Derfor er Apples Siri sakket bagud i forhold til Google og Amazons tale-assistenter

Apples talestyrede assistent Siri vakte opsigt, da den blev lanceret. Men siden er den sakket bagud i forhold til Google og Amazons konkurrerende produkter. Hvad er der sket?

Artikel top billede

Apples tale-styrede, personlige assistent Siri var nærmest revolutionerende, da Apple præsenterede den med iPhone 4s i 2011.

Ingen andre smartphones havde noget lignende, og det vidste Apple.

Den splinternye teknologi lå godt i tråd med Apples historie med lancering af flere banebrydende produkter - også selv om Apple købte teknologien i 2010 og ikke udviklede den selv fra bunden.

Relativt hurtigt fulgte Google og Amazon med deres modsvar: Google Assistant og Alexa.

Og de har lagt afstand til Siri på dette vigtige område, der regnes for at blive et af de helt store og vigtige områder for teknologi-selskaberne i de kommende år - blandt andet med langt bedre integration, flere muligheder og features og bedre performance.

Det kan du læse mere om her: Apples HomePod ankommer sent til festen: Kan den blive Apples svar på fiaskoen Microsoft Zune?

Grund: Rod og ballade hos Apple.

Sådan lyder det i en artikel i The Information, der via syv anonyme Apple-kilder udruller fortællingen om, hvordan interne forhold i Apple fik udviklingen af Siri til at stagnere.

Ifølge avisen går Siris problemer faktisk helt tilbage til begyndelsen, hvor Apple besluttede at ‘proppe Siri ind i iPhone 4s inden teknologien var helt klar.’

Det udløste en intern debat i selskabet, som ifølge avisen stadig raser, om, hvorvidt Apple skal fortsætte med at lappe og reparere på et fra begyndelsen fejlbehæftet produkt eller om selskabet bør begynde helt forfra.

“Da Alexa blev lanceret [Amazons konkurrerende produkt, red] var det ‘rock solid’ fra dag et. Skal Siri nå til det punkt, er de næsten nødt til at lægge alt til side og begynde forfra,” siger en tidligere medarbejdere på Siri-projektet til The Information.

Ifølge avisen har Apples Siri-projekt desuden været forstyrret af utallige udskiftninger af chefer og managere samt af ustandselige magtkampe internt i organisationen.

De mange udskiftninger gjorde, at visionen for Siri forblev uklar. Blandt andet stoppede cheferne og visionærerne Scott Forstall og Richard Williamson efter en katastrofal lancering af Apple Maps i iOS 6, hedder det.

Mere populær end forventet

Avisen skriver, at Siri ret hurtigt efter lanceringen blev langt mere populær, end Apple egentlig havde forventet.

Det betød, at det væltede ind med requests, og back-enden kæmpede for at følge med belastningen, mens Siri-medarbejderne hos Apple kæmpede for at holde den bug-plagede og langt fra optimerede kode så frisk, at den kunne fungere i også stor skala.

Computerworlds amerikanske søstermedie, MacWorld, mener dog, at det lysner i horisonten for Apple og Siri.

MacWorld peger blandt andet på, at The Informations artikel bygger på syv tidligere medarbejdere, og at situationen i dag er en anden hos Apple.

Blandt andet har Apple overdraget ledelsen af Siri-udviklingen til Craig Federighi, som står for software engineering i modsætning til den tidligere ledelse, der stod for internet software and services.

“Med andre ord er Siri blevet flyttet fra Apples ‘maps and Apple music-guy til selskabets ‘MacOS and iOS-guy,” skriver vores søstermedie.

Dermed kan noget tyde på, at Apple er begyndt at tænke Siri mindre som en feature og mere som en central del af selskabets styresystem, hedder det.
Apple er på vej med iOS12, som meget vel vil rumme en række forbedringer og opgraderinger til Siri.

Læs også:

Kæmper om at komme ind i dit hjem: Priskrig raser mellem Amazon og Google - kommer Apple også med?

Analyse: Google, Microsoft, Apple og Amazon er midt i et hårdt et opgør om fremtidens digitale assistenter - og Amazon er langt foran

It-giganterne storsatser på stemme-løsninger - nu handler kapløbet (heldigvis) om at understøtte nye sprog

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig...

Infrastruktur | Hellerup

Sikker, compliant og suveræn AI supercomputer

Oplev den danske vej til sikker og suveræn AI. Computerworld viser, hvordan Danish Center for AI gør high-performance computing sikkert, compliant og made in Denmark. Se hvordan danske virksomheder accelererer AI uden at gå på kompromis med...

Digital transformation | København Ø

Analytics, BI og AI

Integrer data på tværs af systemer og skab en intelligent dataplatform. Lær hvordan du opfylder krav, styrker governance og udnytter AI til valide analyser. Få konkrete løsninger, der gør din data til forretningens stærkeste aktiv. Se programmet...

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Elektronik fagteknikker til Udviklingsdivisionen i FMI

Københavnsområdet

BEC

QA coordinator

Region Sjælland

Netcompany A/S

IT Manager

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse