Dansk sikkerhedsekspert bakker fuldt op om Kaspersky: “Anklagerne ser grundløse ud”

Amerikanske myndigheder er blevet bedt om at slette al Kaspersky-software, fordi sikkerhedsfirmaet mistænkes for spionage mod USA. Men den danske sikkerhedsekspert Peter Kruse giver ikke meget for anklagerne, som han kalder “politiske”.

Artikel top billede

Anklagerne er i den seneste tid haglet ned over sikkerhedsfirmaet Kaspersky, der fra amerikansk side beskyldes for drive digital spionagevirksomhed på vegne af statsstøttede hackere i Rusland.

Den mest alvorlige anklage går på at, at Kaspersky skal have hjulpet russiske hackere med at stjæle fortrolige oplysninger fra en NSA-medarbejders computer. Som resultat har offentlige myndigheder i USA fået forbud mod at bruge Kaspersky-produkter.

Det kan du læse mere om her: Kaspersky forbudt hos amerikanske myndigheder: Beordret til at slette softwaren senest om 90 dage

Det har dog mildest talt skortet på offentligt tilgængelige beviser i sagen, der primært beror på udsagn fra anonyme kilder i det amerikanske efterretningsvæsen.

Og den danske sikkerhedsekspert og stifter af CSIS Security Group, Peter Kruse, giver da heller ikke meget for anklagerne.

"For nuværende er det mit klare indtryk, at Kaspersky har fuld opbakning fra stort set hele branchen. Det, der har været fremme, har været tyndt, og faktum er, at der ikke er bare skyggen af en rygende pistol," siger han til Computerworld.

"Medmindre, der kommer andet og mere på bordet, så kan man ikke tage anklagerne mod Kaspersky alvorligt."

Ingen rygende pistol

Lavinen begyndte for alvor at rulle, da amerikanske medier for nylig kunne fortælle, at Kaspersky havde hjulpet russiske hackere med at stjæle fortrolige dokumenter fra en NSA-ansats private computer.

Kaspersky selv har dog forklaret, at man ganske rigtigt har hentet de pågældende filer, men at det er sket på legitim vis.

Mere konkret var de fortrolige filer hacker-værktøjer fra NSA, som medarbejderen havde valgt at opbevare på sin private computer.

Computeren kørte antivirus-software fra Kaspersky, og som en del af funktionen Kaspersky Security Network (KSN) blev NSA-filerne kategoriseret som potentiel malware og sendt til analyse hos Kaspersky, hvorefter de blev slettet.

Og ifølge Peter Kruse er der ikke nogen grund til at tvivle på den forklaring.

Han pointerer, at det samme kunne være sket, hvis NSA-medarbejderen havde brugt antivirus fra andre store producenter.

"Langt størstedelen af alle moderne antivirus-produkter har en funktion, der kan uploade mistænkelige filer til undersøgelse i leverandørens sky. Og det betyder altså ikke, at FSB (russisk efterretningstjeneste, red.) sidder og kigger med - det er simpelthen sådan, antivirus fungerer i dag," siger han til Computerworld.

“For mig at se er anklagerne grundløse”.

Læs også: Kaspersky indrømmer: Downloadede hemmeligheder fra NSA - men fejlen lå hos ekstremt uforsigtig NSA-medarbejder

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29 april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job