Foto: Steffen Villadsen

Her er Danmarks bedste hardware-virksomhed: Sennheiser Communications bygger sin succes på 100 års erfaringer

Top 100: Sennheiser Communications i Ballerup er Danmarks bedste hardware-virksomheden og vinder årets Top 100 i kategorien Hardware. Selskabet bygger sin succes på dansk erhvervslivs lange tradition for at arbejde med lyd. Her har du historien om en virksomhed bygget på lyd.

Den Fiat 500, du lejede i lufthavnen på Sardinien er brudt sammen.

Nu holder du stille på en glohed grusvej med havet på højre side og en afsvedet pinjeskov på venstre.

Du ringer til udlejningsselskabet og får en stemme i røret, som du beder til kan engelsk og måske hjælpe dig ude af denne kattepine.

Chancen for, at medarbejderen taler i et headset fra Sennheiser Communications, der bliver udviklet i Ballerup, er omkring 1 til 10.

Etableret i 2003
Virksomheden blev etableret i 2003 og er et samarbejde mellem tyske Sennheiser og danske William Demant, som står bag høreapparatsgiganten Oticon.

Det er en unik kombination, der ifølge Jeppe Dalberg-Larsen, som er direktør hos Sennheiser Communications, giver særlige muligheder for at trække på de to virksomheders mange års erfaringer.

“Vi bruger Sennheisers brand og distributionskanaler, og så sammenkobler vi al vores viden fra både Sennheiser og Oticon i et samarbejde, så vi kan udnytte de synergier inden for et nyt forretningsområde,” siger han.

Arven betyder alt
Nøglen til succes for Sennheiser Communications skal ifølge direktøren findes i de to enorme puljer af viden, der ligger hos henholdsvis tyske Sennheiser og danske Oticon.

Mens man som sagt benytter distributionskanalen og brandet hos den tyske lydgigant, så ligger der en stor mængde uundværlig viden hos danske Oticon, der er med til at drive udviklingen i Ballerup.

Den viden bygger på mere end hundrede års erfaringer fra helt tilbage, da grundlæggeren William Demant i 1910 tog til USA for at lære om, hvordan man producerer høreapparater.

“Det har været fundamentalt for vores succes, at vi har haft den arv af viden, vi har kunnet trække på,” siger Jeppe Dalberg-Larsen.

Arven fra Danacom
Netop ordet arv er afgørende. Og det er ikke bare noget, man siger i hovedkvarteret, fordi det passer ind i tidens kommunikative trends.

Det grundlag, som virksomheden, der sidste år omsatte for trekvart milliard kroner, hviler på, er faktisk arven fra danske Danacom, som William Demant købte for omkring 20 år siden.

”William Demant havde set mulighederne for at udvikle en forretning inden for headset, før de indgik samarbejdet. I sluthalvfemserne købte William Demant et lille firma i Solrød, der hed Danacom. Det havde seks-syv ingeniører, et par sælgere og en mindre produktion, der loddede headset sammen,” forklarer direktøren, som selv har en fortid hos Oticon.

Det gav det dengang nyoprettede Sennheiser Communications en mindre produktportefølje at begynde væksteventyret på.

Og flere af dem, der dengang arbejde hos Danacom, er i dag ansat hos Sennheiser Communications.

Længere endnu tilbage
Netop Danacom, som er med til at udgøre fundamentet, er et symbol på en del af det danske erhvervsliv, der igennem mere end 100 år har forfinet teknologi og forretning inden for lyd.

Derfor er det heller ikke forkert at sige, at Sennheiser Communications’ succes hviler på en række af dansk erhvervslivs pionervirksomheder.

I flæng kan nævnes, Bang & Olufsen, Brüel & Kjær og Ortofon, danske højttalerproducenter som Jamo, Dynaudio og Dantax og de store høreapparatvirksomheder.

“Det er på en måde en branche, som ikke er voldsomt italesat, men vi er gode til lyd i Danmark. Der har været en lang tradition for at arbejde med lyd, og kigger man på høreapparatbranchen, så ligger tre af verdens seks største i Danmark i form af GN, Oticon og Widex. Derudover har du virksomheder som Bang & Olufsen, Brüel & Kjær og inden for højttalerproduktion er der også flere spillere,” beskriver Sennheiser-direktøren.

Igennem mere end hundrede år har virksomheder arbejdet med lyd i alle dets aspekter.

Det vedvarende fokus har ifølge Jeppe Dalberg-Larsen været med til at skabe den industri, som blandt andet Sennheiser Communications i dag er en del af.

“Jeg ved, at der er personsammenfald. Hvis du går tilbage i historien, så er der folk, som er brudt ud af de forskellige virksomheder og har etableret deres eget. På den måde kan man næsten se det som et stamtræ, der har bredt sig og dermed skabt en hel industri,“ siger han.

Uddannelse bakker op
Ikke alene har danske virksomheder tunet ind og skabt en hel industri, der dækker mange aspekter af begrebet lyd.

Rekruttering til dele af industrien bakkes også op af det danske uddannelsessystem.

Helt tilbage i 1941 oprettede man et lydteknisk laboratorium under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Det var et af startskuddene til den industri, der trives så fint i dag.

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan man i dag studerer elektroteknologi og rette fokus på netop lyd og akustik, og det er de glade for hos Sennheiser Communications.

“Man har haft nogle virksomheder, der har gjort det godt, og så har vi fået uddannelsessystemet med. DTU har fået det på skemaet med sine initiativer inden for lyd for akustik, og i dag har vi en specialiseret branche, der beskæftiger sig med lyd,“ siger Jeppe Dalgberg-Larsen.

Verdensmester
Med de mange års erfaring og high-end-lydprodukter inden for hi-fi, tv og høreapparater har man vundet respekt i udlandet. Den danske audioindustri er ifølge direktør Jeppe Dalberg-Larsen så anerkendt i udlandet, at han kan komme med flere eksempler på virksomheder, der har været ivrige efter at tage ved lære af Danmark.

“Lyd er en spidskompetence, vi har i Danmark. Vi forstår at arbejde med lyd på flere planer - både softwaremæssigt og akustisk. Vi forstår også at markedsføre og sælge det, og vi har viden om lyd og den menneskelige hørelse, som man ikke har i mange andre lande. Du kan sige, at vi i Danmark er et sted, hvor lyd betyder meget.”

Direktøren nævner som eksempel, at kinesiske virksomheder tidligere har valgt at plante satellitkontorer i Danmark for at hente viden og medarbejdere til deres virksomheder, ligesom mægtige Apple ifølge Jeppe Dalberg Larsen har foretaget såkaldte ”raids”, hvor man har forsøgt at tiltrække danske medarbejdere med speciale inden for lyd til virksomheden og endegyldigt få dem til at flytte med tilbage til USA.

Indtil videre ligger et af verdens vigtigste udviklingscentre for udarbejdelsen af de headset dog stadig i Ballerup. Ligesom Bang & Olufsen ligger i Struer, Brüel & Kjær ligger i Nærum, Ortofon i Nakskov, Dynaudio i Skanderborg og …




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Afsløring: KMD kalder det "ny viden" - men selskabet har kendt til problematisk udflytning af persondata siden 2014
KMD har hidtil fastholdt, at det har været "ny viden" for selskabet, at følsomme persondata fra landets jobcentre ikke må sendes ud af landet. En SKI-aftale viser dog, at KMD har kendt til reglerne siden 2014. "Selv i det omfang, at KMD ikke har haft de fornødne juridiske kompetencer, burde alle advarselslamper da have blinket i forhold til teksten i SKI-aftalen," lyder det fra juridisk ekspert.
Computerworld
Google indfører Android-gebyr efter kæmpe EU-bøde: Android-producenter skal nu betale for brug af Google-tjenester
Efter sommerens kæmpe EU-bøde indfører Google licensbetaling for Android-producenters brug af blandt andet Play Store. Men "Android vil forblive gratis og open source," lyder det fra selskabet.
CIO
Forleden reparerede en mekaniker min bil: Det kostede 4.200 kroner, som min hjerne snød mig til at betale med et smil
De rationelle it-beslutninger du træffer er måske en illusion. Det lærte jeg da min bil gik i stykker og min hjerne snød mig til at tro, at alt var fint. Til gengæld fandt jeg tre fælder dine it-beslutninger kan falde i.
Job & Karriere
Her er syv job-annoncer der overrasker med helt usædvanlige overskrifter
Der er mange ledige it-job i øjeblikket. It-jobbank har her fundet syv spændende stillinger, der har det til fælles, at annoncen har en utraditionel overskrift.
White paper
Den evigt forandrende rolle som it-manager – sådan ser fremtiden ud!
Rollen som it-manager har ændret sig meget, og bliver fremadrettet endnu vigtigere i enhver organisation, i takt med at teknologien udvikler sig. Det betyder at hverdagen er fyldt med mange udfordringer, som hele tiden stiller krav til medarbejderne og deres evne til at have de rette kompetencer. Hvad fremtiden bringer kan ingen spå om, men du får et bud på hvordan en it-managers hverdag ser ud i 2020, og hvilke løsninger der kan være vejen frem. Silotænkningen er fortid og det kræver at du som it-manager hele tiden tænker innovativt for at være på forkant. Hvordan du tilpasser dig til fremtiden, går vi i dybden med i dette Whitepaper.