Chip-branchen har på sin vis været utrolig kedelig at følge de seneste årtier.
Enten valgte man Intel-processorer eller også vendte man sig mod AMD, når der skulle vælges processor i ens pc.
Siden Apple i 2020 introducerede sine egenudviklede M-processorer baseret på den særlige ARM-arkitektur lånt fra mobilverdenen har der dog været nogle store fordele, at være misundelig på set fra Windows-verdenen.
Fordele, som især vil bemærkes i let og slanke laptops, da potentialet for ekstra lavt strømforbrug og høj strømeffektivt bemærkes særligt der.
At der var gevinster at hente, beviste Qualcomm for to år siden med sine Snapdragon X-processorer, som brillerede med ekstrem lang driftstid og yderst strømeffektiv drift.
Der var dog nævneværdige ulemper særligt i samspil med Windows, såsom kompatibilitetsproblemer med en række apps og spil.
Nu er vi dog oppe i version 2.0 af platformen, mens Windows-styresystemet er blevet mere modent, hvorfor et gensyn med platformen er på sin plads.
Dagens test-emne bliver en på papiret oplagt maskine til sådan en processor, HP’s slanke, lette og lækre Omnibook Ultra.
HP overbeviser
Det skal altså ikke kun handle om Qualcomm i dagens test, og det er særligt, fordi HP med sin nye topmodel af en Omnibook disker op med en yderst overbevisende sag.
Her er tale om Ultra-modellen og dermed det ypperste i Omnibook-serien, hvilket ses i det imponerende lette, men alligevel ganske betryggende stive metalkabinet, der gør, at maskinen vejer lette 1,27 kilo, men stadig fremstår meget solid.
Sammen med opladeren på 170 gram får man en let og kompetent pakke på under halvanden kilo.
Selve udseendet er dog ganske klassisk om end der er et par lækkerier såsom skarpt optrukne kanter omkring basen og smalle kanter omkring skærmen.
Portmæssigt bydes der på det nødvendige, men heller ikke mere. Tre gange USB-C og et lyd/mikrofon-stik.
Tastaturet er revideret i år ved at tasterne nu er større og nemmere at ramme. De lystrer ganske fint, men lider lidt af HP’s særlige layout, hvor Enter-knappen ikke får lov at fylde meget.
Selve touch-feltet er større og en fornøjelse at arbejde med.
Lyd og billede spiller
De gode takter fortsætter, når man blusser op for skærmen og betragter de 14 tommer 2.8K lærred.
Skærmen er af OLED-typen, hvilket altid er en garanti for glimrende farver og kontrast, men det er samtidig af 120 Hz-typen, hvilket gør, at alt vises gnidningsfrit.
Det bedste ved denne skærm er dog den potentielle høje lysstyrke, som den kan levere kombineret med et blankt lærred, som ikke afgiver alt for mange reflektioner.
Alt står derfor flot, farverigt og skarpt her.
Det akkompagneres dertil af et lige så glimrende lydbillede, som kan spille højt og klart.
Eneste minus her er dog i de dybere toner, hvor der bare er mindre bas at få end i disciplinens mestre fra Apple og deres Macbooks.
Ligesom hos Apple bliver webkameraet i øvrigt prioriteret hos HP, hvilket ses i det glimrende fem megapixel modul, man får serveret.
Joker i maskinrummet
Den største nyhed i denne Omnibook Ultra ligger dog i processoren: En 12-kernet Snapdragon X12 Elite (X2E-84-100), som er parret op med 32 gigabyte lynhurtig DDR5 hukommelse.
Der er altså det samme antal kerner som i forgængeren, men der er generelt skruet op for frekvenserne, hvilket sammen med nogle optimeringer resulterer i et ydelsesløft i størrelsesordenen 10 til 20 procent.
Når det gælder den grafiske ydelse er der nu flere grafiske regnekerner ombord, hvilket gør at man nu kan blande sig blandt markedets bedre indbyggede grafiske løsninger.
Har du ambitioner om at spille på din laptop, er du bedst tjent med Intels Ultra X7 og X9 processorer eller et dedikeret grafikkort.
Det er dog en positiv overraskelse at, ingen af mine testede spil synes at kløjes med ARM-arkitekturen.
Det blev dog til et enkelt udfald, da jeg forsøgte at teste lokale AI-modeller på enheden – her mangler altså nogle optimeringer endnu.
Forskellen er altså ikke nat og dag og X2 Elite formår derfor heller ikke helt at nå Intel og AMD’s nyeste og stærkeste laptop-processorer såsom Intel Core Ultra X7 og X9 serien og AMD’s Ryzen 9 processorer.
Til det formål skal der investeres i X2 Elite 90-serien, som har 18 kerner til disposition.
Fordelen ved den lidt lavere ydelse får man i form af driftstid – og masser af den.
Kombinationen af et stort 70 Wh batteri og den strømsippende platform giver dig ikke bare en hel kontordags drift på en opladning – godt halvanden dag vil faktisk være muligt.
Når HP samtidig tilbyder en effektiv lynladning, hvor du med en standard 65 Watts kan tanke halvdelen af batteriet op på under en halv time, har du altså en pakke som er lidt af en joker, som sjældent får brug for en stikkontakt.
Som skabt til felten
HP og Qualcomm er altså lykkedes med at skabe en enhed som tilbyder noget ganske unikt.
Vi var allerede bekendt med, at der kunne klemmes ekstreme driftstider ud af Qualcomms prcoessorer. Men her får du altså en decideret uafhængighed. Skulle du glemme opladeren derhjemme, kan du faktisk have den sindsro det giver, at vide, at du helt sikker har strøm nok til dagen og vejen.
Når computerens øvrige egenskaber såsom skærm, processor, tastatur, touchpad og højttalere alt sammen leverer på et højt eller meget højt niveau, er det ikke meget tilbage at ønske.
Skulle man pege på en svaghed, ligger den nok i prisen, som aktuelt lyder på 17.999 kroner for min maskine med 32 gigabyte ram og en terabyte lager, men det er desværre et vilkår i en verden hvor ram, lager og elektronik generelt er en mangelvare.
Det bliver derfor til små fem stjerner til den sejlivede maskine.
