Ugen i tech: Apples produkt-roadmap for 2019 er lækket / Smugkig på iOS 13 nyhederne / Det her bliver Teslas næste elbil

Der bliver løftet sløret for en del af fremtidsplanerne hos Apple og Tesla.

Artikel top billede

Nyhedsmediet Bloomberg kan denne uge kunne løfte sløret for en forholdsvis detaljeret oversigt over Apples produktportefølje for 2019.

Her meldes der ikke bare om nye iPhones og iPads, men også om de features de nye enheder vil byde på. Oplysninger stammer fra kilder tæt på selskabet, lyder det.

I 2019 vil Apple byde på tre nye iPhones: to afløsere til topmodellerne i Xs-serien (kendt under kodenavnet D42 og D43) samt en opdatering af iPhone Xr.

iPhone Xs Max rygtes til samtidigt at blive Apples første smartphone med tre kameramoduler på bagsiden, hvor et ekstra ultra-vidvinklet modul vil give et bredere zoom-spænd.

Samtidigt vil årets kuld af iPhones blive født med et særligt 3D-kamera, som skal bringe nye AR-funktioner til iOS-platformen. Rent teknisk vil det fungere på samme vis som det, der i dag benyttes til Face-ID ansigtsgenkendelse, men vil i praksis bruges til at kunne skabe 3D-modeller af omgivelserne.

Apple håber her, at augmented reality vil få bredere appel end virtual reality har haft til dato.

De nye iPhones kan også blive de første som fødes med USB-C port ombord, og dermed være med til at sende Lightning-stikket på pension.

Når det gælder tablets er en ny prisvenlig iPad på vej, mens den mindste iPad mini også står til at få sin første opgradering i fire år.

Nyheder i iOS 13

Selskabets næste styresystem til iPhones og iPads får også sin årlige opdatering, iOS 13.

Her bliver nogle af hovednyhederne en såkaldt ’Dark Mode’, som i lighed med MacOS Mojave, gør det muligt at gøre blænde ned for skærmens interface.

Apples iOS vil også byde på eksklusive features til selskabets iPads som får sig en ny hjemmeskærm, dedikerede faner der kan scrolles igennem til browseren samt nye filhåndteringsfunktioner.

Dertil kommer to nye software-services: en magasin-tjeneste samt den længe rygtede konkurrent til Netflix, en streaming-tjeneste med eksklusivt indhold.

Læs også: Apple præsenterer iOS 12 – hurtigere, smartere Siri, mindre stress og nye grimasser

Tesla sætter dato på Model Y lancering

Fra bilverdenens svar på Apple, Tesla, lyder også meldinger om, hvad der vil leveres af produkter i fremtiden.

Tesla oplyser, at masseproduktionen af selskabets næste model, SUV’en Model Y, vil indledes i 2020.

Bilen er endnu ikke blevet vist frem for offentligheden endnu, men det vil sandsynligvis blive en elbil, som deler udtryk, komponenter og dimensioner med selskabets populære Model 3, da Model Y vil dele 75 procent af sine komponenter med Model 3.

Tesla forudser, at Model Y vil opnå et større styksalg end Model 3 som i dag er selskabets bedst sælgende model.

Produktionen vil foregå i selskabets Gigafactory i Nevada og selskabet er allerede nu i færd med at klargøre fremstillingen.

En anden ventet Tesla model i 2020 bliver afløseren til Tesla-roadster, som ifølge elektrek.co vil debutere i 2020 men altså efter Model Y bliver sendt i handlen.

Læs også: Så kom de danske priser: Tesla Model 3 får dansk debut i februar 2019

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S