Efter lang ventetid: Frank Rasmussen og Ib Kunøe endelig klar med hemmeligt it-projekt - se deres nye app her

Den kendte telemillionær Frank Rasmussen og Atea-bestyrelsesformand Ib Kunøe er klar med deres nye projekt, som indtil nu har været omgærdet af en del hemmelighedskræmmeri. Nu kan Computerworld løfte sløret for det storstilede it-projekt.

Artikel top billede

Telemillionæren Frank Rasmussen og Atea-bestyrelsesformand Ib Kunøes nye it-projekt Hopper er en app, der skal hjælpe brugerne med at komme lettere gennem trafikken.

Projektet har været omgærdet af stor mystik siden foråret, hvor selskabet blev oprettet.

Her beskrev Computerworld, at Frank Rasmussen skulle være direktør i Hopper.

Han er kendt for blandt andet at have stået bag selskaber som Telmore, Bibob og Justfone, som senere skiftede navn til CubeIO.

Ib Kunøe ejer 100 procent af selskabets gennem it-milliadærens holdningselskab, Consolidated Holdings A/S, men parterne har indtil videre ikke ville fortælle nærmere om, hvad virksomheden, der holder til i Herlev uden for København, har skullet levere.

Men det kan Computerworld nu løfte sløret for.

Læs også: Frank Rasmussen bliver direktør for it-projekt med Ib Kunøe

Ny trafik-app skal navigere brugerne uden om fartkontroller

Hopper har selv på LinkedIn beskrevet sig som en "en samfundsbevidst startup med det formål at forbedre personlig transport med fokus på miljøvenlige løsninger og en overlegen brugeroplevelse."

Computerworld kan nu fortælle, at Hopper er en trafik-app, der ved hjælp af en særlig algoritme skal guide brugerne uden om fartkontroller, trafikkøer og vejarbejde.

Appen alarmerer brugerne, når de kommer i nærheden af en fartkontrol.

Ifølge Computerworlds oplysninger vil Hopper i sin markedsføring slå på, at appen i modsætning til de allerede eksisterende løsninger på markedet kun alarmerer brugerne, når der er fartkontroller på netop det vejstykke, som brugererne kører på.

Alarmeringerne sker ved hjælp af en "radar-funktion", der skal give så nøjagtige meldinger, at brugerne vil blive alarmeret visuelt og via lyd cirka 1.100 meter i forvejen, når de nærmer sig en fartkontrol.

Hopper-appen fungerer ved, at brugerne selv kan indmelde nye fartkontroller, når de bliver opmærksomme på dem.

Det er planen, at trafik-appen løbende skal forbedres med nye features i takt med, at brugerne giver feedback.

Appen er gratis de første 30 dage, men kan herefter opgraderes til et såkaldt pro-abonnement.

Læs også: Kendt dansk telemillionær skifter job: Går ind i nyt it-projekt i samarbejde med Ib Kunøe

De første brugere er begejstrede

Appen er allerede tilgængelig via Google Play, mens appen endnu ikke er dukket op i Apples App-store.

At bedømme ud fra anmeldelserne er de første brugere begejstrede, for den nye app, som har sloganet "Gør turen mere happy."

Kun to brugere har anmeldt appen, men begge brugere har givet den fem stjerner, hvilker svarer til topkarakteren i Google Play-butikken.

Computerworld har flere gange forsøgt at få et interview med Frank Rasmussen, men han ønsker at vente med at udtale sig om projektet til et senere tidspunkt.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,