Derfor dumpede Region Syddanmark leverandørerne af hovedstadens Sundhedsplatform: Epic og NNIT's løsning dumpede på alle parametre

Leverandørerne af Sundhedsplatformen røg ud af udbuddet i Region Syddanmark med et brag. Det viser rapporten bag prækvalifikationen, som Computerworld har fået aktindsigt i.

Artikel top billede

Foto: John Bräuner / Regionshospitalet Randers (Foto: John Bräuner /egionshospitalet Randers)

Det kom som en overraskelse for NNIT, da selskabet 16. august fik besked om, at det sammen med amerikanske Epic ikke var blevet prækvalificeret i forbindelse med udbuddet af en ny EPJ-løsning i Region Syddanmark. 

Det kan du læse mere om her: Tre it-selskaber med i opløb om kæmpe EPJ-ordre i Region Syddanmark

De to er ellers blevet valgt af både Region Hovedstaden og Region Sjælland som leverandør en lignende løsning iform af den omdiskuterede Sundhedsplatform. 

Men i forbindelse med udbuddet i Region Syddanmark har makkerparet fået en galoperende dårlig bedømmelse. Det viser prækvalifikationsrapporten, som Computerworld har fået aktindsigt i.

Rapporten ligger til grund for, at feltet er blev snævret ind fra fem kandidater til tre. Blandt de tre er leverandøren af Sundhedsplatformen fra Region Hovedstaden og Region Sjælland altså ikke med. 

Epic opnår karakterer i bedømmelsen fra dårlig, over meget dårlig til særdeles dårlig efter at være blevet bedømt på blandt andet teknisk - og organisatorisk implementering og applikationsdrift.

For kortfattet

Rapportens vurdering af Epic strækker sig over knap otte sider, og der er et gennemgående tema for alle de fem referencer, der er blevet vedlagt. 

Epic får igennem hele bedømmelsen kritik for, at det indsendte i form af referencer med videre er for kortfattede.

Om Epics reference til Sundhedsplatformen skriver man i rapporten: 

"Overordnet set fremstår referencen meget kortfattet," skrives der og det fortsætter: "Det trækker ned, at der ingen steder står, at løsningen er velafprøvet."

Det negative takter fortsætter længere nede i bedømmelsen af referencen:

"Samlet set er beskrivelsen mindre velunderbygget og der mangler detaljer," skrives det ligesom det fremgår, at "det trækker ned, at der ingen steder står, at løsningen er velafprøvet."  

Det har indtil videre ikke været muligt at få en kommentar fra Epics danske partner NNIT, men tidligere har NNIT-boss Per Kogut sagt, at virksomheden føler sig en kende hårdt dømt i forbindelse med prækvalifikationen.

"Jeg har ikke alle detaljerne om, hvorfor vi er blevet fravalgt, men jeg undrer mig over det. Jeg synes ikke, at der er ét punkt, der er udslagsgivende. Jeg synes, det virker som om, at vi er blevet lidt hårdt dømt,“ sagde Per Kogut til Computerworld efter dommen var faldet. 

Læs mere om fravalget af NNIT og EPIC her: Overrasket NNIT-boss efter udbuds-exit i Region Syddanmark: "Det virker som om, at vi er blevet lidt hårdt dømt“

Farvel til en mulighed

Med Region Syddanmarks fravalg af Epic og NNIT er det også et farvel til muligheden for, at landets fem regioner får samme it-system på sundhedsområdet.

I Region Hovedstaden har man allerede rullet Epics system ud, og 25. november går Region Sjælland i luften med Sundhedsplatformen. 

Læs mere her: Professor: Omstridt offentligt it-system blev valgt på mangelfuldt grundlag

Men ideen om, at alle regionerne vælger det samme system bliver der nu ikke noget af, efter Region Syddanmark har fravalgt leverandørerne bag det system, der kommer til at køre i Østdanmark.

Læs mere om udbuddet her: Tre it-selskaber med i opløb om kæmpe EPJ-ordre i Region Syddanmark

Da Region Hovedstaden og Region Sjælland valgte Sundhedsplatformen blev det ellers skrevet ind i kontrakten med Epic, at landets resterende regioner senere ville kunne tilslutte sig systemet.

Striden fortsætter

Det ligner med fravalget af Sundhedsplatformen, der kører i Østdanmark, at der skal skrives endnu et kapitel i den "krig", der foregår, mellem Øst - og Vestdanmark på it-området i regionerne. 

Statsrevisorerne har tidligere udtalt ærgelse over, at landets regioner ikke viser sig i stand til at samarbejde om foreksempel de elektroniske patientjournaler.

I Region Syddanmark forventer man at træffe beslutning om, hvilket system man ønsker i løbet af foråret 2018 

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra NNIT

Er det en god idé, at regionerne har forskellige systemer eller burde Sundhedsplatformen automatisk være i spil landets andre regioner? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Netic

    Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

    Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S