Sådan ser programmering ud om 10 år: Er du klar til det store skifte?

En række teknologier og tendenser peger i retning af, at det bliver langt lettere at programmere i fremtiden, end det er i dag. Her er, hvad vi kan forvente.

Artikel top billede

På linje med engelsk kan programmering om 10 år meget vel være en fast del af lektierne, når børn og unge kæmper sig gennem uddannelsessystemet.

Regeringen lagde i starten af året for eksempel op til et nyt skifte i den retning, da den meldte ud, at 50 udvalgte folkeskoler i en treårig forsøgsordning skal have teknologiforståelse som obligatorisk fag.

Læs mere om det her: Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen: "Planen er, at alle danske børn skal lære at kode," siger undervisningsministeren

Når de unge hjerner skal kaste sig over programmeringen i fremtiden, kan sværhedsgraden meget vel være at sammenligne med det at lære at dividere og gange.

En række faktorer, som severless teknologi, containere, AI og universelle sprog, peger nemlig i retning af, at det bliver langt enklere at kode.

Mediet TechRepublic har talt med en række forskere om, hvad vi kan forvente på den front i fremtiden.

Her er de vigtigste budskaber.

Det bliver mindre komplekst at programmere nye applikationer

Serverless teknologi, containere og low-code udviklingsplatforme bliver i højere grad normen. Det får den betydning, at udviklere kan bruge mindre energi på afhængigheder til den underliggende infrastruktur og mindre tid for at nørkle med kode i bunden af applikationerne.

Udviklerne kan i højere grad så at sige bruge tiden på funktionaliteter i toppen.

Vicepræsident og chefanalytiker hos Forrester, Jeff Hammond, forudser over for TechRepublic, at vi også kommer til at se øget brug af augmented reality (AR) og virtual reality (VR) i front end. Derudover mener han, at der i øget grad vil være behov for kompetencer indenfor stemme og naturlig sproggenkendelse.

Det bliver alt sammen noget, der skubber programmeringen over i en mere enkel natur.

Læs også: DF om programmering i skolen: "For få år siden skulle alle børn lære kinesisk. I dag er det pludselig kodning. Det giver ikke mening"

AI revolutionerer programmering

AI er ikke kun populært blandt topledere til at skære omkostninger ned, som man blandt andet så det med Novo Nordisk for nyligt.

Her blev der annonceret 400 fyringer, blandt andet på baggrund af en større digitaliseringsplan med fokus på massive investeringer i kunstig intelligens.

Også udviklerne kommer i højere grad til at sige goddag til de intelligente digitale støttepædagoger.

Mange udviklingsværktøjer har allerede i dag indbygget forskellige AI- eller machine learning-komponenter. For eksempel BAYOU der ved hjælp af deep learning giver udviklerne mulighed for at søge på relevant Java-kode i relation til det arbejde, de netop nu sidder med. BAYOU er udviklet af forskere fra Rice University, og er blot et eksempel ud af mange udviklingsværktøjer, eksempelvis mange public cloud PaaS-løsninger, der gør brug af intelligente elementer.

"Jeg tror, at vi vil se flere eksempler på udviklingsværktøjer, som vil forsøge at forudse, hvad udviklerne har tænkt sig at gøre og gøre det hurtigere for dem at gøre det," siger Jeff Hammond til mediet.

Han mener ikke, at det vil føre til, at udviklerne i hobetal vil blive erstattet af AI, men at det i højere grad vil betyde, at udviklingen kan ske fra et højere abstraktionsniveau i stedet for det nørklede kodearbejde i bunden.

Det vil, forudser han også, føre til hurtigere og mere effektive test af koden efterfølgende og frigive mere tid til udviklerne.

Læs også: Coding Pirates formand advarer: Skoler skal undervise i programmering, ellers bliver Danmark hægtet af

Universelt programmeringssprog

I fremtiden er det måske slet ikke mandarin, spansk eller engelsk, der er de mest udbredte sprog.

Karen Panette, IEEE-stipendiat og dekan for ingeniøreksamen os Tufts University, forudser, at fremtidens dominerende programmeringssprog vil være universelt forstået på den måde, at det vil understøtte alle udviklere uanset, hvad de 'taler'.

"Python vil måske blive husket som tip-, tip-, tipoldemor for alle sprog i fremtiden, som nede under ser ud som det engelske sprog, men som er meget nemmere at bruge," siger hun.

Den udvikling vil ske for i højere grad at gøre det nemt at lære programmering og bygge applikationer med. Derudover vil det også gøre det nemmer at udnytte teknologier som AI, mener hun.

Hun forudser også, at vi kommer over i en verden, hvor udviklere i højere grad kommer til at sætte programmer sammen ved hjælp af byggeklodser af kode. Udviklerne kan så kombinere klodserne på kryds og tværs for at nå de ønskede funktionaliteter.

Fremtidens universelle sprog kan også meget vel gøre brug af visuelle billeder, som for eksempel et billede af en kalender.

"Den blok gør det så muligt for brugeren at vælge og angive datoer," forudser hun.

Læs også: Syv af de mest efterspurgte it-jobs i 2018: Det skal du kigge efter hos kandidaterne

Læses lige nu

    Annonce

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Roskilde Universitet

    Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S