Oracle siger stop: Vil af med ansvaret for Java EE - men hvem skal overtage?

Oracle vil have nogle andre til at stå med ansvaret for udviklingen af enterprise-versionen af Java, som Oracle overtog med købet af Sun Microsystems i 2010.

Artikel top billede

Oracle vil have nogle andre til at overtage ansvaret for enterprise-versionen af Java - Jave Enterprise Edition (Java EE).

Selskabet er derfor gået på jagt efter organisationer, som kan forestilles sig at overtage opgaven.

Oracle har her især kig på forskellige open source-organisationer som eksempelvis Apache eller Eclipse.

Meddelelsen fra Oracle kommer i forbindelse med den kommende lancering af den nye version, Java EE 8.

Selskabet meddeler, at lanceringen af Java EE 8 rummer en mulighed for at ‘gentænke den måde, hvorpå platformen bliver udviklet.’

Java EE bliver i dag udviklet som open source med bidrag fra en større kreds af udviklere.

Men den styres af Oracle i en proces, som ifølge Oracle ikke er særlig fleksibel og agil - og faktisk heller ikke åben nok.

“Vi mener, at det rigtige skridt vil være at flytte Java EE-teknologier over til en open source foundation, hvilket vil kunne sikre mere agile processer, implemetering af mere fleksibel licensiering og ændringer i governance-processerne,” lyder det fra Oracle.

Fulgte med Sun

Oracle overtog Java med købet af Sun Technologies i 2010.

Med i købet fulgte James Gosling, der regnes for at være opfinderes af Java, men han forlod Oracle efter ganske få måneder til fordel for en stilling hos Google - som han også forlod efter ganske måneder.

Det kan du læse mere om her: Java-opfinder James Gosling forlader Google

James Gosling har adskillige gange opfordret Oracle til at slippe tøjlerne på Java, og han har endda solgt t-shirts med påskriften ‘Free Java.’

Læs også: Endnu en fremtrædende person i Java-udviklingen forlader Oracle

Oracle nævner ikke specifikt nogle kandidater til at overtage ansvaret. Men der peges fra flere steder på Apache Software Foundation og Eclipse Foundation som muligheder.

Eclipse har allerede overtaget håndteringen af Hudson integrations-serveren fra Oracle, mens Apache har overtaget håndteringen af OpenOffice og NetBeans IDE.

Alle disse tre teknologier overtog Oracle også i forbindelse med købet af Sun Microsystems i 2010.

Dengang udløste købet straks bekymring i open source-kredse. Selv forsøgte Sun at berolige miljøet.

Det kan du læse mere om her: Sun: Java er i sikre hænder hos Oracle

Eclipse erklærer sig over for Computerworlds amerikanske nyhedsbureau da også klar til at overtage håndteringen af Java EE.

“Det vil være godt for både platformen og for communitiet, hvis Java EE flyttes til en leverandør-neutral open source foundation. Bliver vi spurgt, vil vi med glæde overtage opgaven som værts-organisation,” lyder det fra Eclipse-chef, Mike Milinkovuis.

Oracle vil fortsat gerne være en del af udviklingen af Java EE.

“Men vi tror på en mere åben proces, der ikke er afhængig af en leverandør som platforms-ansvarlig. Det vil anspore til større deltagelse og innovaiton,” lyder det fra Oracle.

Den anden store Java-variant, Java SE (Standard Edition), bliver i dag udviklet i et mere åbent miljø via OpenJDK. Men Oracle er stadig i spidsen for denne udvikling, selvom både Red Hat og IBM har været meget engagerede i arbejdet.

Læs også:

På rejse ned i dybet: Jagten på Javas fremtid

Oracle siger farvel til en hel række Java-guruer - og næppe på gensyn

Java-opfinder begræder Oracles håndtering af Sun-teknologi

Google er bekymret for Javas fremtid

Her er Oracles 10-års plan for Java-udviklingen

Octocube Games ApS

CIFI Developer

Region Sjælland

Statens IT

It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

Københavnsområdet

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Uspecificeret arbejdssted

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job