Microsoft skovler penge ind i rekord-kvartal - to-cifrede vækstrater på alle hovedområder: Se tallene her

Microsoft skovler penge ind som aldrig før og har tocifrede vækstrater på alle hovedområder - herunder gaming. Den uhyre vigtige Azure-forretning vokser dog 'kun' med 76 procent, som er laveste vækstrate i de seneste to år.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft er i god gænge i disse år med selskabets topchef Satya Nadella ved roret.

Det underbygges af Microsoft netop offentliggjorde regnskab for selskabets første regnskabskvartal, som viser solide vækstrater på stort set alle forretningsområder.

De tre hovedområder leverer alle to-cifrede omsætnings-vækstrater i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

- 'Intelligent cloud' (Azure, Enterprise Services) er vokset med 23,8 procent til 8,6 milliarder dollar.

- 'Productivity and business processes' (Office, Dynamics, LinkedIn) er vokset med 18,6 procent til 9,8 milliarder dollar.

- 'More personal computing' (Windows, gaming, search, Surface) er vokset med 14,6 procent til 10,7 milliarder dollar.

Bedre end forventet

Overordnet leverer Microsoft et resultat, der er en del bedre end det, som analytikerne på Wall Street havde forventet.

Den samlede omsætning lander på 29,1 milliarder dollar (19 procents vækst i forhold til samme kvartal i fjor).

Driftsresultatet lander på 10 milliarder dollar (29 procents vækst i forhold til samme kvartal i fjor) og nettoindtjeningen lander på 8,8 milliarder dollar (34 procent vækst i forhold til samme kvartal i fjor).

Stort set alle selskabets kerneområder leverer da også to-cifrede vækstrater i forhold til omsætningen i det tilsvarende kvartal i i fjor.

Det gælder Office 365 (36 procent), LinkedIn (33 procent), Dynamics (20 procent).

Omsætningen i Microsoft gaming-divison er vokset med hele 44 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

I en udsendt pressemeddelelse meddeler CFO Amy Hood at resultatet ‘afspejler Microsoft langsigtede strategiske investeringer og vedholdende dedikation til omsætningsfvækst og udvidelse af drifts-margin.”

Den meddelelse - der også indeholder regnskabstallene - kan du finde her.

Malurt i bægeret

Der er dog også en smule malurt i bægeret. For Microsofts enormt vigtige cloud-forretning med Azure-platformen i centrum er ‘kun’ vokset med 76 procent i kvartalet i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

76 procents omsætningsvækst kan lyde af meget og vil normalt udløse jubel andre steder.

Men det er ikke desto mindre den mindst vækst, som Microsoft har haft i cloud-forretningen, siden selskabet for alvor tog hul på den store cloud-drevne transformation, som er godt i gang med at redefinere hele Microsoft og selskabets forretningsmodel.

I det forrige kvartal - altså fjerde regnskabskvartal - var Azure-forretningen eksempelvis vokset med 89 procent.

Der er dog ingen ko på isen, lyder det fra Microsoft. Og den ‘lave’ vækst i Azure-forretningen har været helt forventet.

Microsofts investor relations-chef, Mike Spencer, siger til forskellige medier, at afmatningen i Azure-væksten således skyldes ‘de store tals lov’ og ikke problemer i forretningen - altså at det procentuelt kræver mere at fastholde de høje væksttal, når tallene, der arbejdes med, bliver store.

Det samme billede gør sig gældende i Microsofts cloud-baserede Dynamics 365-forretningen, der ‘kun’ er vokset med 51 procent mod 61 procent i fjerde kvartal.

Driftsresultatet lander på 9,95 milliarder dollar i kvartalet. Det svarer en stigning på 29,5 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor. Nettoindtjeningen lander på 8,8 milliarder i kvartalet - en stigning på 34 procent.

Aktiekurs stiger markant

Microsofts aktiekurs er steget med fem procent i kølvandet på kvartalsregnskabet.

Microsoft nævner i regnskabsmeddelsen også nogle fremadrettede risciso

- Den skarpe konkurrence i alle markederne, hvor Microsoft bevæger sig, kan føre til faldende omsætning, hedder det.

- Microsoft vil have øget fokus på cloud-baserede services - og det udgør en konkurrencerisiko.

- Selskabets betydelige investeringer i nye produkter og services er ikke garanteret at kaste de forventede gevinster af sig.

Se hele regnskabsmeddelelsen fra Microsoft her.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,