It-distributør konkurs efter voldsomt røveri

Toldskat har begæret Roskilde-firmaet Roxy World Trading konkurs, fordi selskabet skylder mellem 12 og 14 millioner i ubetalt moms. It-distributøren mistede i sidste måned RAM-blokke og processorer for 11 millioner under et voldsomt røveri, men it-selskabets forsikring vil ifølge konkursboets kurator ikke dække tabet.

Et røveri mod den ukendte it-distributør Roxy World Trading fra Roskilde har nu ført til en konkursbegæring mod selskabet.

Ifølge konkursboets kurator, advokat Boris Frederiksen, er det Toldskat, som har begæret Roxy World Trading konkurs, fordi distributøren skylder mellem 12 og 14 millioner kroner i ubetalt moms.

Konkursen skyldes, at Roxy World Trading ved et voldsomt røveri i sidste måned fik stjålet RAM-blokke og processorer for 11 millioner kroner.

Et tab, som it-distributørens forsikringsselskab ikke umiddelbart har tænkt sig at dække.

- Skaden er meldt til selskabets forsikringsselskab, men det lader til, at der er en meget lav dækning på røveri i forhold til tyveri. Hvis det holder stik, så kommer der ikke tilnærmelsesvist det beløb ud, som blev mistet ved røveriet, siger kurator Boris Frederiksen.

Lille it-broker

Ifølge ham var Roxy World Trading en lille it-broker - distributør - som primært købte større eller mindre partier it-varer i udlandet og solgte dem videre i Danmark.

Det var ifølge ham også meningen, da selskabet natten til 21. juli modtog et stort parti varer fra England. To røvere overraskede dog Roxy World Tradings ejer og sparkede ham i hovedet, inden de stak af med det leverede it-udstyr.

Hos Roskilde Politi fortæller kriminalassistent Charlotte Skovby, at politiet ikke er kommet meget videre med efterforskningen, fordi en drabssag for tiden optager de fleste ressourcer.

- Men vi har nogle formodninger, og vi har noget at gå efter, siger hun.

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det englænderen John Paul Ryan, der står bag Roxy World Trading, som blev stiftet i december sidste år, men kun har været aktivt siden april.

Det har ikke været muligt at træffe John Paul Ryan for en kommentar.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Forsvaret

Cyberspecialist

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Backend-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen