår osten er klar, måske alt efter hvilken mælk, der er brugt, og måske efter hvilke temperaturer, der har været og så videre."

"Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan bruge data til endnu mere. Vi kan eksempelvis blive endnu bedre til at forudse, hvor mælken skal hen, og hvad den konkret skal bruges til. På den måde kan vi undgå spild og effektivisere endnu mere."

"Vi kan måske endda også blive bedre til at forudse, hvilke produkter, der kommer til at få fart på i markedet. Jo mere vi kan bruge data til, jo bedre," siger Torben Fabrin til Computerworld.

Måtte igennem en turnaround på it-området

Dermed er vi tilbage ved Torben Fabrins udsagn om, at det er fantastisk at arbejde med it i Arla. Noget mere problematiske var forholdene nemlig for en fem-syv år siden, hvor Arla kæmpede med ustabil drift og nedbrud.

"Vi måtte bare konstatere, at vi havde en al for ustabil drift, og driften er jo fundamentet for det hele. Hvis driften ikke virker, kan du snakke nok så meget om avanceret ny teknologi, men der er ikke nogen, der hører det, hvis du ikke har dit fundament i orden."

Torben Fabrin beskriver den opgave, som han og it-organisationen stod med for år tilbage:

"Vores fokus var at få styr på stabiliteten. Systemerne må ikke gå ned, de skal virke og køre hurtigt, sikkert og stabilt. Det skal de gøre hver dag. Og vi var et sted, hvor det ikke fungerede."

"Det var en større turnaround, for jo mere vi gravede i det, jo flere problemer kom der frem. Så vi fik defineret en række root causes i forhold til, hvad der var galt, og vi endte med at lave en helt ny it-strategi og omdefinere vores leverandør-strategi."

Arlas arbejde med at sikre en mere stabil drift indebar blandt andet et leverandørskift med datacenteret, og at virksomheden gik fra kun at have en enkelt it-leverandør til at anvende flere. Samtidig trak Arla også nogle it-opgaver hjem igen for at opbygge flere it-kompetencer internt.  

Når Torben Fabrin i dag ser tilbage på den turnaround, Arla reelt var igennem på it-området, er han ikke i tvivl om, at det var nødvendigt.

"Det var en smertefuld proces at være igennem alle de ting, men i dag er vi glade for det. I dag har vi en stabil driftssituation, vi har solide projektleverancer, og omkostningerne er under kontrol."

"Det vil altid være fundamentet, og vi bruger stadig masser af kræfter og tid internt og i forhold til vores leverandører på at sikre, at der er styr på det."

"Du kan være nok så fremsynet som CIO, men din daglige drift og projekt-leverancerne skal bare være i orden," siger Torben Fabrin, en af de fem nominerede til Årets CIO 2017.

Læs også:

Her er de fem dygtigste it-topchefer i Danmark: Er nomineret til Årets CIO 2017

Kun tre ud af Danmarks 10 bedste it-direktører har beholdt deres job

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job