Microsofts nye satsningsområde: Investerer 30 milliarder kroner i udvikling af splinternye IoT-løsninger

Microsoft sætter 30 milliarder kroner af til produktudvikling på nyt satsningsområde, som selskabet har enorme forventninger til.

Artikel top billede

(foto: Dan Jensen) (Foto: Computerworld)

Microsoft vil over de kommende fire år investere fem milliarder dollar - omkring 30 milliarder kroner - i Internet of Things.

“Grunden er enkel: Vores mål er at give alle kunder muligheden for at transformere deres forretninger med forbundne løsninger,” lyder det fra Microsoft.

Selskabet peger på, at det har investeret i IoT lang tid før begrebet blev defineret, men hvor ‘virksomhedes endpoints i fabrikker, bygninger og lignende lå totalt i mørke.’

“Nu afsætter vi endnu flere ressourcer til research og innovation i IoT og det, som ultimativt er ved at udvikle sig til den nye intelligente ‘edge’,’ lyder det fra Microsoft.

Alt flyder sammen

Microsoft arbejder efter en overordnet plan, der skal føre selskabet væk fra de store data-siloer og over i en verden, hvor data, løsninger, funktioner og anvendelse flyder sammen i et hele.

Topchef Satya Nadella begyndte allerede i fjor allerede at tale om ‘'intelligent edge, intelligent cloud’ - altså altså intelligente løsninger baseret på IoT og ikke mindst de muligheder, der gemmer sig i at samle alt i cloud’en.

Det kan du læse mere om her: Microsoft løfter sløret for 'Microsoft 365': "Vi står over for hidtil usete muligheder"

Den nye IoT-platform vil dække cloud, styresystemer og devices, og det er Microsofts ambition at gøre mulighederne tilgængelige for alle kunder - uanset størrelse, teknisk formåen, budget eller industri, lyder det fra selskabet.

Internet of Things er udråbt til at være et af de helt store områder i de kommende år. Her gælder det for alvor om at komme med og positionere sig for de store it-virksomheder.

Ifølge Microsoft vil IoT kunne føre til produktivitetsforbedringer og omkostningsbesparelser i mange-billioner klassen over de kommende år, og det er forbedringer, som industrivirksomhederne uden den mindste tvivl vil stræbe efter at høste.

Det åbne spørgsmål er nu, hvor Microsoft konkret vil investere de mange penge.

Analytiker Mark Hung fra analysehuset Gartner siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at det er mest sandsynligt, at investeringerne skal deles op i det, som kan kalder intern og ekstern brug.

Den interne brug sigter mod at udvikle metoder, hvormed virksomheder kan forbedre processer, produktion, sikkerhed og lignende.

Den eksterne brug sigter mod at udvikle nye måder til at måle eksempelvis kunde-engagement, bruger-lokation og lignende med henblik på at forbedre eksempelvis kundeservice.

Analysehuset Forrester vurderer over for vores amerikanske nyhedsbureau, at Microsoft primært vil investere i produkter og infrastruktur.

“Det kan for eksempel være ved at give Microsoft Azure [Microsofts cloud-miljø, red] større udbredelse vil at gøre tjenesten tilgængelig i flere regioner,” lyder det fra Forrester.

“Azure IoT Suites track record er ret god, så jeg ser denne investering som et forsøg på at forstærke momentum,” siger Merrit Maxim fra Forrester.

Han mener også, at det er meget sandsynligt, at Microsoft vil bruge en del af de 30 milliarder kroner på opkøb af specialiserede IoT-firmaer.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S