Det er ikke første gang, at der bliver foretaget forsøg med at koble den digitale verden til dens fysiske ditto.
Augmented reality, som i stigende omfang kaldes for ’mixed reality’, er en af de efterhånden klassiske gengangere, når broen mellem de to verdener skal bygges.
Det kræver sit headset at give den oplevelse at lægge et digitalt lag over virkeligheden kan give af oplevelser, hvilket dagens test-emne er en af de mest avancerede eksponenter for.
Den spøjse, højteknologiske brille hedder Magic Leap og er en af de allerførste versioner, en udvikler-udgave.
Den er netop landet på Ateas danske kontor, hvor Computerworld har haft lejlighed til at afprøve et af klodens mest avancerede AR-headset.
Se også: Prøvekørt: Så fantastisk er HoloLens Developer-udgave - vi har prøvet den
Til lommen og kraniet
Magic Leap brillerne består af to dele, en lommevenlig pakke, som er skabt til at klemme sig både indeni og udenpå lommen – det er her, at batterierne og regnekræften ligger – og så selve headsettet.
Det tages på nærmest som en cykelhjelm og vejer omtrent det samme.
Foran øjnene har man så det, der ligner et sæt futuristiske solbriller – de adskiller sig dog ved at skulle hvile på kraniet i stedet for over ørene.
Vi springer let og elegant over, at man ligner en stor spyflue med brillerne på - det her er et arbejdsværktøj og der er vist tænkt mere i funktion og pasform end i fashion.
Lyden får man fra nogle små højttalere placeret over ørerne eller på kablet eller trådløs vis via et klassisk sæt hovedtelefoner.
Bedre udsyn
Hvis du forventer et virtuelt ’overlay’ over hele synsfeltet, bliver du skuffet.
Som med Microsofts HoloLens er det kun en brøkdel af synsfeltet, som dækkes af den transparente skærm, som kigges igennem.
Resten af synsfeltet er en anelse formørket, som når man kigger igennem solbriller.
Det er dog et væsentligt større aktivt synsfelt, der diskes op med her – omkring 50 procent større end i alternativet fra Microsoft. Hvilket gør oplevelsen det mere overbevisende.
Se også: Nyt om HoloLens: Her er syv vigtige detaljer om Microsofts hologram-headset
Men vi er altså ikke i mål endnu, for udsynet stoppes oftest brat, hvis man ikke stirrer direkte på det, som skærmen viser.
Regnekræfterne leveres af det, der dybest set er smartphone-hardware, en Nvidia Tegra X2 processor, 8GB RAM og 128GB lagerplads.
Det hele er pakket ned i de to disk-lignende skiver sammen med et batteri, der skulle række til tre timers AR-brug.
Processoren lader til at være godt tunet, for den kræver aktiv køling, hvilket også gør, at den ikke bare lige kan gemmes i lommen.
Det er Android-styresystemet, der afvikles programmer på. Her kommer det dog i en skræddersyet variant, styrket med Unity’s VR-platform.
Styringen foregår ved at bevæge sig i lokalet med ens hånd, som genkendes af visse programmer og via den dedikerede kontroller/fjernbetjening med indbygget touch-følsom flade.
Holografiske oplevelser
I dagens test kunne tre forskellige oplevelser prøves af: En mixed-reality version af det efterhånden retro-prægede ’Angry Birds’, en avantgardistisk kunstoplevelse kreeret af islandske Sigur Ros, og en Ikea-lignende indretnings-app til at møblere det værelse, som man befinder sig i.
Første oplevelse var altså i selskab med knotne fugle, der skulle torpederes ind magelige grise i deres mere eller mindre velkonstruerede barrikader.
Spillet får utvivlsomt en ny dimension, bogstaveligt talt, når det er kontorets skrivebord, som de små svin befinder sig på.
Man kan bevæge sig omkring og kontrolleren fungerer ved håndbevægelser, som registrerer, hvordan hånden trækkes tilbage, når de sure fugle skal katapulteres afsted som fra en slangebøsse.
Det kører alt sammen tilstrækkeligt flydende til, at oplevelsen er overbevisende, men der er samtidig noget, der clasher mellem det hologram-lignende overlag og spillets tegneserieagtige natur.
Eventyrlig dimension
Netop det holografiske udtryk fungerer langt bedre i den anden oplevelse, som forener Sigur Ros' designede lydkulisser med drømmelignende effekter af bølgende, lysende skabninger, der forplanter sig i rummet.
I modsætning til Angry Birds-app’en er denne her semi-virtuelle kunstudstilling skabt med netop AR-headset som Magic Leap in mente.
Her forvandles kontoret til et eventyrligt landskab, hvor lys og lyd reagerer i forhold til, hvordan din hænder interagerer med de algelignende skud.
Det er smukt at se på, men illusionen brydes dog af og til, når Magic Leap ikke helt formår at skelne for og baggrund fra hinanden, mens kontorets møbler tydeligvis ikke er genkendt lige godt.
Nogle gange optræder rykker billedelementer bag om et bord, selv om det bør have hvilet ovenpå.
Teknologien trænger tydeligvis til at blive finpudset yderligere.
Bo bedre
Sidste oplevelse tager en på rundtur i en virtuel indretningsapp, hvor du kan vælge mellem et panel af indretningsgenstand som møbler, vaser eller pynt og strø det ud over værelset efter forgodtbefindende.
Man kan allerede nu se for sig, hvordan møbelproducent som eksempelvis IKEA vil tage teknologien til sig.
Realiteten er dog, er at det har de allerede med app’en ’Ikea Place’.
Her kommer det virtuelle lag bare over mobilen eller tabletten.
Se også: Sløv opstart for Apples ambitiøse plan: Så få apps er augmented reality-apps i iOS
Intet behov for et 20.000 kroners headset her
Sidstnævnte scenarie giver en indikation om, hvordan teknologien kan – og ikke kan forventes at modnes.
Ret beset, kan moderne smartphones åbne dørene til lignende augmented reality oplevelser, og så længe AR-briller ikke er mere overbevisende end de er i dag, er der ikke den store grund til at pønse på løsninger som Magic Leap.
Headsettet beviser dog, at udviklingen går hurtigt, for på bare to år har oplevelsen udviklet sig fra det uimponerende til det interessante.
Vi dog er langt fra at kunne få de oplevelser på banen som Magic Leap selv lægger op til i deres promo-videoer:
Ovenstående skal tages med et gevaldigt gran salt.
Hvad der til gengæld er grundlag for, er at se fremtidige perspektiver for teknologien. For der er brugsscenarier – særligt i virksomhederne derude – til AR-headsets.
Scenarier hvor det at få viden ud til felten kan redde en produktionsdag, optimere en arbejdsgang eller mindske risici for fejl.
Hos Atea tror man, at teknologien kan få sit gennembrud, ’der hvor man fysisk set skal gøre noget’. Og med headsets som Magic Leap kan man have hænderne fri til at arbejde.
Som selskabets business sevelopper, Gordon Kristensen, påpeger, kan AR-brillen få informationerne ud til felten, når eksempelvis bygninger skal tilses.
”Når man skal tilse gamle bygninger forskellige steder, så hvorfor ikke have alle informationer ved hånden og se om der er sket en forværring eller forbedring?"
Her er Magic Leap en mulig løsning, men indtil da er AR-brillen mere et skridt i den rigtige retning end et magisk spring ind i fremtiden.
Læs også: Lovende HoloLens-konkurrent kan vise sig at være det rene luft
