Mozilla udlover dusører - nyt hul fundet

Organisationen bag open source webbrowseren Mozilla udlover dusører på 3.000 kroner til brugere, der finder et nyt sikkerhedshul i Mozilla-softwaren. De kan blive indstillet til dusøren, som betales af frivillige bidragsydere. Samtidig med søsætningen af dusørprogrammet er der fundet en ny kritisk sårbarhed i ældre Mozilla-browsere.

Sikkerhedshuller kan rumme kølige kontanter. I hvert fald hvis de findes i Mozilla-programmerne.

Organisationen bag webbrowseren Mozilla udlover dusører på 3.000 kroner til de ihærdige kodeeksperter, som finder fejl i Mozilla-programmerne.

Pengene til dusørerne kommer dels fra bidrag fra internetindsamling og dels fra den sydafrikanske it-mangemillionær Mark Shuttleworth. Han vil fordoble den sum, der skrabes sammen gennem indsamlingen.

Privat rumturist

Mark Shuttleworth er mest berømt for at være den anden private rumturist, da han for en pris af 20 millioner dollars i 2002 fik lov til at besøge Den Internationale Rumstation.

For at komme i betragtning til en dusør skal man finde et nyt og hidtil ukendt sikkerhedshul i enten Mozilla, Thunderbird eller Firefox.

Desuden må sikkerhedshullet ikke findes i noget kode, som man selv har bidraget med til Mozilla-projektet.

Nyt hul fundet

Netop i dag er der fundet et sikkerhedshul i ældre versioner af Mozilla og Netscape.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Secunia er der tale om et meget kritisk sikkerhedshul, som potentielt kan udnyttes til at kompromittere et sårbart system.

Sikkerhedshullet findes i Mozilla versioner ældre end 1.7.1 og i Netscape 7.0 og 7.1.

Mozilla-brugere kan derfor undgå sikkerhedshullet ved at opgradere til den nyeste version, som også har rettet en række ældre sikkerhedshuller.

Netscape-brugerne må derimod slå understøttelsen af Javascript fra, hvis de vil undgå sårbarheden, oplyser Secunia.

Relevante link

Mozilla Security Bug Bounty Program

Mozilla / Netscape SOAPParameter heltals-overflow

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network