HP fyrer Europa-chef Kasper Rørsted

Den europæiske chef for HP, danske Kasper Rørsted, måtte i går forlade it-virksomheden med en fyreseddel. Han blev dermed udpeget som en af de ansvarlige for det seneste dårlige kvartal i regnskabet.

Øksen faldt prompte, efter at HP-chef Carly Fiorina havde meldt ud, at det seneste dårlige kvartalsregnskab ville få hoveder til at rulle i organisationen.

Den europæiske chef Kasper Rørsted blev torsdag fyret sammen med to andre ledende HP-folk, Peter Blackmore og Jim Milton, chefen for den amerikanske region.

Den 41-årige dansker kom til posten i 2002 i forbindelse med fusionen mellem HP og Compaq. Han havde ellers forladt sidstnævnte firma i protest mod, at han ikke fik en topstilling og gik til en direktørstilling i selskabet Vignette, men vendte altså tilbage, da fusionen blev en realitet.

Kasper Rørsted faldt dermed for den kultur i HP, som han selv yndede at citere: "Bad numbers are bad people", og Dells indhug i de europæiske markedsandele i de seneste to år har ikke hjulpet ham.

Kasper Rørsted bliver afløst af Bernard Meric, som i dag leder foto- og printdivisionen i Europa.

Analytikere er tilsyneladende enige med Carly Fiorina i, at HP's dårligdomme skyldes interne problemer, også selv om selskaber som Cisco på det seneste har meldt ud om forsigtighed blandt køberne.

- Det her er et HP-specifikt problem, ikke et markedsproblem, siger IDC-analytiker John McArthur.

Annonce

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Full Stack Udvikler til Koncern IT i Udlændingestyrelsen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S