Ny Samsung Note 8 lanceres onsdag: Her er alt, hvad vi ved

Samsung lægger op til en eksplosiv lancering af sin kommende Note 8-smartphone. Her er alt, hvad vi ved på nuværende tidpunkt.

Artikel top billede

Onsdag den 23. august forventes Samsung at være fyr og flamme og lancere sin seneste smartphone i Note-serien, Samsung Galaxy Note 8.

Det er en direkte efterfølger til sidste års hotte Note 7, som de fleste stiftede bekendtskab med, da Samsung måtte tilbagekalde flere millioner eksemplarer på grund af brandfarlige batterier.

Faktisk måtte Samsung kalde Note 7 tilbage to gange, før selskabet helt stoppede salget, og drømmen om Note 7 brændte ud.

Fejlen lå i Samsungs ambitioner om at slå Apples iPhone-lancering en måned senere, hvilket fik selskabet til at putte et for stort batteri i telefonen. Man kan kun håbe på, at Samsung har brændt fingrene og lært lektien.

Her er alt, hvad vi ved om den kommende Note 8-telefon.

Skærm og design

Vi ved allerede nu, at Note 8 i høj grad vil ligne de eksisterende Samsung Galaxy S8-telefoner.

Den vil få samme skærm, der dækker næsten hele fronten på nær top og bund, og bagsiden kommer ligeså til at bestå af glas med kameraer i toppen og en fingerskanner.

Størrelsen bliver formodentligt en smule større end den nuværende Samsung Galaxy S8+, der har en skærmstørrelse på 6,2 tommer. Opløsningen bliver nok den samme som på S8+, men måske bliver vi overraskede.

Fordelen ved Samsungs design er, at da skærmen dækker så meget af fronten, virker telefonen mindre end andre telefoner med store skærme.

Ovenstående bekræftes både af Samsungs marketing for eventet d. 23 august, men også af diverse læk fra blandt andet den kendte journalist Evan Blass hos VentureBeat, der er kendt for ofte at dele lækkede billeder af kommende smartphones.

Læs også: Indsigt: Nokia forsøger sig med splinterny topmodel med et comeback - men har selskabet en chance?

Hardware

Inde i telefonen forventer vi ikke de store nyheder. Samsungs Note-telefoner plejer at være udstyret med den samme processor, som der sidder i samme års S-telefon, så vi regner med at se S8’s Exynos 8895 i Note 8.

Det er der intet i vejen med, da den kraftfulde - og må vi sige eksplosive - 8895 stadig er en af de bedste og mest kraftfulde processorer på markedet i dag.

Hukommelsesmæssigt forventer vi enten 4GB som i S8 eller 6GB for at addressere de power-brugere, der ofte er målgruppen for Note-serien.

Særligt når nu konkurrenter som OnePlus har smidt hele 8 gigabyte RAM i sin OnePlus 5. Ikke at du nogensinde får brug for 8 gigabyte hukommelse, men det ser flot ud.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S8+: Super lækker smartphone med få, men ærgerlige mangler

Stylus-pen

En vigtig del af Note-identiteten er S-pennen: En stylus integreret i telefonen, som du kan bruge til at tage noter direkte på skærmen.

Det har altid fungeret ganske godt, og allerede sidste år ved med Note 7 oplevede vi, at det var en af de bedste stylus-funktioner, vi længe havde oplevet.

Savner du PDA’en og Palm Pilot, så er Note-serien en telefon for dig.

Kamera

Samsung har nogle af markedets bedste smartphonekameraer, men har indtil nu holdt sig fra trenden med at udstyre sine telefoner med to kameraer på bagsiden. Det har ellers både Huawei, OnePlus, LG og Apple taget til sig.

Dog forventes det nu, at Note 8 bliver den første Samsung-enhed med to kameraer.

Det kan bruges på flere måder, og enten vælger Samsung at benytte det på samme måde, som Apple gør med et kamera, der kan zoome ind på motivet, eller også kopierer Samsung Huawei og benytter kameraerne til at fange flere detaljer og via efterbehandling generere et flottere foto.

Høj pris

Prisen bliver dog også høj.

Note-serien har altid kostet mere end Samsungs Galaxy S-telefoner, og denne gang bliver nok ikke nogen undtagelse.

Prisen bliver nok ikke lige så høj som Apples kommende iPhone 8 rygtes til at blive, men vi forventer stadig en pris på et godt stykke over de 6.000 kroner. Note 7 kostede sidste år 6.699 kroner ved lanceringen, inden den blev fjernet af markedet.

Computerworld vil være til stede i New York onsdag, når telefonen bliver præsenteret for verdenspressen.

Læs også: Ny Samsung Note 7 brød i brand ombord på et fly - sådan opstod pr-katastrofen der aldrig vil stoppe

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger elementleder til Metode og Modning

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S