Brugere brokker sig: Hvorfor virker NemID ikke på rootede Android-telefoner?

Få timer efter lanceringen af den nye NemID-app har kritikken rejst sig. "Hvad bilder i klaphatte jer ind, at spærre appen til rootede telefoner. I skal ikke bestemme om brugerne vil roote deres telefon," lyder kritikken.

Artikel top billede

Den splinternye NemID-app, som blev lanceret mandag aften, bliver mødt med kritik fra flere utilfredse mobilbrugere.

Kritikken rejste sig ganske kort tid efter lanceringen i Google Play og Apples App Store.

I Google Play melder mange brugere, at løsningen ikke fungerer Android-telefoner, der er rootede, ligesom flere ejere af OnePlus-telefoner melder, at NemID-appen ikke fungerer på deres telefoner.

Flere brugere skriver i review-funktionen i Google Play, at de blot får besked på, at deres telefon er roootet, men at de ikke ved, hvad det betyder.

At roote en telefon betyder, at man omgår de indstillinger, som Android-telefonen er udstyret med ved at få udvidede administrator-rettigheder og selv kan styre programmer, styresystem, temaer og andet på telefonen.

Men der kan også være ulemper - eksempelvis kan man risikere at ødelægge noget, og man risikerer, at ikke alle apps fungerer optimalt.

Det er det, som Android-brugerne tilsyneladende nu er løbet ind i med NemID.

Klaphatte

“Hvad bilder i klaphatte jer ind, at spærre appen til rootede telefoner. I skal ikke bestemme om brugerne vil roote deres telefon, og de brugere, som rooter telefonen, er selv ansvarlig for sikkerheden på deres device!,” lyder det fra en vred bruger i kommentarerne.

En anden skriver:

“Latterligt at man ikke kan bruge den pga at man har rooted sin mobil. Det er en ommer.”

En anden bruger skriver:

"Virker ikke på en rootet telefon total ubrugeligt. Kan jo være god grund til at telefonen er det uden det på nogen måde går ud over sikkerheden."

Andre melder, at de får besked på, at deres Android-telefon er rootet, selv om de ikke selv har pillet ved telefonen.

“Siger min OnePlus 5 er rootet/jailbroken selvom den ikke er det. “, lyder det således fra en bruger.

En anden skriver:

“Min telefon er IKKE rootet! Rædselsfuldt at sende en ufærdig app ud - skulle det være sikkert?”

Læs også: Langt om længe kan du droppe nøglekortet: Nu er den spritnye NemID-app klar

Problemet findes angiveligt ikke i Apple Store, hvor brugerne sammenlagt giver NemID-appen en score på 4,5 ud af fem mulige - højere end eksempelvis det ellers populære MobilePay.

I Google Play får NemID-appen en samlet score på 3,4 ud af fem.

De fleste af de afgivne scorer er dog 5 fulgt af bundkarakteren 1.

Det kan du se på billedet herover til højre.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en forklaring fra hverken Finans Danmark eller fra E-nettet, der har udviklet løsningen, men Computerworld følger op på sagen.

I det pressemateriale, som Finans Danmark har udsendt om lanceringen, påpeger organisationen dog, at brugere af NemID-appen:

'aldrig må roote/jailbreake den mobile enhed (dvs. slå ikke sikkerhedssystemet i smartphone og tablet fra). NemID nøgleapp er beskyttet med sikkerhedstiltag for at reducere risikoen for, at nøgleappen eksekveres på rootede og jailbroken devices."

Har du oplevet problemer? Har du fundet en løsning? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank