Nordea forbyder alle sine 31.000 ansatte at handle med bitcoin og andre kryptovalutaer

Fra den 28. februar må Nordea-ansatte ikke længere handle med bitcoin og andre kryptovalutaer.

Artikel top billede

De knap 31.000 ansatte i Nordens største bank, Nordea, får forbud mod at handle med bitcoin og andre kryptovalutaer.

Det skriver Børsen, der citerer en intern meddelelse, som mandag blev udsendt til bankens ansatte.

Forbuddet betyder, at bankens ansatte får forbud mod at handle med kryptovalutaer fra den 28 februar, men ansatte, der allerede ejer kryptovalutaer i dag, kan fortsat beholde deres eksisterende beholdning.

Ifølge Børsen skyldes Nordeas forbud også, at banken frygter, at medarbejdere gennem handel med kryptovalutaer uforvarende kan blive involveret i uetisk eller direkte ulovlig adfærd.

Læs også: Politiet: Sådan bliver bitcoins brugt af de kriminelle i Danmark

Uregulerede og kontroversielle

Kryptovalutaer har længe været kontroversielle, fordi de er uregulerede.

Samtidig er brug af kryptovalutaer flere gange sat i forbindelse med ulovlige transaktioner, og derudover er der stadig tvivl om, hvordan gevinster skal beskattes.

Derfor vurderede Finanstilsynets direktør Jesper Berg også før jul, at der kan være brug for en mere håndfast regulering af kryptovalutaerne.

Allerede i 2013 advarede Finanstilsynet om, at det er behæftet med stor risiko at investere i kryptovalutaer, der både kan misbruges til kriminalitet og have ukendte skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Det kan du læse mere om her: Danske myndigheder advarer: Derfor kan bitcoin være en farlig investering.

Læs mere: 
Staten advarer mod bitcoin-investeringer: Det kan være livsfarligt for din økonomi 

Manden bag populær bitcoin-børs advarer: "Man skal aldrig investere i noget, man ikke forstår"

Annonce

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S