Vild jubel i open source-miljøet: Microsoft har netop taget afgørende skridt med storsatsning på open source

Efter flere års tilløb tager Microsoft nu det afgørende skridt og erklærer den totale satsning på open source.

Artikel top billede

Microsoft har over de senere år gradvist omfavnet open source mere og mere.

Det sker både på det teknologiske, politiske og organisatoriske plan, og nu har selskabet netop taget det afgørende skridt, der i dén grad understreger, at Microsoft mener det seriøst med open source-snakken.

Microsoft slutter sig nemlig til interesseorganisationen Open Source Initiative (OSI) - og det er endda som hovedsponsor.

OSI skriver, at Microsoft i flere år har været involveret i open source-projekter og udviklermiljøet, men at dette er det hidtil mest dramatiske skridt for selskabet.

"Dette er en afgørende milepæl for OSI og open source software-bevægelsen i bred forstand,” udtaler Patrick Masson, der er general manager og bestyrelsesformand i OSI.

Læs også: Open source har sejret: Derfor deler it-giganterne nu deres kode

Han uddyber, hvorfor Microsofts beslutning er så afgørende:

“Jeg tror ikke, at der findes noget stærkere bevis på open source -modenheden, -levedygtigheden, -interessen og -succesen end, at man ikke alene har Microsofts anerkendelse, men også støtten som sponsor og deltagelsen som bidragsyder til så mange open source-projekter og -miljøer.”

OSI ridser samtidig Mocrosoft open source-rejse op. Den begyndte i 2005, da Microsoft Community License blev lanceret. I 2007 kom Microsoft Permissive License.

Microsofts affære med open source-miljøet

Det var dog først i 2014, at mange for alvor forstod, at Microsoft mente open source-snakken seriøst, da Microsoft gjorde .NET tilgængelig som open source.

Siden er blandt andet Visual Studio Code og Typescript også blevet open source-projekter.

Læs mere her: Microsoft gør hele .NET-platformen til open source

Microsoft skriver selv i et blogindlæg, at selskabet vil fortsætte med at øge investeringen i open source-projekter, og at The Open Source Initiative er omdrejningspunktet for hele open source-miljøet.

“Dagens annoncering repræsenterer et nyt skridt i Microsofts open source-rejse og i forhold til vores øgede rolle som fortaler for brugen af, bidrag til og frigivelsen af open source-software, både sammen med vores kunder og i økosystemet generelt.”

Kør Linux fra Windows-skrivebordet

Microsoft satsning på open source kommer allerede i dag konkret til udtryk i selskabets egne produkter.

Eksempelvis blev det tidligere i år muligt at hente forskellige Linux-distributioner, eksempelvis Ubuntu, via Microsofts egen app-butik og afvikle open source-systemet direkte fra Windows-skrivebordet. Det sker via Windows Subsystem for Linux (WSL).

Læs mere her:

Microsoft giver den fuld gas med Linux-satsning - fjerner beta-stempel fra vigtig funktion i Windows 10

Open source har sejret: Derfor deler it-giganterne nu deres kode

Microsoft gør hele .NET-platformen til open source

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub