Her er den nye topchef for Skats splinternye it-mastodont med 1.000 medarbejdere

Skatteministeriet udnævnet topprofil til ny direktør for Skats nye it-styrelse, der skal varetage al drift, vedligehold og udvikling af nye it-systemer til Skat.

Artikel top billede

Skat har udnævnt Andreas Berggreen til ny direktør for den såkaldte Udvikling- og Forenklingsstyrelsen, som er en af de syv nye styrelser, som Skat splittes op.

Her bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsen en rendyrket it-styrelse, der med base i København får til opgave at stå for drift, vedligehold og udvikling af nye it-systemer til Skat.

Også behandling af alle skattedata kommer til at høre under styrelsen, som kommer til at beskæftige omkring 1.000 medarbejdere.

Andreas Berggren har tidligere været ansat som som fuldmægtig, specialkonsulent, chefkonsulent og kontorchef i Finansministeriet i en årrække og har i en kort periode været ansat i Deloitte, inden han i 2012 kom til Skatteministeriet som afdelingschef, hvor han har fungeret som højre hånd for ministeriets øverste chef, departementschef Jens Brøchner.

På sin LinkedIn-profil nævner han som sine specialer områder som: Strategi, ledelse, administrative effektiviseringer, databasesystemer og statslige budget- og regnskabsregler.

Andreas Berggren har blandt andet repræsenteret ministeriet i den arbejdsgruppe, som innovationsminister Sophie Løhde (V) nedsatte i foråret og som har fået til opdrag at komme med bud, hvordan staten kan finde nye måder at arbejde med it-projekter på.

Arbejdsgruppen blev nedsat blandt andet efter Computerworld i fjor kunne afsløre, hvordan staten baksede med massiv vendor lock-in på nogle af de store it-kontrakter.

Arbejdsgruppen skulle kigge på løsninger til:

- Bedre prioritering af it-udgifter og it-aktiviteter.

- Styrket opfølgning på samfundskritiske projekter.

- Sikker drift af statens kritiske it-systemer.

Det kan du læse mere om her: Her er gruppen: Disse 12 personer skal støbe kuglerne til statens opgør med dyre evigheds-it-kontrakter

Det er altsammen viden og indsigt, som Andreas Berggren vil få gavn af i stillingen som chef for Skats nyoprettede it-mastodont.

Statens IT-projektråd har tidligere peget på, at staten slet ikke er gearet til de store it-projekter, da staten fungerer i ministerielle siloer, som gør det meget svært at operere på tværs.

Det kan du læse mere om her: Statens It-projektråd: De statslige it-skandaler vil fortsætte, hvis ikke der bliver ændret på basale forhold

It-skandaler

Skat har gennem de seneste år været plaget af fejlbehæftede it-systemer, hvor især skandalen med det kasserede it-projekt EFI trak trukket store overskrifter.

Det kuldsejlede EFI-projekt vurderes at koste den danske statskasse op mod 1,2 milliarder kroner.

Læs også: Rapport: Skats skandale-ramte EFI system var spækket med fejl, men blev taget i brug alligevel

Sagen fik skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at sagsøge KMD med erstatningskrav 700 millioner kroner.

Du kan læse mere om Andreas Berggren på hans LinkedIn-profil.

Læs også:

Statens It-projektråd: De statslige it-skandaler vil fortsætte, hvis ikke der bliver ændret på basale forhold

Derfor ender danske it-projekter i kaos: Sådan får vi bugt med it-skandalerne

Skatteministeriet får hård kritik for pivringe styring af stort it-projekt: Økonomien sejler i uklarhed og manglende overblik

Vi får nok aldrig bugt med statens it-katastrofer

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS