Magtskifte på pc-markedet: Lenovo væltet af tronen som verdens største pc-producent

Lenovo har mistet tronen som verdens største leverandør af pc’er. I stedet nupper HP Inc. nu førstepladsen. Se den spritnye markedsopgørelse her.

Artikel top billede

2017 blev endnu et hårdt år for pc-leverandører, hvor markedet igen skrumpede. I alt sendte pc-producenterne 262 millioner pc’er afsted fra fabrikkerne i 2017 - et fald på 2,8 procent i forhold til 2016.

Det fremgår af en helt ny markedsopgørelse fra Gartner.

Den mest overraskende historie er dog ikke den fortsatte tilbagegang på det globale pc-marked. Det er derimod, at Lenovo er blevet væltet af tronen som verdens største pc-producent.

I stedet kan HP Inc. nu juble over at være indehaver af titlen.

Læs også: Tynde, vilde og med vild batterilevetid: Her er nyt fra Acer, HP, Lenovo, Asus og HP fra årets store CES-messe

Ifølge Gartner havde Lenovo i 2016 en markedsandel på 20,7 procent på globalt plan. Lenovos pc-forsendelser er dog gået tilbage med 2,2 procent fra udgangen af 2016 til udgangen af 2017.

Lenovo ender 2017 med en markedsandel på 20,8 (da andre producenter går endnu mere tilbage), men alligevel er der tale om et magtskifte, hvor HP Inc. nu indtager kongetronen.

HP Inc. går frem i alle regioner

HP Inc. havde i 2016 en markedsandel på 19,5 procent, men selskabet gik i 2017 4,6 procent frem i antal pc’er og ligger derfor nu på en global markedsandel på 21 procent - altså lige akkurat nok til at indtage førstepladsen.

“Virksomheden viste vækst over året i alle regioner, inklusiv det udfordrende US-marked,” skriver Gartner om HP Inc. og tilføjer samtidig, at Lenovo nu er gået tilbage fire kvartaler i træk.

Gartner bemærker også, at pc-markedet fortsat er i gang med at konsolidere sig, og at de fire største leverandører på markedet - HP Inc., Lenovo, Dell og Apple - nu står for 64 procent af markedet.

I 2011 stod de fire største kun for 45 procent af pc-forsendelserne.

Gartners nye opgørelse for det globale pc-marked i 2016 og 2017:

Læs også:

Tynde, vilde og med vild batterilevetid: Her er nyt fra Acer, HP, Lenovo, Asus og HP fra årets store CES-messe

Galleri: 25 opsigtsvækkende nyheder fra verdens største forbrugerelektronikmesse

Pc-salget er faldet 11. kvartaler i træk: Mangel på komponenter giver høje priser og færre kunder

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse