Helt nye brugergrænseflader på fremmarch: Stiller meget store krav til dig som softwareudvikler

Stemme- og samtalebaserede brugergrænseflader bliver et stort tema for softwareudviklere i de kommende år. Løsningerne skal designes på en helt anden måde end de nuværende.

Artikel top billede

For nylig udtalte analysefirmaet Gartner, at vi nu bevæger os ind i næste fase inden for udvikling af apps.

Gartner peger på, at der kommer flere og flere nye brugergrænseflader – ikke mindst de stemmebaserede og de samtalebaserede, hvor kunstig intelligens spiller en central rolle.

Samtidig ændrer mobilitet sig fra kun at handle om smartphones og tablets til også at gælde biler, smartwatches, smartglasses og så videre. Her er det igen ofte de stemme-baserede løsninger, der er vejen frem.

Læs mere her: Nu kommer post-app-æraen: Du skal tænke mobile løsninger på en helt ny måde

De nye brugergrænseflader betyder også nye krav til udviklerne, forklarer Julien Simon, der er ekspert i kunstig intelligens hos AWS, der selv satser på Alexa som en stemmebaseret teknologi, man kan føre samtaler med.

”At designe en samtale-brugergrænseflade er ikke det samme som at designe en webside,” siger han til Computerworld.  

”Når du designer en webside, eksempelvis for et rejsebureau, har du alle informationerne: Du får som besøgende alle felterne, og så er det så dit arbejde at udfylde de felter og trykke ’send.’ Brugeren ved præcis, hvor hvad skal hen. Der er overhovedet ingen samtale.”

”Når du designer en samtale-grænseflade, er det noget helt andet: Her er det ikke et spørgsmål om, at jeg skal bruge din fødselsdato og alle mulige andre små informationer, men snarere om, at du spørger, hvor en ny rejse kan gå hen,” forklarer Julien Simon. 

”Min løsning vil så skulle få nogle informationer af dig og så bruge de informationer til at fortælle dig, at hvis du rejser med små børn, du ønsker solskin, afslapning og andre ting, har jeg denne her anbefaling til dig.”

Nødvendigt med helt nye overvejelser

Julien Simon fra AWS forklarer, hvordan fremtidens softwareløsninger skal designes til de samtalebaserede brugergrænseflader:

”Samtalen handler om dine intentioner og om, hvad vi gerne vil opnå med samtalen. Du stiller spørgsmål, og jeg giver dig information om det, du gerne vil vide mere om.”

Læs også: App-udvikling er blevet langt lettere – men adgangen til back-end volder problemer

”Når du designer den samtale, er du nødt til at tænke over formål og intention, og hvad det er for nogle informationer, som din bot skal have fra brugeren for at nå til det punkt, hvor vi kan opnå det ønskede.”

Må ikke opføre sig som en robot

Julien Simon beskriver et grundlæggende dilemma, når man designer denne type samtale-baserede løsninger: 

”Hvad gør jeg eksempelvis, hvis jeg ikke forstår det, du siger – hvordan udspørger jeg dig så?"

"Eller hvad hvis jeg godt forstår det, du siger om, at du vil købe roser, men vi har udsolgt af roser, og jeg derfor skal anbefale dig at købe tulipaner i stedet?”

Den store udfordring for udviklerne bliver derfor, hvordan de kan sikre behagelige og naturlige samtaler for brugerne af deres løsninger, mener Julien Simon fra AWS. 

”Det er en helt anden måde at designe løsninger på, og jeg tror faktisk, at det bliver en helt ny type job."

"Løsningerne skal være mere menneskelige. Det handler ikke bare om stemmen. Den kan godt være af høj kvalitet, og så kan det alligevel være en meget robot-agtig samtale,” siger Julien Simon til Computerworld. 

Læs også:

Nu kommer post-app-æraen: Du skal tænke mobile løsninger på en helt ny måde

“I min optik skal udvikling i dag helst være meget simpelt, og det skal være så små funktioner og objekter som muligt”

App-udvikling er blevet langt lettere – men adgangen til back-end volder problemer

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks