Lone er certificeret hacker: "Hvis man vil have god it-sikkerhed, er man nødt til at forstå, hvordan de gode hackere arbejder"

Lone Juul Dransfeldt hjælper virksomheder med at tænke sikkerhed ind i opbygningen af deres it. Og så er hun certificeret hacker.

Artikel top billede

"Jeg har nok villet være hacker, siden jeg var teenager."

Det ønske er gået i opfyldelse for Lone Juul Dransfeldt Christensen, for selvom hun arbejder på den rigtige side af loven, så er hun hacker.

Certificeret.

Som løsningsarkitekt hos NNIT hjælper hun virksomheder med at tænke sikkerhed ind i deres it-projekter, og udover at have læst medialogi og multimediedesign har hun taget en uddannelse som etisk hacker.

Som etisk hacker lærer man at forstå, hvordan de såkaldte "black hats" arbejder, og ifølge Lone Juul Dransfeldt Christensen er det en uvurderlig fordel at kunne se sit eget system med en hackers øjne.

"Det er essentielt at forstå hackernes arbejdsgange, hvis man skal forsvare sig mod dem. Det er en helt anden måde at tænke it-sikkerhed på, der adskiller sig meget fra den gammeldags idé om bare at bygge en høj mur rundt om sit system," siger Lone Juul Dransfeldt Christensen til Computerworld og kommer med et konkret eksempel på, hvad en hackers synspunkt kan bidrage med.

"Et udbredt problem er, at så snart nogen alligevel trænger ind bag muren i en virksomhed, så er der frit spil i hele butikken. Dygtige hackere trænger ind i en del systemer udelukkende for at efterlade en bagdør og vende tilbage senere og så komme videre ind i netværket. Det skal man forstå, når man opbygger sin platform og designer sine applikationer."

Hacking som fritidsinteresse

De it-kriminelle hackere bliver hele tiden dygtigere og mere professionelle, og det er et fuldtidsarbejde at holde sig skarp nok til at følge med. 

Derfor skal hacking være mere end et arbejde, hvis Lone skal kunne tænke de kriminelles metoder ind i sit arbejde, når hun hjælper danske virksomheder med at sikre sig.

Og det er det også.

En stor del af hendes fritid går med at hacke virtuelle miljøer i såkaldte "capture the flag"-konkurrencer, og det bliver en vane konstant at lede efter sårbarheder i de it-systemer, hun interagerer med.

"Man falder over en masse ting. Som regel er jeg flink og sender den pågældende virksomhed en heads up på, at de har et problem."

Firma-kultur skal rumme de kreative

Det er ingen hemmelighed, at der er rift om de stærke it-sikkerhedskompetencer som Lone.

Selv de store virksomheder har svært ved at tiltrække og fastholde de gode sikkerhedsfolk, der ifølge flere vurderinger mangler omkring en million af på globalt plan.

Ifølge en undersøgelse hos knap 5.000 virksomheder oplever hver fjerde i øjeblikket en kritisk mangel på sikkerhedskompetencer, og ifølge Lone Juul Dransfeldt Christensen, skal de strømlinede, hvid-skjorte-bærende virksomheder kunne rumme en helt anden type mennesker, end de er vant til, hvis de vil være attrative arbejdspladser for, ja, hackere.

Og blandt deltagerne i de hacker-konkurrencer, hun bruger til at holde sig i form, findes lige præcis de kompetencer, som virksomhederne tørster efter.

Men det er et anarkistisk miljø, hvor man ikke er meget for de mange regler og den hierakiske opbygning, der kendetegner erhvervslivet.

"Det er jo et lidt specielt møde mellem en meget corporate kultur og noget mere skævt. Men det, tror jeg, virksomhederne bliver nødt til at kunne rumme, hvis de vil tiltrække de rigtige kompetencer."

Læs også: Sikkerhedseksperter kritiserer KMDs politianmeldelse: "Det er grotesk, at man skal være bange for at indrapportere usikre systemer"

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S