Bilfabrikanter booster chipindustrien

Efterspørgslen på chips forventes at blive fordoblet inden fire år. Væksten kommer fra bilindustrien, der fylder stadig mere elektronik under motorhjelmen - og behovet er slet ikke mættet endnu, vurderer analytikere.

Japans chipproducenter er begejstrede for, hvad de ser vokse frem under motorhjelmene på de nye biler fra virksomheder som Toyota og Mitsubishi.

Her ligger væksten skjult, for chips er blevet vigtigere end benzin, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I Toyotas nye Prius består motoren af en elektrisk motor, der komplimenterer den benzindrevne. Chips styrer den elektriske motor.

Og i takt med at elektroniske systemer er det, der driver innovationen i bilindustrien, står chipproducenterne i første række, når der skal afregnes, mener chipanalytikere.

- Mængden af elektroniske systemer er stadig ret lav i mange bilmærker, og derfor forventer vi en kraftig stigning i efterspørgslen på chips, siger Mike Williams, der er analysechef hos Gartner, til Reuters.

Hos analysefirmaet iSuppli forventer man, at den årlige efterspørgsel på chips fra bilindustrien fordobles til 147 milliarder kroner inden år 2008.

I bilindustrien benyttes chips allerede i en række forskellige funktioner fra kontrol-enheder, der hjælper med at udnytte energien til forbrænding optimalt, til systemer, der kan aflæse fingeraftryk i nøglefrie biler.

Analytikerne mener, at dette kun er begyndelsen på nye funktioner i bilerne.

I sidste måned da verdens femte største chipproducent Toshiba solgte dele af sin chip-operation til Mitsubishi Electric, understregede Toshiba meget bestemt, at handlen ikke gjaldt chip-produkter til bilindustrien. Det understreger hvilket vækstpotentiale, Toshiba ser i det marked.

- Biler er ved at blive selvkørende, og teknologier er ved at blive skabt til at komme dette mål nærmere. Til at understøtte disse teknologier bruger vi naturligvis chips, siger chefen for iSUpli i Japan Yoshihisa Toyosaki til Reuters.

Ved siden af chips til at kontrollere hybrid-bil-motorer forventes stor efterspørgsel på chips til foto-elektronik, der benyttes til hjælpe med parkering og til at øge sikkerheden mod sammenstød i det hele taget.

Censorer, der typisk benyttes i kamera-telefoner og digitale kameraer, kan monteres på bilens overflade til at registrere bevægelser omkring bilen og dermed overtage styringen fra føreren i krisetilfælde.

De kan også opservere kørerens ansigtsudtryk, opdage træthed og øget blinken med øjnene og aktivere alarmer, hvis føreren ser ud til at ville falde i søvn.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job