It-sikkerhedsbekymringer får it-chefer til at bremse for brug af nye løsninger

Frygten for at bliver ramt af cyberangreb eller at falde i hackernes kløer er den primære barriere, når det kommer til at tage nye innovative teknologier i brug.

Artikel top billede

Der er masser af nye teknologier og digitale trends at falde i svime over, hvis man it-chef i en virksomhed i dag.

Tag nu bare Gartners nye hype cycle. Her kan man blandt andet læse om machine learning, internet of things, blockchain, cognitive computing og virtual reality.

Læs også: Her er Gartners nye hype cycle: Få styr på alle de hotte teknologier og vigtige it-megatrends

Men selvom der ud fra et rent teknologisk perspektiv er tale om et regulært overflødighedshorn af nye muligheder i disse år, er sagen mere kompliceret end som så, når man sidder med it-ansvaret i en organisation - og herunder også har ansvaret for, at virksomheden ikke bliver ramt af cyberangreb, mister fortrolige data eller må indstille driften på grund af andre it-problemer.

Det er i hvert fald den situation, der kommer til udtryk i en ny undersøgelse fra ABI Research.

Her har analysefirmaet interviewet amerikanske forsyningsvirksomheder og kan konkludere, at frygten for sikkerhedsproblemer er den største barriere i forhold til at satse på nye teknologier.

Faktisk mener 40 procent af respondenterne, at datasikkerhed er den største barriere for at tage innovative teknologier i brug, skriver ABI Research.

“Teknologisk transformation på energiområdet, som man kan opnå med smart meters, sensorer og andre IoT-enheder i energi-infrastrukturen, medfører potentielle sikkerhedssårbarheder som cyberangreb og angreb fra hackere, hvilket kan have katastrofale konsekvenser,” udtaler Raquel Artes, industrianalytiker hos ABI research.

I starten var cloud også 'farligt'

Forsynings-virksomhederne er dog samtidig ikke afvisende over for at satse på de nye teknologier, og eksempelvis har 30 procent af virksomhederne allerede udrullet IoT-løsninger, mens yderligere 24 procent regner med at gøre det i løbet af det kommende år.

Selvom undersøgelsen tager udgangspunkt i forsyningsvirksomhederne, så er det et velkendt problem, at sikkerhedsbekymringer kan være en barriere, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt man skal satse på en ny teknologisk tendens.

Herhjemme så vi eksempelvis for år tilbage, at en del virksomheder og offentlige organisationer tøvede med at satse på cloud computing, fordi man først skulle overbevises om, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lægge virksomhedens data ud i 'den store sky'. 

I dag går overvejelserne om cloud snarere på økonomien og på de forretningsmæssige gevinster, der kan være ved at lægge it-driften ud til en ekstern part, så virksomhedens egen it-organisation kan fokusere på andre opgaver.

Læs også:

Her er Gartners nye hype cycle: Få styr på alle de hotte teknologier og vigtige it-megatrends

Ekspert advarer: Speederen er i bund med Internet of Things - men det kan ende katastrofalt

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S