Datatilsynet langer ud efter region: Region Syddanmark sløser med kontrol af persondata

Der har ikke været god nok kontrol med sikkerheden hos Region Syddanmark. Regionen har nemlig ikke levet op til persondataloven har Datatilsynet afgjort.

Artikel top billede

Region Syddanmark har ikke haft styr på sikkerheden hos Rambøll, der håndterer regionens persondata.

Sådan lyder det i en afgørelse fra Datatilsynet, der ikke mener at regionen lever op til persondataloven.

“Datatilsynet finder det meget beklageligt, at Region Syddanmark ikke har levet op til persondatalovens krav om indgåelse af en databehandleraftale og kontrol med databehandleren Rambøll. Region Syddanmark har efter Datatilsynets opfattelse derfor ikke levet op til kravene i persondatalovens § 42, stk. 1, og stk. 2.,” står der i afgørelsen.

Læs også: Region Nordjylland aner ikke om den overholder vigtig del af persondataloven: "Vi tager det ud fra almindelig sund fornuft"

Region Syddanmark har nemlig indgået en aftale med Rambøll om, at konsulentvirksomheden skal håndtere persondata for regionen.

Men Region Syddanmark har ikke haft en skriftelig aftale fra 2012 til 2016 med Rambøll eller ført kontrol med sikkerheden hos konsulentfirmaet.

Og det er ikke godt nok, lyder det nu fra Datatilsynet.

I afgørelsen forklarer Region Syddanmark at efter afgørelsen overvejer regionen at oprette en stilling, der skal sikre, at der i fremtiden bliver ført tilsyn med de parter, der håndterer personoplysninger for Region Syddanmark.

Sikkerheden halter også hos andre regioner

Region Syddanmark er dog ikke den eneste region, hvor det kniber med at overholde persondataloven.

I marts måned i år kom der nemlig en afgørelse fra Datatilsynet, hvor Region Hovedstaden fik kritik af tilsynet, fordi ansatte på Rigshospitalet Glostrup brugte en google-kalender til at dele oplysninger om flere patienter.

Det kan du læse mere om her: Region Hovedstaden fanget i brud på persondataloven: Brugte Google-kalender til at håndtere oplysninger om kræftpatienter

Læs også: Danske regioners it-sikkerhed sejler: 27.000 medarbejdere har admin-rettigheder i en af regionerne

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI-specialist i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec