Morgen-briefing: Krak under tvangsopløsning / Amazon-stifter Jeff Bezos med til at købe en tredjedel af Liverpool FC / Googles hurtigst voksende løsning nogensinde

Krak under tvangsopløsning. Amazon-stifter Jeff Bezos med til at købe en tredjedel af fodboldklubben Liverpool. Googles hurtigst voksende løsning nogensinde. Fransk domstol siger nej til SoMe-forbud for unge. Kommune inviterer til borgermøde om datacenter. AI bag hvert fjerde databrud.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens første morgen-briefing fra Computerworld og til en arbejdsuge, hvor alt er lagt i kakkelovnen for at sikre, at den bliver god.

Ved roret finder du ugens morgenvagt, Dan Jensen, som i dag er kommet meget tidligt ud af fjerene for at hygge sig ved tastaturet i den svale morgenluft.

Lad os da komme til det.

Krak under tvangsopløsning

Selskabet bag den kende vejviser Krak, Krak A/S, kan være i problemer.

Skifteretten under Sø- og Handelsretten har i hvert fald ifølge en opdatering på cvr.dk fredag taget selskabet under behandling med begæring om tvangsopløsning, mens bestyrelse og direktion med CEO Hosni Adam Omeirat i spidsen ifølge opdateringen er fratrådt.

Krak har siden 2017 været ejet af svenske Eniro Treasury AB.

Selskabets seneste årsregnskab er for 2024. Det viste et overskud på 16 millioner kroner og en omsætning på 91,9 millioner kroner herhjemme.

Selskabet beskriver i regnskabet sig som en "one stop shop for vores mikro-, små og mellemstore firmakunder når det gælder digitale markedsføringstjenester. Det betyder at i tillæg til at sælge vores egne lokale søgeprodukter udbyder Krak A/S også markedsføringsløsninger fra Google, Facebook, Yext og Mono Solutions."

Ifølge regnskabet besøgte mere end 950.000 danskere websitet hver uge i 2024.

Der er endnu ingen officel forklaring på tvangsopløsningen. Computerworld følger sagen.

Amazon-stifter Jeff Bezos med til at købe en tredjedel af fodboldklubben Liverpool

Jeff Bezos, stenrig stifter af Amazon, er med i selsakb, som er med i et konsortium, der nu køber en tredjedel af den engelske fodboldklub Liverpool.

Konsortiet hedder '1892 Holdings,' og dets ejerkreds består foruden Bezos af blandt andre Facebook-medstifter Eduardo Saverin samt indiske Amit Bhatia, hvis svigerfar, milliardæren Lakshmi Mittal, har været medejer af fodboldklubben Queens Park Rangers i mange år.

Det er første gang, at Jeff Bezos investerer i sports-verdenen. Både han og Eduardo Saverin investerer gennem selskabet K5 Sports, hvis direktør Bryan Baum nu sammen med Eduardo Saverins hustru Elaine får plads i Liverpool FC's bestyrelse.

I aftalen ligger i øvrigt, at 1892 Holdings har mulighed for løbende at udvide sin ejerandel af Liverpool FC, der frem til i dag har været ejet af Fenway Sports Group, der købte klubben i 2010.

Gemini er Googles hurtigst voksende løsning nogensinde

To et halvt år efter lanceringen runder Googles AI-løsning Gemini en milliard månedlige brugere, og det gør AI-løsningen til Googles hurtigst-voksende nogensinde.

Gemini blev oprindeligt lanceret som 'Bard' i februar 2023 og skiftede navn til Gemini i et år senere. Væksten i brugere har for alvor taget fart i det seneste års tid. Gemini havde 400 millioner brigere i maj 2025 - og med 900 millioner brugere mere end det dobbelte et år senere.

Topchef Sundar Pichai skriver, at Gemini er det 14. Google-produkt, der runder en milliard brugere - men at ingen af de foregående har nået målet så hurtigt.

"Gemini er vores hurtigst vokende produkt nogensinde," lyder det fra topchefen.

Fransk domstol siger nej til SoMe-forbud for unge

Den franske forfatningsdomstol Conseil constitutionnel afviser blankt det forbud mod unge franskmænds brug af sociale medier, som det franske parlament vedtog i sommerens løb.

Ifølge Conseil constitutionnel er det i strid med den franske grundlov at forbyde brug af sociale medier for unge franskmænd under 15 år. Præsident Emmanuel Macron havde sigtet efter, at forbuddet ville træde i kraft allerede til september.

Den franske forfatning sikrer alle franskmænd ytringsfrihed, og det vil et forbud stå i vejen for, mener forfatningsdomstolen.

Emmanuel Macron har nu straks iværksat arbejdet med at forberede et nyt lovforslag med samme snit, men hvor forfatningsdomstolens konklusioner indarbejdes.

Frankrig er det første land i Europa, der går efter at forbyde SoMe-brug for børn og unge under 15 år. Australien indførte en lignende lov - dog for unge under 16 år - i fjor.

Kommune inviterer til borgermøde om datacenter

Ringkjøbing-Skjern Kommune slår om to uger dørene op for stort borgermøde med et enkelt punkt på dagsordenen: Datacenter.

Det sker 31. august i Tarm Idrætscenter, hvor kommunen vil præsentere planer for et nyt datacenter, som kan være på vej i Stovstrup.

En uges tid før borgermødet åbner kommunen på sin hjemmeside for kommentarer, ideer og forslag til processen.

"På mødet vil deltagerne have mulighed for at høre mere om planerne bag datacenter-ansøgningen direkte fra DCS Development og fra konsulentvirksomheden COWI, ligesom der er mulighed for at stille spørgsmål til både politikere, embedsmænd og til projektudviklerne," lyder det fra kommunen.

Det er uklart, hvem der står bag datacenteret, som står til at blive på 152 hektar og bestå af datahaller, administration og nødstrømsanlæg.

AI bag hvert fjerde databrud

Der blev anvendt AI i hvert fjerde databrud i fjor, og det er udtryk for en markant stigning på området.

Samtidig forvoldte de AI-genererede databrud skader for langt flere penge end de manuelt styrede, konkluderer IBM i selskabets nye
rapport, "Cost of Data Breach Report, 2026."

AI gør arbejdet både hurtigere og billigere for hackerne, men omkostningerne ved at blive ramt af et angreb samtidig stiger.

IBM anbefaler, at alle selskaber indlemmer AI i deres forsvarsværker.

"Virksomheder, der rapporterede selv at anvende AI og automatisering i sikkerhedsoperationer, formindskede omkostningerne ved brud med i gennemsnit næsten to millioner dollars," lyder det fra selskabet.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S