Android-Guide: Spark nyt liv i din Android-telefon med disse syv nye "startskærme"

Det bedste ved Android er de uendelige muligheder for at ændre på næsten alt, og det bedste sted at starte er med en ny startskærm via de såkaldte “launchers. Her er syv af de bedste.”

Artikel top billede

Det mest fantastiske ved Android-platformen er, at du kan ændre mere eller mindre hvad som helst.

Vil du udnytte din telefons OLED-skærm til fulde for at spare på batteriet? Så skift alle større flader til sort, eller er du vild med Hello Kitty? Udskift alle dine ikoner om til katte-ikoner.

En af de letteste måder at ændre den grafiske brugerflade i Android er ved at skifte den indbyggede launcher.

Launcheren er appen bag den startskærm, hvor alle dine apps befinder sig, og som du ender på, når du trykker på “hjem-knappen.”

De fleste producenter installerer selv deres egenudviklede startskærme-apps. Samsung har TouchWiz, HTC har HTC Sense og Huawei har EMUI. Det er kun meget få telefoner, som reelt set ligner det “originale,” uberørte Android, men du kan finde det på Googles gamle Nexus-telefoner og (næsten) på OnePlus’ smartphones.

Du kan dog let udskifte startskærmen, hvis du ikke kan lide udseendet, og det kan enten give din telefon nyt liv, få den til at fungere hurtigere eller give dig et utal af nye funktioner.

Vi har samlet et par af de bedste, mest anbefalelsesværdige eller sjoveste “launchers” her.

Nova Launcher

En af de beste, ældste og mest udviklede launchers er Nova Launcher. Appen har eksisteret i et utal af varianter siden Androids spæde start, og består af en minimalistisk startskærm, der i høj grad minder om uberørt Android.

Fordelen ved Nova Launcher er, at det er en relativ enkel app bygget på den originale launcher til Android, men hvor der er tilføjet et hav af tilpasningsmuligheder.

Skal animationer være hurtigere? Skal dine sider med apps rotere om sig selv, når du bladre rundt mellem dem? Skal dine ikoner se anderledes ud? Det kan alt sammen klares let i Nova.

Appen bliver også opdateret ved jævne mellemrum og ved hver stor opdatering.

Appen er gratis, men vil du have udvidet tilpasningsmuligheder, skal du betale for Nova Launcher Prime.

Action Launcher

Action Launcher er ligesom Nova Launcher ganske spartansk i sit udseende med det “originale Android-look,” og du har også mange af de samme - om end ikke helt på samme niveau - af tilpasningsmuligheder som i Nova Launcher.

Omvendt har Action Launcher én særlig funktion, der hæver den over alle andre: “Shutters.” “Shutters” tillader, at du kan gemme mapper eller endda Widgets under forskellige ikoner, så du kan spare plads på startskærmen.

Du kan eksempelvis klikke på din SMS-app for at åbne appen, eller du kan swipe op fra ikonet for at åbne din mappe med kommunikationsapps. Du kan også trykke på Spotify-ikonet for at åbne appen, eller du kan swipe op for at fremvise en afspiller-Widget og skifte nummer.

Det er et fabelagtigt værktøj og det undrer os, at Google ikke for længst har stjålet ideen og implementeret det direkte i Android. Så godt virker det.

Action Launcher er gratis, men en “Premium”-version med flere funktioner koster.

Evie Launcher

Føles din gamle telefon langsom, og er du træt af din gamle Samsung-telefons udseende? Evie Launcher er en letvægter-app, der måske kan få din telefon til at føles hurtigere, og som samtidig får hele din telefon til at virke mere enkel.

Udseendet blander klassisk Android med lidt gennemsigtige flader og søgefelter, men du har langt fra de samme tilpasningsmuligheder som i de andre apps.

Det er også okay, for appen er til gengæld fuldstændig gratis.

ADW Launcher 2

ADW Launcher 2 er endnu en gammel kending i Android-verdenen, og også her får du et utal af muligheder for at opbygge, hvordan din Android-telefon skal se ud og opføre dig.

Der er stor fokus på animationer, tilpasningsmuligheder og du kan endda bygge dine egne widgets.

Lawnchair Launcher

Vil du opleve, hvordan Android ser ud på Google egne Pixel-telefoner?

Lawnchair Launcher er et open source-projekt, der efterligner Pixel-launcheren fundet på Googles egne Pixel-telefoner, som desværre ikke sælges i Danmark.

Du kan dog få et glimt af Pixel-drømmen med Lawnchair.

Appen er stadig i beta, men vi har endnu ikke oplevet nogle synderlige problemer med appen. Og så er den gratis og uden nogle former for reklamer.

AIO launcher

AIO Launcher forsøger på noget radikalt anderledes og placerer alting i en tekst-baseret brugerflade.

Herfra kan du foretage opkald, se din telefons forbrug af RAM og processor, ligesom du lynhurtigt kan se dine seneste opkald og sendte SMS’er samt mails og nyheder.

Det er en virkelig brugbar app, hvis du gerne vil have skåret ind til benet.

Appen er som udgangspunkt gratis, men koster 7 kroner, hvis du vil have udvidede funktioner.

Microsoft Launcher

Gemt i Redmond-skoven ved Seattle i USA midt i Microsoft hovedkvarter ligger Microsoft Garage, et “maker-lab,” hvor de ansatte kan komme og lave, hvad end de vil.

Et af de projekter er Microsoft Launcher. Den startede med at hedde Arrow Launcher, men er en praktisk launcher til Android, der integrerer en lang række Microsoft-tjenester direkte ind i launcheren, lad det være Outlook eller OneDrive.

Er du storforbruger af Microsofts tjenester og programmer, vil du uden tvivl få noget ud af Microsofts launcher. Og så er den gratis.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S