Indsigt: Tre vigtige konklusioner om Nokias splinternye top-smartphone

HMD Global har netop lanceret sin comeback-telefon for Nokia, Nokia 8, men er vilde specifikationer nok i dag til at komme ind på markedet?

Artikel top billede

Nokia har netop lanceret ny topmodel, Nokia 8.

Nokia 8 er den fjerde af slagsen i selskabets forsøg på at komme tilbage i mobilbranchen, som Nokia engang dominerede som verdens uden sammenligning største mobilproducent.

Det finske selskab blev dengang taget med bukserne nede af smartphone-bølgen, der blev skudt i gang i 2007 med lanceringen af den første iPhone.

Dengang satsede Nokia på den forkerte hest og valgte Windows 8 som styresystem til alle sine smartphones, og ja… resten er historie.

Efter Microsoft vanvittige nedskrivning  efter opkøbet af Nokias mobilafdeling, genopstod Nokia i selskabet HMD Global, der udvikler telefonen i Finland. Telefonerne samles af Foxconn i Kina.

Læs mere om Nokia 8 her: Her er Nokias comeback-telefon: Masser af kræfter til fornuftig pris

Hvem henvender Nokias nye telefoner sig til?

HMD Globals nye Nokia-telefoner henvender sig til dem, der leder efter en velfungerende Android-telefon uden dikkedarer med et skvat nostalgi til en god pris.

Det er ikke uden grund, at alle de nye Nokia-telefoner har det samme buede plast og metalkroppe som Nokias nu afdøde Lumia-telefoner.

Med Nokia 8 har HMD Global/Nokia nu en telefon i alle prissegmenter med den billige og meget skrabede Nokia 3 til 1.199 kroner og Nokia 8 til formodede 4.500 kroner.

Nokia 8, den nyeste i flokken, er en toptelefon i samme kategori som Samsungs S8, Huaweis Mate 9 Pro eller HTC U 11, men altså til en lavere pris.  

Ud over nostalgi og pris er Nokia-telefonernes fordel deres software.

HMD Global har undladt at fylde telefonerne med unødvendig software, hvilket betyder, at telefonen føles hurtigere, da den ikke skal bruge energi på unødvendige animationer, og at opdateringer fra Google hurtigere kan sendes ud til forbrugerne.

Det betyder, at du hurtigere vil få nye funktioner fra Google, men også hurtigere modtage sikkerhedsopdateringer, end du vil på eksempelvis Samsungs telefoner.

Hvor gode er chancerne for Nokia for at få et comeback på mobilmarkedet?

Den seneste lancerede telefon, Nokia 8, er i højere grad en telefon, som skal konkurrere med Samsungs Galaxy S8 eller HTC U 11 om din gunst, og her bliver det en kamp op ad bakke for Nokia, bevæbnet med nostalgi eller ej.

Nokia bringer ikke særlig meget nyt: Her er ingen buede skærme eller irisskannere, ingen kanter man kan klemme på eller skærme, der dækker hele fronten, og ydeevnen er op niveau med de eksisterende telefoner fra konkurrenterne.

Her er blot en række Nokia-smartphones med forskellige specifikationer, som hver især gør det godt med de evner, som de har og alle til fornuftige priser. 

Det er tvivlsomt, om disse fire telefoner er nok til at kickstarte et regulært comeback - ikke fordi de er dårlige telefoner - vi har endnu til gode at teste dem, men det ser positivt ud - men fordi markedet i dag er så presset.

Ud over de to nuværende giganter på Android-markedet, Samsung og Huawei, skal Nokia-mærket også slås med OnePlus, et andet selskab, der producerer gode og enkle Android-smartphones til en lavere pris end de to giganter.

Hvorfor skal man forbruger vælge en Nokia 8, når man kan få en tilsvarende OnePlus 5 til en lavere pris?

Læs om OnePlus 5 her: Test af OnePlus 5: Stadig vanvittig meget telefon for pengene

Er gode telefoner nok til for alvor at komme ind på markedet - eller skal der andre ting til.

Det korte svar er nej, det lange er tjoh.

De fleste producenter står i dag bag håndværksmæssigt gode smartphones, og det er småting, der adskiller telefonerne fra hinanden.

Vi har før set producenterne udgive glimrende og fremragende smartphones, som ikke har betydet, at salget har matchet.

Sidste år udgav HTC sin HTC 10, som i vores øjne var en af de bedste telefoner overhovedet i 2016, men som langt fra nåede HTC’s ønskede salgstal.

Det har betydet, at HTC's telefoner nu kun sælges hos Elgiganten og ikke hos teleudbyderne. 

Det samme skete i år med LG, der lancerede sin LG G6 kun ganske kort tid efter Samsungs seks millarder kroner tunge marketingmaskine var begyndt at promovere Samsung Galaxy S8.

Og dertil kommer OnePlus, som med sin frække og direkte marketing og skarpe pris har budt ind med et rebelprodukt til dem, der ikke vil betale for en dyr smartphone, og Huawei har bidt sig ind på markedet som et alternativ til Samsung.

Så hvordan vil det gå for Nokia?

Først og fremmest bliver spørgsmålet om, hvorvidt det gamle brand stadig holder, en prøve for Nokia.

Tror forbrugerne på, at det nye Nokia er lige så godt som det gamle? Eller er de i tvivl efter Nokias spektakulære nedtur?

Hvis det viser sig at være rigtigt, kan det godt være, at Nokia kan kæmpe sig op til at blive en egentlig spiller på markedet.

Vi hilser i hvert fald Nokia velkommen tilbage. Du har været savnet.

Læs også: Her er de mest kraftfulde smartphones lige nu (juni 2017)

Læses lige nu

    Annonce

    LB Forsikring

    Senior Software Engineer - Digital Enablement

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Københavnsområdet

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Erfaren Release Manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    Strategisk Partner til Teknologi & AI

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S