Næste version af MacOS klar: Nu kan du gratis hente High Sierra til din Mac

Du kan hente High Sierra-opdateringen fra Apples App Store allerede nu, men forvent ikke de store forandringer i dit styresystem

Artikel top billede

Apples seneste opdatering til sit MacOS-system til sine Mac-computere er nu ude og kan hentes gratis fra din Mac-computers App Store.

High Sierra er navnet, og alle Macs fra 2010 og nyere, og nogle MacBooks og iMacs fra 2009 og nyere kan alle opgraderes med den nye opdatering.

Du skal dog ikke forvente de helt store visuelle forandringer efter opdateringen. De største forandringer i MacOS High Sierra ligger i koden under den grafiske overflade.

Blandt andet er hele MacOS omdannet til at benytte et nyt filsystem, APFS (Apple File System) og understøtter nu bedre og nyere billede- og videoformater.

Blandt andet understøtter MacOS nu HEVC/H.265-standarden, der er optimeret til at vise og håndtere 4K-video langt mere effektivt og mindre batteridrænende.

Safari og Fotos

Safari og Fotos har også fået en mindre overhaling. I Safari blokerer Apple i højere grad for videoer, der automatisk afspiller på en hjemmeside, og Safari blokerer også for de dataindsamlere, der via cookies indsamler data om dig via Safari-browseren.

Foto-appen har også en lang række nye billedebehandlingsfunktioner, så det er lettere og hurtigere at redigere fotos.

Mens der stadig ikke er lige så mange funktioner og evner som i eksempelvis Adobes Lightroom, så vil mange nok se sig tilfredse med redigeringsevnerne i Fotos-appen.

Du henter High Sierra-opdateringen ved at åbne Apple App Store på din Mac-computer, søger efter High Sierra eller klikker på linket i toppen af vinduet. Det tager cirka en time at installere.

Du kan læse mere om MacOS High Sierra her: Apples nye Mac-styresystem tager form: Det kan du vente dig af Sierra

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S