Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

Pernille Erenbjerg færdig i TDC - har forladt selskabet

Topchef Pernille Erenbjerg havde fredag sidste arbejdsdag i TDC.

TDC-topchef gennem de seneste tre et halvt år, Pernille Erenbjerg, er færdig i TDC.

Selskabet bekræfter over for ITWatch, at Pernille Erenbjerg havde sidste arbejdsdag i selskabet fredag.

Her blev hun formelt afløst af Allison Kirkby, som nu er tiltrådt som topchef for TDC Group.

51-årige Allison Kirkby er skotte, og hun kommer fra en stilling som administrerende direktør i svenske Tele2, hvor hun tidligere også har været finansdirektør.

Allison Kirkby blev udnævnt som topchef i oktober, efter TDC siden foråret havde været på udkig efter en ny CEO.

Her meddelte Pernille Erenbjerg nemlig, at hun trak sig som øverste chef for selskabet.

Det skete i kølvandet på salget af TDC til et pensionskasse-konsortiet DK Telekommunikation, som trådte ind som ejer med en klar plan om at splitte TDC op.

"Da vores nye ejere nu påbegynder en ny strategi, som indebærer at opdele det danske selskab i separate enheder, føler jeg, at det er det rigtige tidspunkt for mig at træde tilbage på og starte processen med at overbringe stafetten til en anden,” meddelte Pernille Erenbjerg dengang.

Det kan du læse mere om her: Pernille Erenbjerg bekræfter exit fra TDC: “Det er det rigtige tidspunkt for mig at træde tilbage på”

Pernille Erenbjerg har overtog CEO-posten fra Carsten Dilling i 2015.

Opslittes

TDC's nye ejer - der består af pensionskasserne ATP, PFA, PKA og australske Macquarie - delte 1. august TDC op i to forretningsenheder, nemlig en kundevendt del med navnet OpCo og en netværksfokuseret del med navnet NetCo.

Allison Kirkby får til opgave at gennemføre hele den store omlægning af selskabet.

"Ligesom vi ser andre industrier befinde sig en brydningstid, så ændrer telco-industrien sig også, og vi ser nye, spændende muligheder for at transformere og forny vores forretningsmodel i den digitale æra. Vi har derfor sat en ambitiøs retning for TDC - en retning, der kommer til at definere industriens fremtid og fremtiden for det digitale Danmark. Med udnævnelsen af Allison er vi klar til at tage de næste skridt ind i denne fremtid," meddelte bestyrelsesformand Bert Nordberg i forbindelse med udnævnelsen af Allison Kirkby.

Med udnævnelsen af Allison Kirkby er hele TDC's topledelse nu på plads, efter salget af selskabet i foråret.

Koncernledelsen ser nu således ud:

- Allison Kirkby, administrerende direktør og koncernchef, TDC Group.

- Jaap Postma, koncerndirektør, OpCo.

- Andreas Pfisterer, koncerndirektør, NetCo.

- Jens Aaløse, koncerndirektør, group chief people officer & stakeholder relations.

- Stig Pastwa, koncerndirektør, CFO.

- Michael Moyell Juul, koncerndirektør, TDC Erhverv.

- Lasse Pilgaard, koncerndirektør, strategichef.

Se hele meddelelsen fra TDC Group om udnævnelsen af Allison Kirkby her.

Læs også:

TDC's nye næstformand har tidligere udnævnt Allison Kirkby til CEO for en nordisk telekæmpe

TDC får grønt lys til milliard-salg af hele sin norske forretning: Indlemmes i Telia om 10 dage

Se tilbuds-dokumentet: Her er pensionskassernes tilbud på TDC - kan trække alle TDC's frie reserver ud i udbytte

Her er pensionskassernes plan med at købe TDC: Står klar til at investere massivt i mobil- og bredbånd




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere