Java-opfinder begræder Oracles håndtering af Sun-teknologi

Oracles håndtering af Sun-teknologier som Java, Solaris og MySQL bliver alle bedømt vidt forskelligt af Javaens fader James Gosling. Læs hans karakterbedømmelser her.

Artikel top billede

James Gosling bruger både tommelfingeren opad og nedad, når han kigger på, hvordan Oracle har behandlet teknologier fra Sun Microsystems.

Javaens fader James Gosling har i anledning af fire års jubilæet for Oracles milliard-opkøb af Sun Microsystems bedømt it-gigantens håndtering af forskellige Sun-teknologier.

Det gør James Gosling for Computerworlds amerikanske søstermagasin Infoworld, hvor han trods tidligere tiders udfald mod Oracle giver it-giganten en ganske pæn karakter med på vejen, når det kommer til hans lille baby, Java.

"Oracle har gjort det overraskende godt med Java, på trods af de støt stigende udfordringer med at håndtere sikkerhedsproblemer," lyder skudsmålet fra James Gosling til Infoworld om Java-udviklingen i Oracle-regi.

Oracle får karakteren B+ for Java-håndteringen, hvilket svarer til 7 på den danske karakterskala for 'den gode præstation'.

Solaris dumper med brag

Anderledes hård er James Gosling i bedømmelsen af Oracles behandling af Solaris-styresystemet, som han mener er brændt ud under Larry Ellisons og kompagnis ledelse.

"Totalt dødt. Licensprisen for Solaris er så høj, at det er skørt bare at tænke på at bruge det, og hardware-tilbuddene fra Oracle giver ingen mening. Jeg er nødt til at konvertere alle min Solaris-systemer til Linux. Jeg græder," forklarer James Gosling til Infoworld.

Solaris-håndteringen får karakteren F-, hvilket svarer til -3 med pil nedad for 'den helt uacceptable præstation'.

Flere gennemsnitskarakter

Udover Java i øverste top og Solaris som den helt store bundskraber giver James Gosling gennemsnitskarakterer til andre Sun-teknologier som MySQL. NetBeans IDE og Glassfish app server.

MySQL får karakteren C svarende til 4 for 'den jævne præstation', mens James Gosling tilføjer, at teknologien ikke er død, men kørt noget af sporet og blandt andet erstattet af NoSQL.

Glassfish-projektet får B-, hvilket igen kan oversættes til 4 på den danske karakterskala, da James Gosling mener, at det rykker fremad, dog uden den store promovering.

Også NetBeans får B-, da James Gosling vurderer, at 'moderskibet' Oracle ikke helt har fattet, hvilken juvel selskabet er kommet i besiddelse af.

SPARC-arkitekturen er uden for bedømmelse, da James Gosling mener, at SPARC var i en masse problemer, inden Oracle overtog Sun Microsystems.

James Gosling stoppede efter 26 år hos Sun Microsystems i Oracle i 2010, hvorefter han i en kort periode var ansat hos Google. I dag er James Gosling chefarkitekt hos it-selskabet Liquid Robotics.

Læs også:

Her er Oracles 10-års plan for Java-udviklingen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S