Ugen i tech: Her er priserne: Tesla Model 3 kommer til Europa / Googles buddroner går i luften i Norden næste år / Prøveordning til el-løbehjul og skateboards

Ugen har budt på flere højteknologiske transport-nyheder, der vil gøre det lettere at få mennesker og varer igennem bybilledet.

Artikel top billede

Tesla har med sin Model 3 cementeret sin plads som klodens førende producent af elbiler– men til trods for at selskabet fremstiller flere elbiler end nogen anden, bliver ingen af dem solgt på det europæiske marked.

Det vil ændre sig i starten af det nye år, fortæller Tesla denne uge, som samtidig offentliggør de europæiske priser på to Model 3 varianter på en stribe nøglemarkeder som Tyskland, Frankrig, Spanien, Norge og Sverige.

Tesla Model 3 vil i første omgang kun lande i sine to dyreste varianter en ’long-range’ og en ’Performance’ model. Begge vil tilbyde på rækkevidder på henholdsvis 544 og 529 kilometer på en optankning, samt support til CCS og Teslas egne super-chargers.

I Tyskland vil Tesla Model 3 debutere til 57.900 euro (Long Range) og 68.600 euro (Performance) – billigste Tesla hidtil der var Model S version 75D til 70.000 euro. Det skriver Elektrek.

Det svarer til henholdsvis 432.000, 512.000 og 522.000 kroner, inklusive tysk moms, men før eventuelle afgifter herhjemme.

Køberne af performance-modellen vil kunne glæde sig over en tophastighed på 250 km/t mod 233 km/t i long-range versionen, mens nul til 100 afvikles på 3,7 sekunder mod 4,8 sekunder i den billigere model.

Hvor den danske pris eventuelt vil lande, afhænger i høj grad af den kommende uges politiske behandling af skatteminister Karsten Lauritzens (V) verserende lovforslag om at fritage elbiler for registreringsafgifter, hvis de ikke koster mere end 400.000 kroner.

Se også: Ugen i tech: Audis Tesla-udfordrer lader op på 20 minutter / Det første fuldt trådløse headset til kontoret er ude / DJI’s mikroskopiske videokamera byder på flotte 4K-evner

Finsk debut til Googles buddroner

Beboerne i Finske Helsinki bliver de første europæere som kan se frem til at få leveret deres pakker bare få minutter efter, at ordren er placeret.

Det vil ske i det kommende år, hvor Alphabet og Googles ’Wing’ projekt går i luften, med droner som kan levere pakker på op til halvanden kilo via små flydroner.

Det finske marked er ifølge Google blevet udpeget fordi, ’ finnerne er kendt for at være first-adopters, når det gælder nye teknologier’, skriver BBC.

Tjenesten er Alphabets svar på Amazons ’Prime Air’ en tjeneste som siden 2013 har eksperimenteret med at levere varer via flyvende droner.

Læs også: Nyt vildt Google-projekt: Nu skal droner levere medicin og takeaway-mad i nordisk hovedstad

El-løbehjul og skateboards på de danske cykelstier

Trængslen i byerne, på den såkaldte ’last mile’, der er bindeleddet mellem offentlig trafik og hjem eller arbejdsplads vil kunne lettes fra januar 2019.

Her vil det blive lovligt at benytte kompakte motoriserede køretøjer som el-løbehjul, hoverboards eller motordrevne skateboards på de danske cykelstier, skriver recordere.dk.

Der er tale om en forsøgsordning med opbakning fra et bredt flertal i folketinget (V, S, DF, RV, SF, AL, K og LA).

“Vi skal være åbne for nye måder at bevæge sig på i trafikken, og det er jeg glad for, at der er bred enighed om blandt Folketingets partier. De motoriserede løbehjul kan især vise sig at have et stort mobilitetspotentiale, fordi de kan kombineres med offentlig transport, hvor de kan klare den såkaldte ”last mile” for os”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen og fortsætter:

“De nye transportmidler vil for nogen være et alternativ til korte ture med bilen og derved mindske trængslen på vejene”.

Se også: Hypet Silicon Valley-selskab på medarbejderjagt i Danmark: Vil ændre danskernes transport-vaner

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job