Ugen i tech: Førerløs bus er klar til at trille i København / OnePlus 7 Pro bliver en realitet: Får ’banebrydende skærm’ / Apples kommende 6K skærm får lovende teknologi ombord

De første selvkørende køretøjer er klar til at trille omkring Københavns Nordhavnskvarter, mens både Apple og OnePlus er ude på at byde på lovende skærme.

Artikel top billede

Den selvkørende bus 'Arma' kan transportere op til 15 personer omkring det københavnske bybillede.

Københavns første selvkørende køretøj er klar til at trille omkring hovedstadens gader og stræder. Om nogle måneder kan det danske selskab Autonomous Mobility begynde at rulle sin selvkørende bus i kvarteret omkring Århusgadekvarteret i Nordhavn. Det skriver Magasinet KBH.

Selskabet ansøger nu Vejdirektoratet om en endelig godkendelse til at drive busfart, i det nybyggede område.

Op til fire eldrevne shuttle-busser vil betjene syv stoppesteder langs en 1,3 kilometer lang rute i tidsrummet mellem 10 og 18 i hverdagene. Turen vil blive gratis.

Bussen er af typen ’Arma’ og fremstillet af franske Navya. Den byder på 11 siddepladser og fire ståpladser til passagererne, som kan komme omkring med op til 45 kilometer i timen. Bussen er indrettet til både at kunne køre forlæns og baglæns.

Arma-bussen er i øjeblikket aktiv i byer som Gøteborg, Detroit, Lyon og Las Vegas.

Se også: Uber med indrømmelse før gigantisk børsnotering: Vores selvkørende biler har lange udsigter

Den kinesiske mobilproducent OnePlus har igennem de seneste år fokuseret på udelukkende at byde på en enkel model: en toptelefon med en skarp pris.

Ifølge et nyligt interview med netmediet The Verge, løfter selskabet CEO Pete Lau sløret for en kommende toptelefon fra selskabet: OnePlus 7 Pro, som skal indtage en plads over OnePlus 7 i selskabets slanke mobilportefølje.

Selskabet CEO giver samtidig indikationer om, at skærmen på OnePlus 7 Pro vil byde på noget særligt, sandsynligvis en højere opdateringsfrekvens omkring 90 Hz, hvilket vil gøre brugeroplevelsen ’fast and smooth’ ifølge OnePlus.

Der antydes også, at Pro-modellen vil have 5G-evner, om end det ikke vil være en kernefunktion, givetvis fordi kun få markeder i øjeblikket understøtter teknologien.

Hvornår de både OnePlus 7 og 7 Pro vil få debut, præciserer han ikke, men der antydes at der vil blive annonceret en dato 23. april.

Priserne røber han heller intet om, men Pro-modellen kan ende med at blive væsentligt dyrere, for skærmteknologien ombord skulle ifølge OnePlus selv være tre gange dyrere end i sædvanlige skærme.

Læs også: OnePlus på vej med overraskelse: Den vilde OnePlus 7 Pro

Ifølge den velorienterede Apple-analytiker Ming-Chi Kuo ser Apple ud til at gør sig klar til at lancere sin første 6K-skærm.

Skærmen rygtes til at strække sig over 31,6 tommer og byde på en såkaldt 6K3K opløsning på 6.240 x 2.880 pixels, som vil gøre skærmen væsentlig mere aflang end de nuværende skærme fra selskabet, skriver 9to5mac.

Apple-analytikeren beretter samtidigt, at skærmen vil blive Apples første med den lovende Mini-LED teknologi ombord. En teknologi, som forener egenskaber fra den dyre OLED-teknologi såsom lavere strømforbrug og øget kontrast men med potentiale for at være væsentlig billigere end OLED-skærme.

Mini-LED skærme kan samtidig være mindre og slankere end traditionelle displays.

Det forlyder, at Apples første 6K skærm vil få debut i andet eller tredje kvartal 2019. Apples næste planlagte event bliver WWDC software-messen i begyndelsen af juni.

Se også: Ugen i tech: Apples produkt-roadmap for 2019 er lækket / Smugkig på iOS 13 nyhederne / Det her bliver Teslas næste elbil

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job