Her er Danmarks bedste it-sikkerhedsfirma: Symantec stikker af fra alle andre ... men er det en engangsforestilling?

Top 100: Symantec er suverænt det højest placerede sikkerhedsfirma på Computerworlds liste over Danmarks bedste it-virksomheder. Resultatet er forbedret med mere end 400 procent på et år. Men det flotte resultat kommer næppe til at gentage sig.

Artikel top billede

En vækst på 400 procent på et år. Det er meget. Selv i it-sikkerhedsbranchen, der generelt stormer fremad på en bølge af globale hackerangreb og datalæk.

Med mere end 11.000 ansatte verden over er Symantec verdens største sikkerhedsfirma, og virksomheden leverer blandt andet cybersikkerhed til NATO. Herhjemme har Symantec været med til at sikre den danske stats it-systemer, og det er på den baggrund ikke den store overraskelse, at

Symantec er det højest rangerede sikkerhedsfirma på Computerworlds lister over de it-virksomheder, der er bedst til at tjene penge i Danmark.

Faktisk er der 99 pladser ned til det næste sikkerhedsfirma på Top 100-listen, hvor Symantec dominerer sikkerhedskategorien totalt.

Når det alligevel er værd at kigge nærmere på, så skyldes det karakteren af Symantecs regnskabssucces.

Symantec Denmark leverer i det seneste regnskab et overskud på 18 millioner kroner mod blot 3,7 millioner året før, hvor virksomheden end ikke var at finde på Top 100-listen.

Det er en vækst på mere end 400 procent på et år, men det imponerende resultat stammer tilsyneladende fra frasalg, der af gode grunde ikke kan gentages i næste regnskab.

Verdens største it-sammenlægning

Sikkerhedsgigantens danske vækst kan koges ned til, at Symantec har solgt softwarevirksomheden Veritas.

Veritas og Symantec blev lagt sammen i 2005 i en handel, der havde en værdi af 85 milliarder kroner, hvilket på daværende tidspunkt gjorde det til den største it-sammenlægning nogensinde. Men i januar 2016 blev Veritas så solgt til Carlyle Group for 50 milliarder kroner.

For Symantec Denmark betyder det, at man har solgt sin aktiepost i Veritas Danmark til en værdi af 17.633.267,75 kroner – nogenlunde svarende til det overskud, som Systematic præsenterer i det aktuelle regnskab.

Dermed vil årets suveræne topscorer i sikkerhedskategorien næppe være at finde i samme position næste år.

Symantec har meget strenge regler for, hvem der må udtale sig om hvad, og da Symantec p.t. ikke har en godkendt talsperson i Danmark, er der ingen af de tusindvis af ansatte hos virksomheden, der må udtale sig om det danske regnskab.

Engelske kilder hos Symantec bekræfter dog over for Computerworld, at man ikke forventer at kunne gentage resultatet næste år.

Tre CEO’er på to år

Ud over det faktum, at ingen må udtale sig om Symantec Denmark, kan det være svært i det hele taget at holde styr på organisationen i verdens største sikkerhedsfirma.

I Danmark hedder direktøren Eunice Kim.

Hun bor dog i Los Angeles og er samtidig vice president for Symantecs juridiske afdeling i USA, hvilket også må antages at være et mere eller mindre fuldtidskrævende job.

Også globalt er der i de senere år blevet skiftet flittigt ud i Symantec-ledelsen.

I 2012 blev daværende CEO Enrique Salem fyret på grund af skuffende indtjening og afløst af Steve Bennett, der iværksatte en stor reorganisering af virksomheden, som skulle styrke Symantecs produkter og fokusere mindre på salg.

I 2014 blev Bennett så fyret, og Michael Brown blev tredje CEO på to år. I 2016 var det så farvel til Brown, og den australske forretningsmand Greg Clark leder i dag Symantec.

Branchen skovler penge ind

Men selvom Symantec gennemsnitligt skifter leder hvert andet år og ikke har flere store sikkerhedsfirmaer at sælge, er der umiddelbart ingen grund til at frygte fremtiden.

Ordrebøgerne bugner generelt i sikkerhedsbranchen, og ifølge en analyse fra Gartner venter der investeringer for 589 milliarder kroner næste år.

Globalt går det da også udmærket for Symantec, der i seneste kvartalsregnskab på verdensplan omsatte for 7,3 milliarder kroner.

Efter salget af Veritas har Symantec denne sommer investeret og købt de to israelske sikkerhedsfirmaer Skycure og Fireglass.

Skycure laver sikkerhed til mobilenheder, og Symantec forventer med købet at komme i en lukrativ position på et voksende marked, der forventes at flerdoble sin værdi frem mod 2020.

Læses lige nu

    Annonce

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S