Danskerne kræver bedre mobiltelefoni og bredbånd: Nu retter alle blikket mod kommunerne

De 98 danske kommuner er alle afgørende brikker i spillet om at sikre langt flere danskere en god mobil- og bredbåndsdækning.

Artikel top billede

Arkivbillede.
Dansk Bredbånd.

De 98 danske kommuner er den varme kartoffel i en intens debat om fremtidens danske telepolitik - og dermed i debatten om, hvordan vi sikrer en bedre mobil- og bredbåndsdækning i Danmark.

Det står klart efter denne uges store danske telekonference, Tele2017. I en større paneldebat om det kommende teleforlig og behovet for bedre digital infrastruktur i Danmark blev der stillet en række centrale spørgsmål om, hvilken rolle kommunerne kan og skal spille i at sikre danskerne en bedre mobil- og bredbåndsdækning.

“Jeg synes, at det er vigtigt at få klargjort, hvad kommunerne må og ikke må. Vi skal ikke have 98 forskellige telepolitikker i Danmark,” sagde Venstres it-ordfører, Torsten Schack.

Kommunerne spiller en afgørende rolle, fordi det blandt andet er på kommunalt plan, at der gives tilladelse til nye sendemaster - og det er også her, at prisen for at opsætte master fastsættes.

Det er ligeledes på kommunalt plan, at der i de senere år har været en del tiltag for at sikre gratis WiFi, og flere kommuner har også på anden vis forsøgt at hjælpe bredbåndsudrulningen på vej - ikke altid helt i overensstemmelse med, hvad der er tilladt inden for lovgivningen.

Læs også: Dansk bredbåndsprojekt i alvorlige problemer: Kommune må trække sig fra projektet efter alvorlige fejl

“Nogle gange er gode intentioner desværre ikke den bedste måde at opnå resultater på,” lød det fra Torsten Schack i debatten. Venstre-politikeren var ikke i tvivl om, hvad der bliver afgørende med det kommende teleforlig.

“Det er afgørende vigtigt, at det politiske setup omkring det her er velkendt og trygt.“

Behov for mere viden og rådgivning om kommunernes rolle

Karin Gaardsted, it-ordfører hos Socialdemokraterne, var i debatten også fortaler for, at der skal mere klarhed om, hvad kommunerne må på teleområdet, og hun kom derfor også med en opfordring til KL:

“Jeg tror, at det er meget vigtigt, at kommunerne har de kompetencer, der skal til. Og der kunne jeg godt tænke mig, at KL gik ind og spillede en større rolle som rådgiver, så færre kommuner havner i en dum situation,” sagde Karin Gaardsted.

Det var Pia Færch, kontorchef i KL, sådan set enig i:

“Det er super ærgerligt, at der ikke er noget rådgivning om, hvad man egentlig kan gøre inden for reglerne. Derfor hæfter jeg mig også med, at ministeren siger, at teleforliget skal hjælpe med at skabe klarhed over, hvad kommunerne kan gøre.”

Læs mere her: Danmarks teleminister på scenen foran hele den danske telebranche - men han afslørede ikke den dato, alle venter på

Pia Færch sagde samtidig, at netop denne klarhed også er afgørende af en anden grund:

“Udfordringen er, at der bliver ved med at være huller i dækningen. Det er både i tyndt befolkede områder og i de store byer. Det bliver man nødt til at forholde sig til.”

Ulla Astman Nielsen, regionsformand i Region Nordjylland, fremhævede også, at dansk telepolitik ganske enkelt har efterladt huller i mobil- og bredbåndsdækningen rundt omkring i landet:

“Det allervigtigste er at få rettet op på nogle af de fejl, der er nu. Når vi ikke får fuld dækning med bredbånd, er det ganske enkelt, fordi der er en fejl i den måde, vi gør det på. Vi skal have rettet op de steder, hvor markedet ikke kan løse tingene af sig selv,” sagde hun i paneldebatten.

Alle elsker Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune, der på Tele2017-konferencen vandt årets telepris, blev dagen igennem fremhævet som en kommune, der har forstået, hvordan man sikrer den bedst mulige digitale infrastruktur.

“Man er nødt til som kommune at gøre sig attraktiv for teleselskaberne. Det kan man altså ikke tale sig fra,” lød opfordringen til andre kommuner fra John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune.

Samtidig mente John Brædder dog også, at reglerne i dag er for uklare:

“Hvad må kommunerne egentlig? Det er meget uklart - også omkring rejsningen af master. Der er behov for langt klarere regler,” lød det fra borgmesteren.

“Der er også behov for én gang for alle at få slået fast, hvordan det egentlig er med konkurrenceudsættelsen,” tilføjede han.  

Torsten Schack fra Venstre blev fra salen spurgt om, hvorvidt regeringen har tænkt sig at indføre mere regulering med de kommuner, der bremser udbredelsen af bredbånd og mobiltelefoni snarere end fremmer det - eksempelvis ved at kræve alt for høje priser for masteleje.

“På et eller andet tidspunkt taber vi tålmodigheden. Men vi elsker det kommunale selvstyre, så jeg håber ved gud ikke, at det bliver nødvendigt,” lød svaret.

Læs også:

Nye trådløse teknologier på vej frem i Danmark: Derfor er der skyhøje forventninger 5G og næste generations WiFi

Danmarks teleminister på scenen foran hele den danske telebranche - men han afslørede ikke den dato, alle venter på

Klar besked fra dansk bredbånds-professor: Glem diskussionen om fiber versus kobber - det er slet ikke det vigtige

Udspil til nyt teleforlig på trapperne: Her er de afgørende punkter for danske tele- og internetleverandører

72 danske bredbåndsprojekter har netop søgt om penge fra bredbåndspuljen: Her skriger man på bedre bredbånd

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S